Hvor skal pengene komme fra?
Politik | Af Thøger Raun |
Der skal bruges mange penge til infrastrukturplanen. De skal hentes hos brotraffikanter og ved jernbaneeffektiviseringer.
Cirka 100 milliarder kroner.
Så mange penge skal regeringen bruge til at finansiere sin infrastrukturplan. Og det betyder, at man skal til at se sig om efter ekstra finansiering. De ekstra penge til Infrastrukturplan 2030 vil man hente hos brotraffikanter og ved jernbaneeffektiviseringer.
Aftalen om Investeringsplan 2030 tager afslæt i de økonomiske rammer i den seneste mellemfristeede opdatering frem mod 2025. Samtidig vælger regeringen og Dansk Folkeparti at hente ekstra udbytter ud af Storebælts. Samlet set er der tale om et beløb på 7,9 milliarder kroner mellem 2024 og 2030, hvilket effektivt sløjfer enhver drøm om yderligere reduktion af taksten end de i forvejen planlagte.
Aftalepartierne har også fået øjnene op for, at der er penge at hente på togdriften. En effektivisering af jernbanen herunder udbud af DSB's stræknigner regner man med kan indbringe i alt 1,1 milliard kroner mellem 2025 og 2030.
Samtidig bliver der tale om at begynde at trække provenu ud af Øresunds-forbindelsen. Beløbet er sat til 5,8 milliarder kroner, mens en indtægt fra salg af p-huse ved Københavns Lufthavns Station ventes at give 1,5 milliarder.
I alt vil regeringen hente 16,3 milliarder kroner ekstra ud af salg, nye udbud, effektiviseringer og fraværet af takstreduktioner på broerne.