Fortsat lav ledighed i byggeriet

BAT's ledighedstal for december 2016 viser, at der i gennemsnit var 3,6 pct. ledige bygningsarbejdere. Det er et lavt tal for årstiden. Imidlertid dækker tallene over store udsving mellem de enkelte faggrupper idet malerne har 9,0 pct.. ledighed, medens elektrikerne har 1,1 pct. ledighed. For hele 2016 var der en lav ledighed på gennemsnitligt 3.319 ledige svarende til 3,95 pct.

I BAT forventer vi, at 2017 bliver præget af en lille fremgang i beskæftigelsen i forhold til 2016, men ikke noget der tilnærmelsesvis ligner den eksplosive udvikling vi oplevede i 2006 og 2007! Den samlede beskæftigelse i branchen var i 4. kvartal 2016 på 162.100 ifølge Danmarks Statistik. Det er ca. 30.000 færre, end da det gik vildest for sig i 2006 og 2007.

Der er meget snak og meget skriveri om mangel på arbejdskraft, og vi må forudse, at et af forårets politiske temaer vil være "flaskehalse" i byggeriet. Men hvis der er mangel på arbejdskraft, hvad gør vi så ved det?

I byggeriet har vi nogle særlige forhold, der gør sig gældende, som kan være med til at afhjælpe den påståede mangel på arbejdskraft. Fire faktorer spiller ind for, at vi kan sikre den nødvendige tilgang af arbejdskraft. For det første kan vi se på, hvordan arbejdstiden anvendes. En del undersøgelser fra konkrete byggeprojekter viser, at bygningsarbejderne står uvirksomme hen i omkring en tredjedel af arbejdstiden. Det vil sige, der foregår ikke noget, som er orienteret mod den byggeproduktion, som skal foregå på byggepladsen.

Ventetid

Man står uvirksomt hen, fordi man venter. Enten på at nogen foran skal blive færdige, eller fordi noget skal laves om, fordi man mangler materialer og tegninger, eller måske man mangler anvisninger på, hvordan arbejdet skal udføres. Det korte af det lange er, at vi venter, og vi venter alt for længe.

Disse undersøgelser understøttes af 3F's undersøgelse fra september måned, der viste, at når man spørger bygningsarbejdere om, hvad de ser som det mest problematiske i deres arbejdsliv, så nævner 55%, at det er spildtiden og ventetiden. Denne undersøgelse har Dansk Byggeri kaldt en invitation til at gå i dialog! Tekniq var underligt nok mere afvisende overfor undersøgelsen.

Hvis vi kunne få spildtiden og ventetiden bragt ned, så vil det frigive nogle flere timer til produktion, og det vil dermed også i sig selv skabe flere årsværk. Det er altså en hel central kilde til at afhjælpe den påståede arbejdskraftmangel. Samtidig er det naturligvis en hel central kilde til at hæve produktiviteten!

For det andet så ved vi, at når bygningsarbejderne begynder at komme op i fyrrene, midten og slutningen af fyrrene, så forsvinder de ud af byggebranchen. Det er således, at kun halvdelen af alle med en byggefaglig uddannelse arbejder i byggeriet.

Man kan naturligvis sige, at det er godt, at de kan bruges andre steder og i andre brancher, hvor ikke mindst industrien har stor glæde af vores håndværkere. Imidlertid kunne vi jo godt have en egen interesse i at finde egnede metoder til, hvordan vi udsætter tidspunktet for tilbagetrækningen fra byggeriet. Hvis vi bare kunne udsætte tilbagetrækningen fra byggeriet med 2-3 år, så vil det skabe flere tusinde årsværk og være med til at sørge for, at der er arbejdskraft nok.

Forebyggelse er stadig en primær strategi, men vi kommer ikke i mål alene ved at gøre arbejdsmiljøet bedre. Nedslidningen forsvinder ikke lige med det samme. Vi skal finde svar på de svære diskussioner om ulighed i sundhed og behovet for fremme sundheden hos kollegerne. Vi skal finde svar på, hvordan arbejdspladsen kan bruges som løftestang til at styrke kollegernes personlige sundhed og kapacitet ? naturligvis på en respektfuld måde.

Lokke folk tilbage

For det tredje kunne vi jo også prøve at få drøftet, hvordan vi i byggeriet gør os attraktive således, at vi måske kan lokke nogle af dem tilbage, som har fundet arbejde i industrien og i andre servicefag. I runde træsko længder handler det om 150.000 med en byggefaglig baggrund, der arbejder udenfor byggeriet. Det kan godt ske, at det bliver vanskeligt. Men vi må alligevel prøve at gøre os umage. 2 pct. af 150.000 giver 3.000 årsværk. Det burde ikke være en helt uoverstigelig opgave!

For det fjerde kan vi nævne, at lærlingeindtaget skal højere op. Det virker ikke her og nu, men er forudsætningen for fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Vi tror på, at Tre-partsaftalen vil have en gavnlig effekt, og der er naturligvis grund til at rose alle de virksomheder i byggeriet, der tager lærlinge, og som gør det år ud og år ind. Imidlertid er der mange flere virksomheder, der kunne tage mange flere lærlinge, men de får nu et kraftigt incitament qua Tre-partsaftalen.