Anlægsloft koster dyrt for samfundsøkonomien

Kommunerne har i 2018 et behov for anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 19 milliarder kroner. En stor del beløbet skyldes et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale veje og bygninger, lyder det i KL's nyhedsbrev, Momentum.

I 2018 har kommunerne behov for anlægsivesteringer i omegnen af 19 milliarder kroner. Det er 2,6 milliarder kroner mere end det anlægsbudget, kommunerne fik forhandlet sig frem til i økonomiaftalen med regeringen for 2017. De største anlægsinvesteringer forventes at gå til veje og til skoler.

- Det er en regning, som vi ikke kan blive ved med at skubbe foran os, siger formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), om problemstillingen.

Københavns Kommune alene har et forventet anlægsbehov i 2018 på 3,4 milliarder kroner, og det skyldes ikke mindst en årlig befolkningstilvækst på cirka 10.000 indbyggere, hvoraf mange er børn.

- For at følge med er vi nødt til at bygge børneinstitutioner, skoler og nye skolespor på eksisterende skoler. Derudover har vi naturligvis også behov for at opføre plejeboliger, sociale institutioner, ny infrastruktur, grønne områder samt andre kultur- og fritidstilbud, siger overborgmester Frank Jensen.

Effektivisering

På skole- og daginstitutionsområdet peger henholdsvis 20 og 23 procent af kommunerne på, at baggrunden for investering er ønsket om at realisere et effektiviseringspotentiale. Det kan foruden energiforbedringer være strukturændringer på skoleområdet ved at lukke gamle skoler med få elever og samle dem på en ny og større skole.

I Vejen Kommune forventer man eksempelvis, at energirenovering af kommunale bygninger rummer et besparelsespotentiale på over en halv million kroner om året. Opførelsen af et nyt rådhus vil give en årlig driftsbesparelse på næsten 10 millioner kroner, og dermed vil det nye rådhus være tjent ind på 10 år.

SAMKOM, der er et samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, estimerede i 2016, at der er et vedligeholdelses-efterslæb på 4,9 milliarder kroner alene på kommunevejnettet.

Kronisk små budgetter

Tallet kommer ikke overraskende for erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

- Det er desværre ikke overraskende. Vi ser ind i en kommunal bygnings- og infrastrukturmasse, der kronisk lider af for små budgetter i forhold til at opretholde deres værdi. Alle brugerne af bygninger og veje kan jo se det. Det er udtryk for en kommunal budgetmodel, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til, hvad kommunerne har ansvar for. Den kommunale økonomistyring er for kort i forhold til bygningers og vejes levetid. Det betyder systematisk for lavt vedligehold og dermed, at værdien af ejendomsmassen både i kroner og øre og i forhold til anvendelsen i form af indeklima og arbejdsmiljø bliver ringere, end det burde være, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Dikteret anlægsloft

Han langer ikke mindst ud efter det anlægsloft, der aftales i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem staten og kommunerne.

- Staten har lagt et alt for stramt anlægsloft på kommunerne i forhold til deres behov. Også i forhold til at en del kommuner har penge i kassen, der kunne anvendes til eksempelvis mere vedligeholdelse af veje og bygninger. De mangler ikke pengene, men de må ikke bruge dem. På langt sigt bliver samfundet fattigere på grund af den nuværende måde at styre på. Finansministeriet er meget ensidigt i sin optik, siger Torben Liborius.