Bæredygtigt byggeri i 11. time
Byggeri | Af Thomas Bech Hansen |
Det er nu, bæredygtigt byggeri skal gå fra niche til mainstream. Og mulighederne er der for at forene kvalitet, økonomi og innovation, siger forfatteren til ny bog.
Hvad betyder det for byggeriet, når vi forbruger så mange ressourcer, at planeten ikke længere kan levere dem? Sådan kunne præmissen og indgangsspørgsmålet til bogen 'Et godt hus på en lille planet' stilles op.
Forfatteren bag er Rasmus Rune Nielsen, medstifter af konsulentvirksomheden Andel. Han konstaterer, at måden, vi bygger, bor og lever skal gentænkes, fordi planeten efterhånden er blevet lille set i forhold til, at verden målt på folketal vokser. Resurser og plads bliver snart mangelvarer. Og selvom det haster, betyder det ikke, at vi må give afkald på kvalitet og en god levestandard.
Det er naturligt, at risikovilligheden falder, jo flere penge en bygherre lægger i et projekt.
Rasmus Rune Nielsen
- Det er ved at være 11. time. Men vi har stadig muligheden for at kan skåne miljøet, give naturen en chance og samtidig få noget bedre byggeri ud af det, som kan give os en bedre hverdag. Tag C.F. Møller og Vandkunsten som eksempel på tegnestuer, der har lavet bygninger i træ. Det er en måde at mindske CO2-udledningen, men jo også en vision for et bedre liv. Som Søren Nielsen, partner hos Vandkunsten, siger: 'Hvorfor skal vi ikke kunne bo som i sommerhus hele året med den varme, der kommer fra træet', siger Rasmus Rune Nielsen med henvisning til et par af bogens eksempler.
Ikke nødvendigvis dyrere
Centralt for 'Et godt hus på en lille planet' er netop gode, danske eksempler på bæredygtigt byggeri og modeller for at håndtere fremtidens klimaforandringer og knaphed på resurser.
Det meste i form af visualiseringer, fordi projekterne enten er i idéfasen eller under opførelse. Her er eksempler på klimabydele, hvor regnvand bliver brugt konstruktivt. Her er byggeri med affald som resurse i form af facader i aluminium fra øl- og sodavandsdåser, gulv af gamle champagnepropper og boliger bygget sammen med drivhuse for at få stort udbytte på et lille areal. Villigheden til at budgettere med innovation som en del af byggeprocessen, som andre også kan få gavn af, bliver afgørende for, om bæredygtige teknikker formår at gå fra niche til mainstream.
- Bæredygtighed behøver ikke være en merinvestering. Men der er ofte mange penge i store byggeprojekter. Og det er naturligt, at risikovilligheden falder, jo flere penge en bygherre lægger i et projekt. Alligevel kunne man måske godt investere bare en lille smule af den samlede investering i innovation som del af byggeriet, som så kunne føre til, at man faktisk rykker noget indenfor de økonomiske rammer, forklarer Rasmus Rune Nielsen.
Han peger på Lendager Group, der også optræder i bogen, som et godt eksempel.
- De har formået at udvikle forskellige metoder, blandt andet til at lave genbrugsbeton og til at skære facadeelementer af nedrivningsmodne bygninger for at bruge dem på nye bygninger. Og de har gjort det indenfor den økonomi, der var til byggeriet, siger han.
Viden skal deles
Set fra rådgiverens perspektiv handler udfordringen om at tænke bæredygtighed ind i løsningen af det samlede byggeprojekt. Men det skal ske med forståelse for bygherrens samlede økonomi for ikke at tabe de gode, miljøvenlige initiativer på gulvet som et ekstra, fordyrende led.
Samtidig er investeringer i innovation fra både offentlige og private bygherrer vigtige. Det gælder især, hvis vi skal se flere projekter i stor skala som eksempelvis C.F. Møllers 26 etagers bolighøjhus af træ, der ventes at stå færdigt i 2023 i anledning af boligselskabet HSB Stockholms 100 års jubilæum.
- Det er et forskningsprojekt, hvor den viden, der bliver genereret undervejs, bliver stillet til rådighed for branchen. Der skal være offentlige midler og fondsbevillinger i disse fyrtårnsprojekter, der genererer viden, som strømmer videre i praksis. Det er helt afgørende, siger Rasmus Rune Nielsen.
Ikke tid til pessimisme
'Et godt hus på en lille planet' byder på et væld af eksempler med illustrationer og bidrag fra otte danske aktører fordelt på mere end 200 sider. Og man fornemmer, at udvalget gennem processen er kommet så meget under huden på forfatteren, at han har vanskeligt ved at tage et eksempel ud som sin personlige favorit. Rasmus Rune Nielsens fascination har flere facetter.
- Drømmen om et højhus i træ appellerer stærkt til mig, fordi jeg kan se, at ideen om træ kan bruges mange andre steder. Og når jeg hører om genbrugsbeton og forskallingsbrædder af gamle overskudsgulvbrædder, så giver det mig en varm fornemmelse, fordi det er rig minimalisme, hvor man virkelig har gjort sig umage for at bruge så få og rene materialer som muligt, siger han.
Vi er i 11. time med hensyn til at omstille os, redde planeten og opnå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Alligevel er det svært at lokke en pessimistisk tone ud af Rasmus Rune Nielsen. Det mener han slet ikke, der er tid til.
- Vi er nødt til at tage arbejdshandskerne på. Og mange af dem, jeg møder, har den der 'just do it'-mentalitet. Vi skal i gang, vi skal udvikle løsninger og ikke sidde og vente på, hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt.