Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Snart triller Aalborgs hurtigbusser ud på vejene - nu vil Aarhus også være med

Anlæg | Af los | 26. maj. 2023 KL. 13:52

En BRT-bus ('Bus Rapid Transit') er en mellemting mellem en almindelig bybus og et letbanetog. I Aalborg hedder de kommende hurtigbusser Plusbus. Hver bus får plads til 153 passagerer, hvilket vil reducere trængslen markant på de travleste busafgange og i byen. Foto: Lars Horn/Baghuset
120538_1
  • 120538_1

Aalborgs kommende Plusbusser vil give et markant løft til den kollektive trafik og gavne fremkommeligheden i byen. Også i Aarhus vil de have de såkaldte BRT-hurtigbusser til at køre ad Ringvejen. Statslig støtte bliver dog nødvendig.

Til september kan aalborgenserne stige ombord på Danmarks første rigtige BRT-forbindelse ('Bus Rapid Transit') - i Aalborg også kaldet Plusbus. Nu sætter også byrådet i Aarhus gang i arbejdet med at etablere særlige kørebaner langs ringvejen, så hurtigbusserne kan leve op til deres navn.

En BRT-bus er en mellemting mellem en almindelig bybus og et letbanetog og kører hovedsageligt i egne vejbaner, så de kan komme nemmere og hurtigere frem end almindelige busser. I Aarhus vil BRT-busserne køre på el.

- Der er ingen tvivl om, at en BRT-løsning på Ringvejen vil give den kollektive trafik i Aarhus et løft, men der er stadig mange ting, der skal falde på plads, før projektet kan realiseres, siger teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang.

Forventer statslig støtte

Ved de kommunale budgetforhandlinger i 2020 blev det besluttet at afsætte 292 mio. kr. til BRT på Ringvejen. Bliver projektet dyrere, har Aarhus Kommune brug for statslig medfinansiering af de ekstra omkostninger.

Om få uger er der ansøgningsfrist for at søge om statslig medfinansiering ved Transportministeriet til bl.a. VVM-undersøgelser. Med byrådets beslutning om at sætte gang i BRT-arbejdet, når Aarhus Kommune lige at komme med, og det kan være en fordel. Ifølge Aarhus Stiftstidende viser en forundersøgelse nemlig, at anlægget vil koste et sted mellem 1,2 og 1,4 milliarder kroner.

- Jeg forventer, at vi får nogle penge til gode og grundige undersøgelser af projektet, så vi kan være klar til at sætte det i gang, hvis vi bliver enige med staten om den endelige finansiering, tilføjer Nicolaj Bang.

Både skitseprojekt og miljøkonsekvensvurdering forventes færdige i 2025. Herefter skal VVM'en i offentlig høring. Først derefter skal byrådet tage endelig stilling til, om der skal etableres BRT på Ringvejen.

rich-media-1
Kortoversigt over hvor de aarhusianske BRT-busser skal køre i hhv. egen bane (fuldt optrukket linje) og i blandet trafik (stiplet linje) på Ringvejen fra Oddervej i Skåde til Risskov. Illustration: Aarhus Kommune

Hurtigbusser fra Skåde til Risskov

Byrådets beslutning betyder, at det nu stort set ligger fast, hvor BRT-busserne kommer til at køre, hvis politikerne vel at mærke vedtager og finder finansiering til det endelige projekt, når det er klar om nogle år.

Ruten går fra Oddervej i Skåde til Risskov, og BRT-busserne skal hovedsageligt køre i egen bane væk fra den øvrige trafik, så de kan køre både hurtigere og med mere stabil frekvens. Det er tanken, at der skal etableres cykelsti langs BRT-sporene de steder, hvor der i dag ikke er cykelsti.

- Formålet med BRT på Ringvejen og vores øvrige trafikinfrastrukturprojekter er at binde Aarhus, forstæderne og oplandet bedre sammen. Derfor er det vigtigt, at vi tænker os om, går i dialog med aarhusianerne og træffer de rigtige valg. Både i forhold til, hvordan vi konkret skruer projektet sammen, men også i forhold til økonomien. Vi skal bruge pengene klogt, siger Nicolaj Bang.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • 'Et storskalaprojekt på den helt høje klinge': Aarhus' to første geotermiske anlæg er på plads
  • Arkitekturen skal ud af skuffen: Aarhus' nye arkitekturpolitik skal bruges aktivt
  • Kæmpe forventninger til arkitektkonkurrence i Aarhus
  • Pladsstøbte vægge i BIG-byggeri
  • Kæmpebyggeri i Aarhus skal hedde AARhus
Se flere

Sponserede artikler

  • Først i Danmark: Belægningssten sparer over 50 procent CO2
  • Nu kan solcelleanlæg hurtigt flyttes til byggepladsen
  • Trægulve tåler spildt væske i tre døgn
  • LAUFEN lancerer armatur sortiment
  • Dansk patent sikrer døre og vinduer i byggefasen
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Fest i aftes: Her er de fire vindere af betonens priser
  • Pulje på 150 mio. kommer hårdtramte kyster til undsætning
  • Rådgiver er valgt: "Vil løfte verdens bedste metro til næste niveau"
  • Danske skoler inspirerer ud over landets grænser
  • Søger du ejerlejlighed i hovedstaden? Så kan du komme til at lede længe
  • Børn med særlige behov får bedre forhold i Hørning
  • Bygma elsker Esbjerg - snart er der to byggecentre i byen
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook