25 milliarder kroner til energirenovering

De danske bygninger repræsenterede i 2013 en formue på cirka 3.950 milliarder kroner.

I forbindelse med en konference på Christiansborg forleden præsenterede Dansk Byggeri en ny energianalyse.

Ifølge analysen udgjorde de danske bygninger i 2013 en formue på cirka 3.950 milliarder kroner. - Dermed er hele 65 procent af landets formue bundet i bygninger, som skal vedligeholdes, hvis værdien af nationalformuen skal opretholdes. En del renoveringsarbejde vil automatisk medføre energiforbedringer, men det indebærer ikke nødvendigvis, at det fulde potentiale realiseres. Omkostningerne ved at energirenovere falder ellers, når det sker i forbindelse med almindelig vedligehold eller ombygning af bygningen, hedder det videre i analysen.

Innovation

I bygningsreglementet (BR10) er der udover de normale energikrav til byggeriet også indført to frivillige lavenergiklasser - Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020.

Lavenergiklasse 2015 har et energiforbrug, som er cirka 25 procent lavere end standardkravene i dagens bygningsreglement, og i bygningsklasse 2020 reduceres energiforbruget med cirka 50 procent i forhold til i dag:

- Kravene er med til at drive innovationen af mere energieffektive byggematerialer, og mange vælger allerede nu at bygge efter Lavenergiklasse 2015. Inden udgangen af 2015 forventes Lavenergiklasse 2015 at blive lovkrav samtidig, oplyser Dansk Byggeri, der anbefaler, at krav til eksisterende bygninger og nybyggeri skal udvikles i samarbejde med byggebranchen og udmeldes i tide, så branchen har mulighed for at udvikle rentable og hensigtsmæssige byggetekniske løsninger.

Potentiale

Cirka 37 procent af det nybyggede areal taget i brug i 2013 er opført som lavenergibygninger efter de tidligere Lavenergiklasser 1 og 2, og de nuværende Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020.

Det er et lille fald i forhold til 2012, hvor cirka 39 procent af arealet blev opført som lavenergibygninger. De resterende bygninger skal leve op til energikravene i BR10.

I den forbindelse har Dansk Byggeri en anbefaling om, at omfanget af reparation og vedligehold skal øges, så værdien af den eksisterende bygningsmasse bevares eller udbygges. Særligt er der potentiale for, at andelen af renovering, der vedrører energirenovering, kan stige

- Større investeringer i energiforbedringer afhænger blandt andet af den samfundsøkonomiske situation og det økonomiske råderum i husstandene. Ud af det samlede renoveringsmarked er aktivitetsniveauet for energirenovering betydeligt, og samlet set forventes energirenovering at medføre produktion til en værdi af knap 25 milliarder kroner i 2014, understreges det i analysen.

Stigning

Den samlede professionelle bygningsreparation og hovedreparation skønnes at udgøre i alt knap 70 milliarder kroner i 2014. Det er en stigning på 5 milliarder kroner set i forhold til året før. Af de 70 milliarder kroner vurderes det, at næsten 25 milliarder kroner er energirenovering.

Husstandene benyttede i gennemsnit knap 3.500 kroner om året på reparation af boligen i 2012. Heraf udgør materialekøb knap to tredjedele af det samlede forbrug til reparation. Det rapporterede beløb pr. husstand ligger i øvrigt lavere, end hvad der reelt benyttes, idet lejere ikke oplever håndværkerudgifterne direkte, da de betaler via huslejen.

I 2014 var 57.500 fuldtidsbeskæftigede indenfor renovering i bygge- og anlægsbranchen, og cirka en tredjedel af disse var knyttet til energirenovering:

- Det er ikke forventeligt, at niveauet kan opretholdes i 2015, blandt andet fordi BoligJobordningens udløb ved årsskiftet. Ordningen satte gang i mange private projekter, og der har øjensynligt været en hamstringseffekt i de sidste måneder af 2014, konkluderes det i analysen.