Øget bevidsthed: Renovering er bedre end nybyggeri

Restaurering af historiske bygninger kan bidrage til at mindske Danmarks klimabelastning og ressourceforbrug. Det mener en tredjedel af danskerne, viser en ny undersøgelse om dansk kulturarv.

Både i 2017, i 2020 og nu i 2023 har Realdania gennemført en kulturarvsundersøgelse, der kortlægger, hvad kulturarv betyder for danskerne, deres livskvalitet og de fællesskaber, de er en del af.

I 2023 deltog lidt over 2.000 danskere i alderen 18-74 år. De er bl.a. blevet spurgt om, hvordan de bruger kulturarven, og hvad de interesserer sig for. Ved at gentage undersøgelsen kan analyseinstituttet få overblik over, om respondenternes holdninger ændrer sig over tid.

Den nye undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har udført for Realdania, viser endnu engang, at de fleste opfatter værdifuld kulturarv som steder fra før 1960. Runesten og slotte anses som mest værd at bevare, herefter følger et historisk bymiljø og en landsby fra 1600-tallet. Færrest vil bevare højhuse og rækkehuse fra 1960érne.

I forhold til i 2020 er der i årets undersøgelse en lille stigning i antallet af danskere, der vurderer at historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed:

- Det er sund fornuft at bygge videre på det gode, vi allerede har, og jeg tror, der er en øget bevidsthed blandt danskerne om, at renovering i mange tilfælde er bedre for klimaet end at bygge nyt, siger programchef i Realdania Stine Lea Jacobi.

Gamle huse giver stemning

Flertallet af de 2.000 adspurgte danskere mener, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af fortidens og nutidens forhold. Mere end hver tredje mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskabet med andre.

- Historiske steder har betydning for vores hverdag, og gamle huse giver stemning og bidrager med noget unikt til vores byer og byrum. Industrianlæg, barokhaver og bondegårde er eksempler, der fortæller om samfundets udvikling før og nu - en historie vi er fælles om. Heldigvis deler mange danskere den opfattelse, siger Stine Lea Jacobi.

Nedslag i undersøgelsen viser bl.a. at:

- Flere end hver tredje dansker mener, at bevaring og restaurering af historiske bygninger kan bidrage til at mindske Danmarks klimabelastning og ressourceforbrug. Kun hver ottende danske mener ikke, det kan bidrage.

- Yngre danskere har størst tendens (35 %) til at give en nabo dispensation fra en bevarende lokalplan. 59 % af danskere over 56 år vil ikke give dispensation.

- Fra 2020 til 2023 er der et stigende antal danskere, der vurderer, at historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed.

- Klassiske kulturmiljøer som bymidter med ældre huse samt ældre slotte, borge, rådhuse og kirker er noget af det, danskerne oftest har besøgt som turist i eget land indenfor de seneste 12 måneder. 43 % har besøgt byer med ældre huse, mens 41 % har besøgt slotte, borge, rådhuse og kirker. Samlet er tallene for besøgte kulturarvssteder faldet 25 % fra 2020 til 2023. Dette kan være på grund af corona.

- 58 % af de adspurgte mener, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven.

Ønsker viden om historiske steder

Næsten trefjerdedel af de adspurgte danskere opsøger kulturarv på ture, udflugter og ferier, og mere end halvdelen er generelt interesserede i at få større kendskab til kulturarven i deres lokalområde.

Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur - det vil sige de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

- Danskerne interesserer sig for kulturarv, og mange ønsker at vide mere om historiske steder. Begge dele viser et stort lokalt potentiale for formidling og mulighed for at tiltrække besøgende - f.eks. i samarbejde mellem foreninger, ildsjæle og håndværkere. Og det er noget som foreningen By og Land Danmark arbejder meget direkte med ved at støtte arrangementer med fokus på bygningskultur og bæredygtighed, siger Stine Lea Jacobi.

Håbet med undersøgelsen er, at den indsigt den giver, kan inspirere endnu flere til at beskytte og udvikle den danske bygningskultur, så den fortsat kan skabe værdi for både nuværende og kommende generationer.