På verdensplan tegner byggeri sig for 39 % af al CO2-udledning, og i Danmark har det bl.a. medført, at de nye klimakrav blev indført og trådte i kraft i starten af 2023.
Derved skal byggeriers samlede klimapåvirkning dokumenteres med en livscyklusberegning, LCA, hvilket kræver viden, tid og ressourcer hos den samlede branche for at imødekomme kravene.
– I disse år oplever vi klimaforandringer og vejrfænomener, som vi ikke har set tidligere, siger Martin Romby Hauge.
– Det har sat skub i udviklingen af løsninger i Danmark, der har en historik som foregangsland for bæredygtige initiativer – herunder lovmæssige tiltag, som hele brancher skal rette sig efter. Bevidstheden om, at vi skal gøre noget anderledes, er derfor i høj grad til stede. Spørgsmålet er, hvad der skal gøres og hvordan.
Han står i spidsen for den digitale innovation hos ABC Rådgivende Ingeniører, der blev stiftet af Ammar Al-Temimi i 2009 og siden 2014 er vokset fra fire medarbejdere til i dag at være 120.
– Der er ingen tvivl om, at digitalisering er vejen frem, hvis branchen skal kunne følge med den stigende mængde krav. Men det er der som sådan ikke noget nyt i, siger han og uddyber:
– Byggeriet har ligesom samfundet altid digitaliseret og især de seneste 10-15 år. Det særlige nu er, at bæredygtighed er blevet den nye, store driver, og det kan virkelig sætte skub i udviklingen, fordi der ikke er noget alternativ.
Flest beslutninger tidligst i designfasen
Bl.a. på baggrund af denne erkendelse begyndte ingeniørvirksomheden for to år siden at afsætte større ressourcer til udvikling inden for området. Derudover har ABC for adskillige år siden etableret et academy, hvor et betydeligt beløb fra virksomhedens overskud investeres i fremme af talenter og kompetencer bl.a. inden for computational design og bæredygtighed.
– Udviklingen – f.eks. inden for bæredygtighed – er digital og har aldrig accelereret hurtigere. Det kræver, at virksomheder kan navigere hurtigt, når strømningerne vender – og selvfølgelig også have kompetencerne til det.
Læs også: Ingeniør udvider med nyt område: “Stigende behov for egne specialister”
Det gælder for alle i hele værdikæden, men Martin Romby Hauge påpeger, at det kan være særligt udfordrende for arkitekterne, fordi projektets bæredygtige profil i højere grad afhænger af eksempelvis konstruktionsingeniørernes beregninger og viden, hvilket påvirker designfasen og dermed det endelige projekt:
– Som konstruktionsingeniører vil vi gerne bidrage til at understøtte beslutninger i de tidlige faser, da det er i disse faser, at man stadig har mulighed for at påvirke projektet uden, at det har de helt store økonomiske konsekvenser. Problemet med at tage disse beslutninger tidligt er, at man ofte ikke har den viden om projektet, som man har, når byggeriet er færdigbygget.
– Derfor ønsker vi at ændre processen i den tidlige fase således, at vi bedre kan have en proces, der understøtter projektets iterative proces og mulighed for at blive mere bæredygtigt – da vi vil have data på alle resultater med digitale løsninger, hvormed vi kan pege projektet i den rigtige retning fra starten.
Utallige forslag på få sekunder
Martin Romby Hauge påpeger, at når en arkitektvirksomhed tegner et projekt, tager det udgangspunkt i måske 50 forslag. Men med den traditionelle proces har de færreste råd til at regne 50 forslag igennem ift., hvad ventilation, dagslys, konstruktioner m.m. samlet vil betyde for bæredygtigheden i projektet, og derfor mindskes designrummet.
Af samme årsag har ABC Rådgivende Ingeniører udviklet det digitale værktøj, ABConcept, hvor arkitekter, men også entreprenører og bygherrer med få klik kan beregne og visualisere nye modeller og ændringer i et byggeprojekt, f.eks. ift. de nye klimakrav.
Læs også: Klima-kravene er lige om hjørnet: Ny platform vil lette LCA-byrden
Martin Romby Hauge fortæller, at beregningerne er baseret på parametrisk design og machine learning, hvilket giver mulighed for at beregne og visualisere utallige designforslag på få sekunder:
– Designforslagene viser, hvad konsekvenserne er, når f.eks. arkitekten ændrer forskellige parametre som materialer, antal af etager, placering af søjler mv. Dermed kan arkitekter og entreprenører på kort tid udforske flere designløsninger i den tidlige projekteringsfase, men også ifm. et dispositionsforslag eller et tilbud, hvor tidsfristen ofte er kort, siger han og tilføjer, at værktøjet på nuværende tidspunkt er brugt på 15 projekter – og hver gang har bidraget til mere optimale løsninger:
– Men med denne løsning har vi kun lige skrabet i overfladen af, hvad branchen skal kunne i fremtiden.
Et større økonomisk perspektiv
Chefen for ingeniørvirksomhedens digitale innovation er uddannet bygningskonstruktør og har en baggrund som bl.a. digitaliseringschef hos Link Arkitektur.
Han kom til ABC Rådgivende Ingeniører for to år siden, og på den tid har han både bidraget og oplevet udviklingen i branchen:
– I dag er der ofte et krav fra bygherre om, at byggeriet har en grøn profil, og at det certificeres, siger han og tilføjer:
– Før var vi nødt til at digitalisere for at holde omkostningerne nede. Nu er der et større økonomisk perspektiv i at udarbejde forretningsmodeler ved brug de værktøjer, vi udvikler og stiller til rådighed for bygherre.
Vigtigt at kunne tøjle ‘maskinen’
Martin Romby Hauge fortæller, at ABC Rådgivende Ingeniører fremover vil præsentere flere komplekse værktøjer. Bl.a. har virksomheden ansat en ph.d. med fokus på AI-drevet løsningsmodel til tidlig involvering:
– Generelt vil vi se mere generative processer, hvor maskiner kommer med forslag, som er mere optimale, end dem, fagkundskaber selv kan bringe.
Læs også: Ingeniør-rådgiver dobler op på partnere – og jagter nye profiler
Innovationschefen understreger dog vigtigheden i at kunne tøjle ‘maskinen’:
– Når vi begynder at anvende disse teknologier, skal vi for alt i verden undgå at ende med en ‘black box’, hvor vi blot putter data, viden og information ind og får et færdigt resultat ud. Vi skal vide, hvad vi gør, hvorfor og hvordan, siger han og tilføjer:
– Det er meget vigtigt, at vi finder et niveau, der kan trækkes ned til laveste fællesnævner, så alle forstår metoden og sammenhænge. Heri ligger også en opgave i kommunikationen mellem samarbejdspartnere, for det nytter ikke noget, at hver enkelt sidder på hver sin viden. Det bliver ingen klogere af, og vi ender med løsninger, ingen forstår kompleksiteten af. Men med netop digitale løsninger har vi også alle muligheder for at fremme dialogen og samarbejdet på tværs af faggrupper, hvor vi sammen kan rykke byggeriet i en mere bæredygtig retning.
