Efteruddannelse blev en vej til hæder
Arkitektur | Af Dagens Byggeri |
Erik Brandt Dam modtog årets hæderspris fra Dreyers Fond for sit arbejde med at synliggøre, integrere og udvikle den fælles kulturarv. Værktøjerne til arbejdet lærte han 20 år inde i karrieren.
Mens mange arkitekter drømmer om at slå den første streg på det hvide papir og skabe en bygning fra bunden, har Erik Brandt Dam fra tegnestuen Erik Brandt Dam Arkitekter en anderledes tilgang til arbejdet som arkitekt.
En stor del af hans arbejdsliv kredser om at skabe nyt i det eksisterende, og i marts blev han tildelt den fornemme hæderspris fra Dreyers Fond for sit arbejde med at synliggøre, integrere og udvikle den fælles kulturarv. Prisen er på 400.000 kroner.
Det der giver mening for mig, er at skabe forbindelsen, så verden ikke fyldes med isolerede projekter, men at hvert eneste projekt i stedet bygger bro - ind i og rundt om noget bestående. I den sammenhæng bliver hele spektret omkring kulturarv et vigtigt navigationsværktøj.
Erik Brandt Dam
- Den arkitekt, der helst vil tegne det hele selv, kan opfattes som en afslutter. Det er for mig mere udfordrende at se sig selv som efterfølger ved at bidrage til udviklingen af det eksisterende. Når man arbejder med at skabe i det eksisterende, tror man på, at man kan få kompleksiteten mellem bevaring og forandring til at fungere. Alt hvad der er nyt, er lettere at få til at fungere, fordi man selv styrer de fleste parametre. Det kræver en højere grad af viden og sansning at bidrage til udviklingen i det eksisterende end at rejse noget på en bar mark, siger Erik Brandt Dam.
Erik Brandt Dam modtog blandt andet hædersprisen for arbejdet med transformationen af Nr. Vium Skole (2016), naturstien fra Allinge til Hammershus på Bornholm (2016) og den igangværende revitalisering af Fredericia Vold.
- Det handler ikke kun om at passe på noget, der var engang. Det handler i lige så høj grad om at give mening til noget nyt, der skal komme. Det der giver mening for mig, er at skabe forbindelsen, så verden ikke fyldes med isolerede projekter, men at hvert eneste projekt i stedet bygger bro - ind i og rundt om noget bestående. I den sammenhæng bliver hele spektret omkring kulturarv et vigtigt navigationsværktøj, forklarer Erik Brandt Dam.
Skabe et ekko
Dreyers Fond uddeler årligt to hæderspriser - en til arkitekter og en til advokater. Blandt tidligere vindere af hædersprisen for arkitekter kan nævnes Bjarke Ingels og Dorte Mandrup.
- Vi er en lille tegnestue, der arbejder med udvikling af det eksisterende - både bygninger og landskaber. Nogen vil kalde det en niche, men jeg tror, at vi kan være med til at åbne for, at det ikke er en niche, men i virkeligheden måden vi alle burde arbejde på, siger Erik Brandt Dam, der håber, at prisen kan være med til at sætte fokus på den bevarende og udviklende arkitektur:
- Prisen kan betyde, at flere ved, hvem vi er. Det er positivt, for vores opgaver er som regel forholdsvis små. Jeg håber, der kan komme fokus på, at mindre opgaver kan frisætte noget, som er overraskende. Det må der være tale om, når vores mindre opgaver kan give så stort et ekko, siger han. I sin motiveringstale fremhævede Mathilde Petri, medlem af Dreyers Fonds bestyrelse, tegnestuens evne til at give ny betydning til velkendte steder:
- I fine aflæsninger og fortolkninger af et givent steds egenart har tegnestuens projekter givet ny betydning til steder, vi troede, vi kendte. Den nye betydning trænger sig ikke på, men lægger sig som et nyt indvævet lag i vores fælles erindring om fortid og nutid. Erik Brandt Dam beskriver selv tegnestuens arbejdsmetode således:
- For os kommer den tilgang til udtryk ved, at vi lokaliserer stedets forskellige potentialer, ved vores analytisk, sansende tilgang til tingene. Der ligger en kæmpe kapital af opsparet viden og muligheder i de steder, vi kommer hen. Vi vil gerne bruge vores resurser på at sætte disse potentialer fri og aktivere dem. Vores projekter er ikke spritnye, men kommer med nye bud på noget man kender. I stedet for det radikale nye, handler det mere om at være radikal i sin omgang med det bestående, siger han.
En faglig rejse
Erik Brandt Dam har altid haft en interesse for at arbejde skabende i det eksisterende, og den interesse fik han konkretiseret, da han tog masteruddannelsen NORDMAK, der er en nordisk masteruddannelse i arkitektonisk kulturarv.
- Jeg havde skelettet, men jeg manglede motorikken. Hvis vi skal arbejde med kulturarven, er det vigtigt at få aktiveret og anvendt teorier. Det er vigtigt at analysere steder for at forstå. Gennem opgaveskrivningen i uddannelsen fik jeg mulighed for at målrette opgaverne til mine interesser. På den måde blev opgaverne vedkommende og nødvendige for at forstå noget, jeg var optaget af, forklarer Erik Brandt Dam.
På NORDMAK har de studerende muligheden for at bruge cases og opgaver fra det daglige arbejde som udgangspunkt for opgaver i studiet. Det giver mulighed for koncentreret fordybelse, hvilket der er mindre tid til i hverdagen.
- Uddannelsen lærte mig, hvordan begreber, mekanismer og teorier kan fungere i forhold til hinanden. En dygtig arkitekt er optaget af de spørgsmål, der er stillet, men en god arkitekt er også nysgerrig og interesseret i tværfaglige relationer. Det er der, tingene står sin prøve. Jo flere værdisæt, man arbejder med, desto bedre forankret bliver det man laver i bygningen og stedet. Det handler om ejerskab, relationer og identitet, siger Erik Brandt Dam og fortsætter:
- Da jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg 20 års anciennitet. For mig har det været godt at lægge uddannelsen ind som et niveau på en faglig rejse, der for mig har handlet om at få arkitekturen forankret dybt og bredt.
NORDMAK-uddannelsen har indtil videre været gennemført af tre hold studerende, og den 30. april er der ansøgningsfrist til næste hold, som begynder uddannelsen i september 2018.
- Hele kulturarvsområdet er i øjeblikket inde i en enorm udvikling, fordi langt over halvdelen af det byggeri, der udføres, foregår i den eksisterende bygningsmasse. Når man arbejder med det eksisterende, er det vigtigt at have nogle redskaber, så man kan forstå, hvilke værdier der er tale om, og hvordan man arkitektonisk griber dem an, siger Mogens A. Morgen, der er arkitekt og professor i Arkitektonisk Kulturarv på Arkitektskolen Aarhus, samt faglig leder og ansvarlig for NORDMAK.
Nordisk samarbejde
Uddannelsen har base på Arkitektskolen Aarhus, men foregår i tæt samarbejde Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, Arkitekturskolan ved KTH i Stockholm og Aalto-universitetet i Helsinki.
- Uddannelsen griber fat på den forskelsløshed, der er ved at opstå i verden. De studerende er optaget af lokal bygningskultur. I den nordiske sammenhæng er det eksempelvis tidlig industribyggeri i Sverige, herregårde i Danmark, modernismen i Finland og træhuse i Norge. Man vil gerne dyrke det specifikke i hvert land, og det er der stor opmærksomhed på i vores uddannelse, hvor man får et lokalt kendskab til hvert af de fire lande, siger Mogens A. Morgen.
NORDMAK er et studium på deltid, der er fordelt over 2,5 år. Der er én uges undervisning med tilstedeværelse pr. semester, og den undervisning foregår på skift i de fire nordiske lande.
- Nu har vi haft tre hold, og uddannelsen skaber et enormt netværk i Norden. Der er opstået mange netværk med samarbejder i konkurrencer og på projekter på tværs af landene, forklarer Mogens A. Morgen og fortsætter:
- Der findes ikke en tilsvarende uddannelse og NORDMAK udfylder derfor et stort hul. I Danmark har restaurerings- og transformationsfaget ikke altid været eftertragtet, men nu er det noget af det mest søgte blandt arkitektstuderende. Det er som om, at man nu har indset at bevaring og kulturarv er innovative discipliner med et enormt kreativt potentiale.
Lokale forskelle
Selvom ord som bevaring og arv ikke just emmer af innovation, så er de alligevel nødvendige for at skabe arkitektonisk udvikling.
- Den bedste arkitektur har et udgangspunkt i traditionen og kulturen, der opstået gennem historien. Det betyder ikke, at det er bagudskuende - tværtimod. Det handler om fremtiden, men en fremtid der er baseret på nogle erfaringer, man har gjort sig i flere hundrede år, hvor man stadig kan lære. Eksempelvis er mange af de ældre bygninger i dag lettere at omdanne og genanvende, end de nye der er lavet af betonelementer, siger Mogens A. Morgen.
På NORDMAK-uddannelsen kommer de studerende rundt i de nordiske lande, og hele tilgangen med at rejse ud er noget, der er vigtigt for Erik Brandt Dam.
- Det slår mig, at man før i tiden rejste ud i verden for at opleve noget særligt. Når vi i dag rejser ud, ser vi ofte det samme, som vi har hjemme. Globaliseringen er med til at gøre verden ens. Det, vi skal interessere os for, er forskellene, der er med til at gøre verden stor. Det, der rummer forskelle, er det, der ligger før det nye, siger han og fortsætter:
- Det, der burde være innovativt i øjeblikket, er at fastholde og udvikle de forskelle, der er tilbage i verden. Ellers får vi en verden, der bliver mere og mere generisk. Så er der ingen grund til at rejse ud. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi udvikler det særlige.