Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Bedre end forventet for Realdania

Erhverv | Af Niels Johan Juel Jensen | 16. mar. 2017 KL. 12:03

Søndervangsskolen er en del af Realdanias Skole+ kampagne. Kampagnen skal vise vejen til, hvordan landets folkeskoler kan optimere de eksisterende fysiske rammer, så de får bedre faciliteter til idræt og bevægelse og giver flere børn og voksne lyst til at være aktive i både skoletid og fritid. Foto: Leif Tuxen.
94362_1
  • 94362_1

Med et investeringsafkast i 2016 på 11,7 procent, filantropiske uddelinger for 806 millioner kroner og en skatteudgift på 274 millioner kroner betegner Realdania årets resultat på 988 millioner kroner som tilfredsstillende.

Regnskabet for 2016 ligger nu klar fra Realdania, og resultatet på 988 millioner kroner betegnes som værende tilfredsstillende. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

- Vi har i 2016 sammen med andre parter igangsat en række spændende og vigtige filantropiske projekter inden for det byggede miljø, og vi har lige nu 603 igangværende projekter fordelt over hele landet. Samtidig har vi øget vores kommunikation og tilbud til de godt 147.000 medlemmer. Vi er glade for, at det trods turbulente udsigter i starten af året samt overraskende politiske begivenheder i både EU og USA er lykkedes os at få et fint afkast på næsten 2,4 milliarder kroner af vores investeringer og et tilfredsstillende årsresultat, siger administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Realdania fortæller, at årets resultat på 988 millioner kroner i væsentlig grad var påvirket af et investeringsafkast på 2.397 millioner kroner, udgiftsførte uddelinger på 806 millioner kroner samt en skatteudgift på 274 millioner kroner.

Lavere markedsrisiko

Det oplyses, at Realdanias kommercielle investeringsformue i 2016 gav et samlet afkast på 2.397 millioner kroner svarende til 11,7 procent, hvilket betegnes som tilfredsstillende. Afkastet blev især positivt påvirket af kursstigninger på de globale aktie- og kreditmarkeder. Over en femårig periode er det gennemsnitlige investeringsafkast opgjort til 14,0 procent, hvilket i forhold til den kommercielle investeringsformues markedsrisiko ligeledes er tilfredsstillende.

Den kommercielle investeringsformues markedsrisiko opgjort ultimo 2016 ved Value-at-Risk var lavere end ved årets start. Dette kan ifølge Realdania primært henføres til generelt lavere markedsrisiko på de finansielle markeder mod slutningen af 2016, og navnlig den lavere markedsrisiko på aktiemarkederne bidrog til den lavere markedsrisiko. Set over de seneste fem år er den kommercielle investeringsformues markedsrisiko gradvist blevet nedbragt. En væsentlig årsag er i den forbindelse Realdanias risikostyring, som i perioden har medført en lavere aktieandel og en yderligere risikospredning af investeringsformuen.

Den filantropiske projektportefølje udgjorde 24,8 milliarder kroner ultimo 2016, mens antallet af igangværende projekter udgjorde 603 ved udgangen af året mod 694 året før. I 2016 er der afsluttet i alt 294 projekter.

Bedre end forventet

Som i de foregående år har Realdania i stigende grad haft fokus på at skabe samfundsmæssig effekt og øget livskvalitet gennem det filantropiske virke. Dette er blandt andet sket gennem nye samarbejdsformer og partnerskaber, der i højere grad er helhedsorienterede, dataunderstøttede og målstyrede. I 2016 er Realdanias filantropiske strategi for 2014-2017 blevet evalueret, og en strategiudviklingsproces er igangsat i 2017. Den nye filantropiske strategi forventes at blive implementeret fra 2018.

De samlede filantropiske bevillinger i året udgjorde 858 millioner kroner, hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 806 millioner kroner. I 2015 udgjorde bevillingerne 795 millioner kroner, hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 761 millioner kroner.

Årets udgiftsførte skat udgjorde 274 millioner kroner mod en skatteudgift på 238 millioner kroner i 2015.

Samlet set blev Realdanias andel af det samlede koncernresultat et overskud på 992 millioner kroner efter skat. Det var på 663 millioner kroner i 2015. Ved regnskabsaflæggelsen for 2015 blev der udtrykt forventning om et mindre underskud i 2016 efter skat og uddelinger. Merindtjeningen skyldes et bedre investeringsafkast end forventet ved regnskabsaflæggelsen sidste år, hvilket også har givet mulighed for at øge uddelingerne til 806 millioner kroner i året, hvor forventningerne var et uddelingsniveau i størrelsesorden 500 - 600 millioner kroner. Egenkapitalen ekskl. minoritetsinteresser udgør herefter 21.823 millioner kroner.

Realdania har i 2016 implementeret det første fulde år af foreningsstrategien. Implementeringen er sket som planlagt. Strategien blev til som følge af, at Realdania ønsker at synliggøre og udvikle Realdania som en medlemsbaseret forening.

Forventninger til 2017

Det økonomiske resultat i Realdania afhænger i væsentligt omfang af kursudviklingen på de globale finansielle markeder og - i mindre målestok - af markedsudviklingen for fast ejendom. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger af den økonomiske og geopolitiske udvikling. Forventningerne til resultatet i 2017 er baseret på svagt stigende vækst i global økonomi og fortsat lave renteniveauer.

I 2017 forventes i lighed med forventningerne til 2016 et uddelingsniveau i størrelsesordenen 500-600 millioner kroner. Dette niveau, der er lavere end de faktiske uddelinger i 2016, er baseret på en generel forventning om en fremtidig lavere uddelingskapacitet end det historiske uddelingsniveau som følge af forventninger om lavere afkast på de kommercielle investeringer i de kommende år.

Med udgangspunkt i estimater for gennemsnitsafkastet forventer Realdania samlet set i 2017 et mindre overskud efter skat og uddelinger.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Realdania: Højeste støttebeløb siden 2007
  • Markant fald på bundlinjen for Realdania
  • Realdania vil uddele en halv milliard i 2015
  • Stark har købt massivt ind i sidste regnskabsår - flere opkøb på vej
  • Regnskabsanalyse: Byggeriet ligner den største taber i den kommende storm
Se flere

Sponserede artikler

  • Nu dropper byggebranchen egne regneark og griber ud efter digitalt værktøj
  • I-Wood Denmark® halverer monteringstiden med patenterede 5G låseteknologi
  • Byggebranchen har opdaget kvaliteterne ved bambus
  • Danpor og Skagen Beton i samarbejde om komplet RADON-system - gennemtænkt og testet
  • Byggematerialer fra gammel skole genbruges til nyt musikhus
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 11
  • Statiker skal få Norconsults konstruktionsafdeling til at vokse
  • Byggeri'23 tager imod - 300 udstillere, konkurrencer og faglige seminarer om bæredygtighed
  • Forbes: 3D print-pionererne Mikkel og Hasan er blandt verdens bedste unge iværksættere
  • Fiskefest i Aarhus Havn: Udvider stenrev med 2.000 tons sten
  • Han skal stå for Lemvigh-Müllers stålindkøb til byggeriet
  • DI-Økonom: Ny fase for boligmarkedet
  • AAB renoverer seniorvenligt: Antallet af ældreboliger skal op
  • Udvikler 50 meter høj svejserobot til tusindvis af kæmpevindmøller i Nordsøen
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook