Kommuneaftale beskytter mod vand i kælderen

Når vi tænker på den bekymring, ødelagte huse og tabte værdier har affødt, så er der nu grund til lidt optimisme. Med kommuneaftalen for 2018 rettes der specifik fokus på at forbedre kystbeskyttelsen og klimatilpasning.

Det bliver helt sikkert budt velkommen i store dele af landet med tilbagevendende kysterosion og oversvømmelser.

Regeringen har allerede gennemført nogle lempelser af bureaukratiet med godkendelser og klagemuligheder, når der skal gennemføres kystsikringsprojekter. Der kommer nu med kommuneaftalen yderligere fokus på forenkling af bureaukratiet.

Kommunerne får en central rolle i beslutningerne om kystsikringsprojekter. Det er godt nyt for alle, for så kan vi forhåbentlig undgå, at gode kystsikringsprojekter helt unødigt trækker ud i årevis.

Noget mangler stadig

Kendetegnende for de godkendelser af kystsikringsprojekter, der er blevet udstedt hidtil, er, at der ikke har været nævneværdig plads til anvendelse af forskellige metoder. Den robuste hårde kystsikring med sten har næsten været bandlyst.

Med den danske natur i tanken kombineret med den stigende klimatrussel er det meget vigtigt, at man har givet grundejere øget adgang til kystsikring og også mulighed for at benytte forskellige metoder, så man både kan sandfodre og bruge hård kystsikring med sten. Det handler nu alene om at finde frem til de mest hensigtsmæssige løsninger.

Kommuneaftalen forholder sig i øvrigt ikke videre til de kommunale klimatilpasningsplaner, som mange kommuner ellers har haft svært ved at følge op på ifølge blandt andet analyser fra Danske Anlægsentreprenører.

Vi skal naturligvis glæde os over, at kommuneaftalen er et rigtig godt skridt for en forbedring af kystsikringen, og løsningsmodeller for huse i oversvømmelsestruede områder. Men på klimaområdet mangler der stadig en del. Det kunne have været en god ambition, at det skal gøres lovpligtigt at ajourføre og sikre udmøntning af de kommunale klimatilpasningsplaner.