Boligforening chokeret over nedrivningsplan
Politik | Af Anders Melchiorsen |
Det er brutalt og helt unødvendigt at rive 1000 boliger ned, lyder det fra Brabrand Boligforening i kølvandet på Aarhus Byråds beslutning.
Som led i at indfri krav fra Christiansborg, om at der maksimalt må være 40 procent almene boliger i ghettoområder som Gellerup og Bispehaven, har Aarhus Byråd vedtaget, at der skal rives 12 boligblokke ned i de to områder. Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, kalder det helt brutalt og chockerende. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
- Vi er nærmest chokerede over, at byrådet har vedtaget en plan, som er så brutal, og som kræver nedrivning i et meget betydeligt omfang. Det er langt ud over det, vi mener er nødvendigt for at indfri kravet fra Christiansborg, siger Keld Laursen.
Vi er nærmest chokerede over, at byrådet har vedtaget en plan, som er så brutal, og som kræver nedrivning i et meget betydeligt omfang.
Keld Laursen - direktør i Brabrand Boligforening
Han mener, at boligforeningen allerede er gået langt for at forny områderne, og at det er den forkerte vej at gå med byrådets beslutning.
- Vi har i mange år arbejdet på at realisere en plan, som rent faktisk ville indfri regeringens krav gennem salg af jord i og omkring Gellerup til private ejendomsudviklere, siger Keld Laursen.