Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Tiden arbejder til fordel for Nordic Platform

Byggeri | Af Kim Ebbesen | 13. jun. 2017 KL. 08:31

TS Stilladsmontage ApS i Bjæverskov har investeret i cirka 1.000 Airsteps komposittraller. Projektleder Peter Jørgensen fra stilladsfirmaet og Bettina Tiede, Nordic Platform er her fotograferet ved et af TS Stilladsmontages aktuelle projekter. 6.500 kvm. svært stålstillads med komposittraller ved Køge Stationsby for GVL Entreprise. Foto: TS Stilladsmontage.
95548_1
  • 95548_1

Det store stilladseventyr fortsætter for den danske leverandør af komposittraller. Men det danske stilladsmarked har endnu svært ved at slippe den billigere løsning.

Vi danskere bryster os gerne af at være med i absolut forreste række, når der kommer til at optimere arbejdsmiljøet. Både når det kommer til det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, er der ingen grænser for, hvor vigtigt vi synes det er. Arbejdstilsynet har selvfølgelig også fokus på begge områder, og hvis man zoomer ind udelukkende på det fysiske arbejdsmiljø, er det en erklæret prioritet gennem flere år hos Arbejdstilsynet at sætte ind mod blandt andet tunge løft.

Omkring 2011 skærpede Arbejdstilsynet sin profil overfor stilladsbranchen, hvor de ville fokusere mere på ergonomi og de mange tunge løft, som var forbundet med stilladser med trætraller. I sin standardudgave måler trætrallerne 0,5m x 2,20 m og vejer - i en tør version - cirka 24 kg. Dertil kommer vægtforøgelsen af mørtelrester og især opsuget vand.

Også 3F har i flere år været ude og kæmpe mod nedslidning. I en meddelelse fra Murerbranchens landsarbejdsmiljøudvalg dateret december 2012 fremgår det blandt andet, at "Stilladstraller skal være 49 cm. bredde, og der skal altid benyttes de letteste på marked", "udskiftning af stilladsdele skal ske til lettere dele" samt at "murertraller, der vejer over 12,7 kg. må ikke benyttes."

Kun snak - ingen handling

At håndtere de mange trætraller betragtede Arbejdstilsynet allerede dengang som et problem for stilladsbranchens fysiske arbejdsmiljø. I en intern instruks fra Arbejdstilsynet til sine kontrollanter, der senest er blevet revideret i januar 2015, fremgår det, at AT-medarbejderen "skal som udgangspunkt reagere med strakspåbud, når du konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med at trætraller på stilladset flyttes under opmuringsarbejde. Du skal dog som udgangspunkt anse anvendelse af lettere stilladsmateriel, som aluminiums-, komposittraller e.l. med en vægt på 12,7 kg eller derunder, eventuelt kombineret med arbejdsorganisatoriske løsninger, som tilstrækkeligt forebyggelsesniveau."

Netop den sætning er grundlaget for grundlæggelsen af Nordic Platform P/S og udviklingen af komposittrallen Airsteps. Trallen består af blandt andet glasfiber og vejer cirka halvdelen af en tør trætralle. Dermed synes vejen banet for en storsællert i Danmark, men sådan kom det ikke til at gå.

- Markedet i Danmark fungerer på den måde, at folk snakker hele tiden om korrekt ergonomi, og hvordan de vil beskytte deres medarbejdere, fordi de er vigtige aktiver. Men det er kun lige indtil emnet skifter til økonomi. Så tier de stille og køber de samme billige trætraller, som de altid har købt, siger Per Mose.

Norsk og svensk boom

Han har kæmpet for at skabe en forretning, så byggede på de danske myndigheders anvisninger, men Arbejdstilsynet har ikke været så aktive, som han havde ønsket sig.

- Arbejdstilsynet bliver ved med at sige, at det er "stilladsår", og at de vil styrke håndhævelsen af reglerne på området. Men folk bliver ved med at købe trætraller, fordi de kun koster en fjerdedel af en komposittralle, og det kan de blive ved med, så længe Arbejdstilsynet ikke kontrollerer bedre, siger Per Mose og tilføjer:

- Alle i stilladsbranchen siger, at de ved, de skal bevæge sig mod alternativer til trætrallen, men de trækker den alt, hvad de kan. Sådan vil det være lige, indtil Arbejdstilsynet sætter alvor bag ordene. Danmark er det land, hvor vi snakker mest, men ikke lader handling følge ord. I Norge er der omvendt en meget høj moral, hvor der bliver set ned på folk, som ikke følger gældende regler, siger Per Mose.

Netop Norge er på den baggrund blevet den største internationale aftager af Airsteps komposittrallen. I alt har norske stillads- og udlejningsfirmaer købt 60.000 stk., mens det svenske marked tegner sig for cirka 20.000. Til sammenligning har danske kunder købt 4.000 komposittraller.

- Murermestrene ringer og beder om priser, når Arbejdstilsynet har været hos dem, men når myndighederne er væk igen, skal de ikke købe noget alligevel, lyder erfaringen fra Per Mose.

Murerne kan være negative

Et af de danske firmaer , som har valgt at investere i Airsteps, er Adam Stilladser ApS i Odense. Her har ejer Adam W. Larsen drevet sit eget stilladsmontagefirma i ti år, hvorfra han dækker hele Fyn, og i de sidste fire år har han anvendt komposittrallerne fra Nordic Platform. Pt. har han ca. 3.000 Airsteps traller, hvor de 2.000 har firmaets sorte signaturfarve og firmaets navn.

- Jeg har investeret i dem for mine medarbejderes skyld. Jeg valgte dem, fordi de er lettere og mere sikre, da man kan skabe helt lukkede dæk. Førhen brugte vi kun trætraller, men de er for tunge. Trætraller suger vand, hvilket øger deres vægt, og de rådner med tiden. Vi har også brugt ERGO træ-versionen, som er mindre, men så udfører man blot flere løft. Jeg tror på, at komposittrallen er vejen frem, siger Adam W. Larsen, som dog er udfordret af prisen:

- Jeg kunne bruge 2.000 mere lige nu, hvis jeg havde råd. Det er en ulempe, at de koster 3-4 gange mere end en trætralle.

Han har fortsat trætraller i sit 12 mand store firma, men dem er der en udløbsdato på, og der kommer ikke nye ind.

- Trætrallerne er stille og roligt på vej væk. Murerne har altid hellere villet have dem på grund af mellemrummene, fordi de så ikke skulle feje rent. De har været meget negative over "det der plastik". Men tømrerne og andre faggrupper har været meget positive, og nu vil de ikke have andet. Vi snakker meget internt i firmaet om, hvordan vi kan fjerne mest muligt af vægtbelastningen ved op- og nedtagninger, og derfor er kompositdæk meget populære.

Køber ikke mere i træ

TS Stilladsmontage ApS i Bjæverskov nær Køge har ligeledes investeret i Airsteps. Her har direktør Michael Jørgensen den daglige ledelse af godt 30 ansatte, som udfører montagearbejde på deres eget stilladsudstyr på hele Sjælland samt Lolland-Falster. Han har cirka 1.000 af de lettere traller, som han investerede i for første i 2014.

- Vi havde kun trætraller før. Både de smalle og de brede og alle 2,20 m lange. De er tunge som ind i helvede, hvorimod komposittrallen kun vejer cirka det halve. Mine folk er rigtig glade for de nye. Alt hvad der gør arbejdet nemmere, er man jo glad for, siger han.

Firmaet har fortsat cirka 2.000 trætraller.

- Men de bliver smidt ud, efterhånden som de slides. Vi køber ikke flere traller i træ, fastslår Michael Jørgensen.

Han var dog ikke helt tilfreds, da den første generation af Airsteps ankom.

- Der var nogle udfordringer med belægningen. Coatingen blev hurtigt slidt af. Derfor holdt vi en pause med dem. Men nu har vi de nyeste, og dem har vi ikke oplevet problemer med, siger han.

Dag til dag levering

Hos Nordic Platform er Per Mose fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden,

- Vi har solgt til flere stilladsfirmaer, og GSV udlejer vores komposittraller. Jeg er ikke i tvivl om, at tiden arbejder for os. Om skiftet sker om et år eller om fem år, ved jeg ikke. Men det vender. Det kan jeg se, når jeg snakker med vores kunder og på den mængde tilbud, vi beregner. Når først de har købt vores Airsteps komposittralle, så vil de ikke tilbage til trætrallen, siger han.

Nordic Platform er selv lagerførende til det danske marked. Derudover har de etableret et samarbejde med Jumbo Stillads A/S, der også er lagerførende af Airsteps. Trallen kan desuden erhverves hos førende danske trælasthandler, som kan sikre dag til dag levering.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Der sløses stadig med sikkerheden
  • 23 strakspåbud efter social dumping aktion
  • Ny stilladstralle skal skabe bedre arbejdsmiljø
  • 116 påbud fra Arbejdstilsynet på landsdækkende byggepladsaktion
  • Ny dansk løsning til stilladsbranchen
Se flere

Sponserede artikler

  • Nu dropper byggebranchen egne regneark og griber ud efter digitalt værktøj
  • I-Wood Denmark® halverer monteringstiden med patenterede 5G låseteknologi
  • Byggebranchen har opdaget kvaliteterne ved bambus
  • Danpor og Skagen Beton i samarbejde om komplet RADON-system - gennemtænkt og testet
  • Byggematerialer fra gammel skole genbruges til nyt musikhus
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 11
  • Statiker skal få Norconsults konstruktionsafdeling til at vokse
  • Byggeri'23 tager imod - 300 udstillere, konkurrencer og faglige seminarer om bæredygtighed
  • Forbes: 3D print-pionererne Mikkel og Hasan er blandt verdens bedste unge iværksættere
  • Fiskefest i Aarhus Havn: Udvider stenrev med 2.000 tons sten
  • Han skal stå for Lemvigh-Müllers stålindkøb til byggeriet
  • DI-Økonom: Ny fase for boligmarkedet
  • AAB renoverer seniorvenligt: Antallet af ældreboliger skal op
  • Investerer rekordbeløb i fynsk erhvervsområde - efter det bedste resultat nogensinde
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook