Bygningers værdi skal nytænkes
Erhverv | Af Torben Jastram |
Vores bygninger bør måske i højere grad værdifastsættes efter bæredygtighed, arkitektoniske værdier og kulturarv snarere end beliggenhed og nye køkkener.
Hver gang der bygges eller renoveres bygninger, skabes der masser af værdi.
Værdi kan defineres på mange måder. I en markedsbetragtning defineres værdi som en økonomiske størrelse, som en given køber er villig til at betale for en bygning. Værdi kan også defineres som god arkitektur, godt indeklima og god komfort. Altså udgør æstetik og kvalitet værdisættende parametre, som er uundværlige, men som ikke nødvendigvis kan omsættes i økonomisk værdi i en markedsmæssig forstand.
64.000 boliger i 'Forkantsdanmark' står tomme. De fleste af dem burde måske rives ned. For renovering handler også om at fjerne noget.
Direktør Michael H. Nielsen
Dansk Byggeri
Der findes dog eksempler, hvor kvalitative værdier kapitaliseres til markedsøkonomisk værdi. Det gælder for eksempel en bygnings beliggenhed, ligesom køkken og bad i boliger i høj grad er med til at definere en oplevet værdi for brugerne. Og nyere undersøgelser viser, at den kulturelle værdi i bygningsarven kan betyde en øget markedsværdi.
Utænkelig nedrivning
Men hvordan opnår vi et nyt værdibegreb i byggeriet? Det var et oplæg til en paneldebat under Folkemødet, som blev arrangeret af Bygherreforeningen og havde Christine Feldthaus som ordstyrer.
- Mit eget hus blev for nylig vurderet af en ejendomsmægler, som mente, at det ville have bedst værdi som nedrevet, fordi grunden er attraktiv. Men for mig er det helt utænkeligt, for jeg er meget glad for huset, som det er, sagde hun.
Hun efterlyste blandt panelet muligheder for at fastsætte boligens værdi på en anderledes måde end de traditionelle.
- Og der er bestemt alternativer, men vi mangler at formulere dem. Det kan være arkitektoniske værdier, lys, materialer eller helt nye værdier, sagde direktør Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder.
Turister vælger kulturarv
Kulturarven i bygningsmassen er også et parameter, der kan spille en rolle i værdifastsættelsen - ikke mindst i særlige historiske områder, der har turisternes interesse.
- Det kan for eksempel være i Ribe, hvor turisterne vælger at komme netop på grund af kulturarven. En undersøgelse fra Realdania har påvist, at det kan betale sig at gøre noget ved bygningsarven, for man kan få op til 30 procent mere for boliger med høj bevaringsværdihed, sagde rådgivningschef Rie Søgaard, Dansk Bygningsarv.
Dyrt at være billig
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, slog dog fast, at der i nogle områder er mange tomme huse uden interesse for køberne. De har efter hans mening ikke megen fremtid.
- 64.000 boliger i 'Forkantsdanmark' står tomme. De fleste af dem burde måske rives ned. For renovering handler også om at fjerne noget, fastslog han og tilføjede, at det altid er godt at værdifastsætte noget efter byggeriets totalværdi - altså både opførelse og drift.
Lene Espersen tilføjede her, at det er et stort problem at bygge billigt, hvis det derefter bliver dyrt at drifte.
- Det problem ser vi ud til at få med nogle af de kommende supersygehuse, hvor der simpelthen mangler kapital i byggefasen. Det duer bare ikke. Vi er nødt til at insistere på, at det offentlige går forrest, sagde den tidligere minister.
