Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Kattegatforbindelse vil kræve statstilskud

Politik | Af Dan Bjerring | 16. dec. 2015 KL. 18:53

Regeringen ønsker stadig, at Storebæltsbroen skal være hovedfærdselsåren på tværs af Danmark. Foto: Colourbox.
87629_1
  • 87629_1

Efter flere års forsinkelse er analysen af muligheden for en fast forbindelse over Kattegat nu kommet.

'En fast Kattegatforbindelse - strategisk analyse' er efter flere års forsinkelse landet, og lad det være slået fast med det samme; transportminister Hans Chr. Schmidt hældte ikke projektet helt ned ad brættet, men han understregede, at han ikke på nuværende tidspunkt kan se for sig, at en fast Kattegatforbindelse føres ud i livet.

Det fremgår af analysen, at en fast forbindelse over Kattegat især bringer Danmarks to største byområder tættere på hinanden i én stor samlet byregion:

citat start

- Indtægterne fra brugerbetalingen ikke er nok til at betale for udgifterne forbundet med løbende drift og vedligeholdelse samt rentebetalinger på lån optaget i anlægsperioden.

Uddrag fra 'En fast Kattegatforbindelse - strategisk analyse'

citat slut

- Her vil det være muligt at pendle hurtigere til nye områder og nå flere arbejdspladser end i en situation uden en fast Kattegatforbindelse. Det vil komme både befolkning og erhvervsliv til gode, lyder konklusionen.

To forbindelser

Der er i den strategiske analyse regnet på en fast forbindelse over Kattegat mellem Røsnæs nord for Kalundborg via Samsø til Hov syd for Aarhus. Den faste forbindelse er forudsat at bestå af to kombinerede vej- og baneforbindelser med en længde på henholdsvis cirka 19 og 20 kilometer.

Til sammenligning har Storebæltsforbindelsens to broanlæg en længde på henholdsvis 6,6 og 6,8 kilometer.

I hovedscenariet forudsættes det, at der anlægges en ny højhastighedsjernbane samt en motorvej i korridoren, og forbindelsen er beregningsteknisk sat til at åbne i 2030.

Det forudses, at næsten 27.000 køretøjer og næsten 16.000 togpassagerer dagligt vil benytte sig af en fast Kattegatforbindelse, svarende til cirka 12 millioner køretøjer og 5 millioner togpassagerer om året.

63 procent af togtrafikken på en ny Kattegatforbindelse vil komme fra Storebæltsforbindelsen og 39 procent af vejtrafikken overflyttes fra Storebæltsforbindelsen.

Kortere rejsetider

Det konkluderes videre, at med en ny Kattegatforbindelse vil der ske store rejsetidsforbedringer mellem især København og Aarhus. Men også store dele af Midt- og Nordjylland samt Sjælland vil opleve tidsbesparelser.

I 2030 vil man for eksempel på en bilrejse mellem København og det nordlige Jylland og dele af Østjylland kunne spare over en time sammenlignet med en situation uden en fast Kattegatforbindelse. For rejser mellem København og Midtjylland sparer man cirka en halv time.

For togtrafikken vil der - hvis Timemodellen er gennemført i 2030 - allerede være opnået store rejsetidsbesparelser mellem landsdelene. Tidsbesparelsen på togrejser med en fast Kattegatforbindelse vil derfor ligge på mellem en halv og en hel time for områder mellem hovedstaden og Midt-, Nord- og Østjylland.

2015 priser

De samlede anlægsomkostninger for forbindelsen inklusive tilhørende landanlæg beløber sig til i alt cirka 118 milliarder inklusive korrektionstillæg, der er en økonomisk buffer på cirka 50 procent, hvorved projektet, hvis budgettet altså overholdes, kan blive cirka 40 milliarder kroner billigere.

Kyst-til-kyst forbindelsen vil koste 95,2 milliarder kroner, vej og landanlæg vil koste 6,7 milliarder kroner, og jernbane samt landanlæg vil koste 16 milliarder kroner.

Beregningerne viser, at de samlede indtægter på en Kattegatforbindelse i åbningsåret 2030 vil være cirka 3,7 milliarder kroner (i 2015-priser). Heraf udgør cirka 1 milliard kroner indtægterne fra jernbanen.

Det fremgår dog af analysen, at indtægterne fra brugerbetalingen ikke er nok til at betale for udgifterne forbundet med løbende drift og vedligeholdelse samt rentebetalinger på lån optaget i anlægsperioden.

I åbningsåret 2030 beløber disse udgifter sig til cirka 4,8 milliarder kroner, og den samlede gæld ved åbningen af en fast Kattegatforbindelse i 2030 beløber sig til cirka 131 milliarder kroner. Over 40 år vil gælden stige til cirka 184 milliarder kroner.

Tilskud nødvendigt

- Projektet vil således ikke udelukkende kunne finansieres af indtægter fra brugerbetaling, men vil have behov for et finansielt tilskud, hvis det skal realiseres. Hvis en fast forbindelse skal være tilbagebetalt i løbet af 40 år, vil det nødvendige finansielle tilskud beløbe sig til cirka 51 milliarder kroner i anlægsperioden eller som et gennemsnitligt årligt tilskud på cirka 2,4 milliarder kroner fra åbningsåret, konkluderer analysen.

Beregningerne viser også, at de tabte indtægter for Storebæltsforbindelsen vil være på henholdsvis 1,2 milliarder kroner fra vejtrafikken og 0,6 milliarder kroner for jernbaneoperatørerne i åbningsåret.

Til gengæld vil en anlægssum, som er 25 procent lavere end det forudsatte i hovedscenariet, reducere behovet for et finansielt tilskud med næsten 60 procent. Kombineres et scenarie med lavere anlægsomkostninger med et lavere realrenteniveau, er det muligt, at reducere det nødvendige tilskud endnu mere.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Transportministeren: Regeringen dropper Kattegatforbindelsen
  • Tidligere S-minister: En Kattegatforbindelse kan fås med minusrente
  • DF: Fortegnet regnestykke for Kattegatforbindelse
  • Forskellige regnemaskiner for Femern og Kattegat
  • Kattegatbro kan være den smarteste løsning
Se flere

Sponserede artikler

  • Hillerød Kommune udbyder storparcel til opførelse af ca. 71 boliger
  • Gp-link: Trafikværn og støjskærm som beskytter medarbejdere og beskytter mod støj fra byggepladsen
  • Kingspan rykker nærmere sine mål for klodens helbred
  • Nu dropper byggebranchen egne regneark og griber ud efter digitalt værktøj
  • I-Wood Denmark® halverer monteringstiden med patenterede 5G låseteknologi
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Skou Gruppen vinder svømmehal-sag i Roskilde: "Ærgerligt, når bygherren og rådgivere ikke vil lytte"
  • På vej: NCC vil bygge parkeringshuse i træ
  • Novo Nordisk-profil skal sætte kursen for Afrys pharma-byggeri
  • Landinspektør udvider i Vestdanmark - går efter 15 medarbejdere
  • Efter blåt øje ser arkitekten igen lyst på fremtiden
  • Første DGNB-Platin på vej til ombygning af Hellebæk Klædefabrik
  • Niras vækster 10 pct. i både top og bund
  • Dansk Beton vil bruge mindre beton: Konstruktioner skal designes anderledes
  • Tidligere Cowi-boss i spidsen for grøn og nytænkende flok
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook