Når byggeriet går til udlandet
Kommentar | Af advokat Holger Schöer, Kromann Reumert |
Den stigende globalisering medfører, at entreprenører og deres leverandører i højere grad ekspanderer deres forretninger ud over Danmarks grænser. Det er her essentielt, at virksomheden har fokus på, om deres kontrakter er gearet til at håndtere de tvister, som det grænseoverskridende arbejde kan medføre.
Når der opstår en tvist i en entreprisesag, og der skal anlægges en retssag, er de første to spørgsmål, hvor der er værneting, og hvilket lovvalg sagen er underlagt. Fastlæggelsen af værneting indebærer en stillingtagen til, ved hvilken ret - og dermed i hvilket land - sagen skal anlægges. Spørgsmålet om lovvalg angår hvilket lands lov, som skal lægges til grund ved afgørelsen af parternes tvist.
Når en entreprenør eller dennes leverandør arbejder inden for Danmarks grænser, er lovvalg og værneting ikke forhandlings-punkter, der vægter tungt. Begge parter forudsætter typisk, at eventuelle tvister skal afgøres efter dansk ret, ligesom sagen skal anlægges ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA), når AB 92 er vedtaget. Sagen, som er gengivet i TBB 2017.255, demonstrer dog, hvor vigtigt det er at have fokus på lovvalg og værneting, når virksomheden påtager sig opgaver i udlandet.
Svensk ret
Sagen angik en dansk leverandør, der leverede betonelementer til en svensk entreprenør. Den danske leverandør fremsendte både med sit tilbud og efterfølgende ordrebekræftelse sine salgs- og leveringsbetingelser, hvoraf der fremgik henvisninger til AB 92.
Parterne bestemte sig senere for at formalisere deres aftale i en egentlig kontrakt. I kontrakten blev der indført en rangord-ningsbestemmelse, hvorefter der ved fortolkningstvivl først skulle lægges vægt på kontrakten, dernæst ordrebekræftelsen og endeligt ABM 07, som er svenske standardvilkår for salg af varer til byggebranchen. ABM 07 indeholder bestemmelse om, at tvister skal afgøres i Sverige efter svensk ret.
Da der senere opstod en tvist mellem parterne indklagede den danske leverandør den svenske entreprenør for VBA. Den nedsatte voldgiftsret fastslog, at det fremgik direkte af parternes kontrakt, at ABM 07 skulle gælde for forholdet. Da der derimod kun var henvist til AB 92 i salgs- og leveringsbetingelserne, som var et bilag til ordrebekræftelsen, fandt voldgiftsretten, at tvisteløsning ved VBA ikke med den fornødne sikkerhed kunne anses for vedtaget. Den danske leverandørs sag blev derfor afvist fra VBA og skulle i stedet anlægges i Sverige og løses på baggrund af svensk ret.
Afgørelsen viser, at både leverandører, entreprenører og sågar bygherrer skal udvise særlig opmærksomhed, når de indgår kontrakter med aftaleparter fra andre lande. Hvis ikke de udviser den fornødne opmærksomhed, er der risiko for, at de kan være tvunget til at få deres tvister afgjort uden for Danmark og under anvendelsen af andre - og muligvis mindre gunstige - lovregler.
