Sikring mod stormflod kræver lovændring

København fremlægger senere på året en plan, der skal sikre byen mod stormflod, men realiseringen kan kræve en ændret lovgivning.

Stormfloden, der ramte store dele af det sydlige og østlige Danmark, har med al tydelighed vist, at vi er nødt til at være forberedt på fremtidige oversvømmelser.

Hos Københavns Kommune arbejder man med en decideret plan for, hvordan hovedstaden fremover skal beskyttes mod havvandsstigninger og stormflod. Arbejdet med planen er i fuld gang og vil blive fremlagt for politikerne til sommer.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse, som kommer i kølvandet på de oversvømmelser, som netop har ramt landet. Og selvom København slap forholdsvis billigt - vandet løb over slusen i Sydhavn, kajkanterne ved bland Holmen og Knippelsbro og nåede op til cykelstierne på Amager Strandvej - var det en påmindelse om nødvendigheden af en plan.

Samarbejde

- København besluttede sidste år at sætte turbo på arbejdet med at sikre byen mod stormflod, da en ny vurdering viste, at byen er mere truet end tidligere antaget. I værste fald kan vi komme til at stå med skader for 19 milliarder kroner ved en stormflod. Derfor gælder det om at komme i arbejdstøjet og etablere sikring mod stormflod hurtigst muligt efter, at vi har planen på plads, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Kommunen fremhæver desuden, at det med den seneste hændelse står klart, at København skal arbejde tæt sammen med nabokommunerne om at sikre byen mod stormflod. For selvom København har beskyttet sin del af Vestamager med Kalveboddiget, så satte vandmasserne alligevel kortvarigt kursen mod hovedstaden, da det skyllede ind over kysten ved Kongelunden, hvor diget stopper i dag. Samtidig blev Hvidovre ramt af oversvømmelser både ved Hvidovre Strandvej, og da stormfloden pressede vand op gennem Harrestrup Å. Det understreger behovet for at samarbejde med Tårnby og Dragør om diger på Amager og med Hvidovre Kommune om dæmninger og sluser ved Kalvebodbroerne.

Lovændring

Københavns Kommune fortæller, at de allerede i dag har et godt samarbejde med nabokommunerne om kystbeskyttelse og stormflodssikring. Alligevel mener Morten Kabell, at der kan blive brug for, at staten påtager sig et større ansvar for arbejdet med kystsikring.

- Den nuværende lovgivning om kystsikring er meget mangelfuld, og der er brug for, at miljøministeren træder i karakter og påtager sig et større ansvar for kystsikringen i Danmark. Loven skal ændres, så vi får klarere regler om blandt andet finansiering af stormflodsikringen, og flere steder i landet kan der blive brug for, at staten bidrager økonomisk. Samtidig kan det blive nødvendigt, at staten påtager sig et større ansvar for at vurdere, hvor der er brug for kystsikring og sikrer den nødvendige koordineringen på tværs af kommunegrænser, hvis samarbejdet går i hårdknude, siger Morten Kabell.

Lovgivningen i dag slår fast, at det er de berørte grundejere, der skal finansiere kystsikringen. Kommunerne kan dog bidrage til finansieringen. Navnlig i hovedstadsområder, hvor der også er store samfundsværdier på spil i form af blandet vigtig infrastruktur som Metro, tog og en lufthavn, kan det ifølge Københavns Kommune være vanskeligt at afgøre, hvordan regningen for stormflodssikringen skal fordeles. Samtidig kan det være svært for kommunerne at prioritere medfinansiering, når deres økonomi er presset af et anlægsloft.