Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Bred indsats skal sikre flere faglærte

Kommentar | Af Niels Techen, formand for Håndværksrådet. | 3. jan. 2017 KL. 13:19

Niels Techen er formand for Håndværksrådet.
93265_1
  • 93265_1

I 2016 begyndte vi for alvor at mærke, hvad manglen på faglært arbejdskraft kommer til at betyde - ikke alene for virksomhederne men også for Danmark som helhed. I flere brancher er situationen allerede uholdbar, og der er intet, der tyder på en forbedring de kommende år. Det kommer unægtelig til at kunne mærkes, både i virksomhederne men så sandelig også hos kunderne, ikke mindst privatkunderne.

Flaskehalsproblemer, afviste og uløste opgaver, skader og slitage som følge af mangelfuld vedligeholdelse af bygninger, maskiner, biler og så videre. Dertil kommer et regulært lønpres blandt faglærte, som SMV'erne vil få svært ved at vinde. Vi vil se flere ukurante løsninger som for eksempel øget brug af udenlandske bygningsarbejdere, der ikke kender danske standarder og normer for godt håndværk og derfor næppe ville kunne leve op til dem.

En sikker spådom for 2017 er, at manglen på faglærte bliver større. Vi kommer således alle sammen til at betale dyrt for de seneste årtiers nedprioritering af erhvervsuddannelserne og den fejlslagne politik om, at vi alle skulle tage en lang videregående uddannelse. Det eneste lyksalige mantra i alt for mange år.

Jo flere undersøgelser der udarbejdes, desto værre ser billedet ud. Danmarks Vækstråd, som Håndværksrådet har en plads i, er for nyligt kommet med den mest dystre forudsigelse, som lyder på 85.000 manglende faglærte frem imod 2025. Et fremtidsscenarie der absolut er usundt for os alle som samfundsborgere.

Handlekraft og reelle initiativer

Tiden er kommet til at iværksætte reelle initiativer, hvor vi alle må tage ansvar og udvise handlekraft. Det gælder folkeskolerne, erhvervsskolerne, politikerne, kommunerne, forældrene og ikke mindst virksomhederne.

Håndværk skal på skoleskemaet i en grad, så vores børn allerede i grundskolen lærer, hvor vigtigt håndværket er for samfundet. Og så de oplever, hvor attraktivt et arbejdsliv, man kan få som faglært.

Christiansborgs politikere skal ikke bare tale om flere dygtige faglærte - de skal også handle! Først og fremmest ved at droppe nedskæringerne på erhvervsskolerne. Vi skal det modsatte og kæle ekstra for erhvervsuddannelserne - vi skal gøre dem sexede. Samtidig skal vi gøre det særdeles attraktivt for virksomheder at tage lærlinge ved at indføre nye og mere enkle præmie- og bonusordninger. Gør det enkelt for pokker da!

Kommunerne skal gøre sig helt klart, at de ikke kan regne med de lærepladser, kommunens unge har brug for, hvis de ikke udbyder kommunens opgaver SMV-venligt, dvs. i mindre entrepriser. Uden opgaver tages der nemlig ingen lærlinge, og vi ved, at små og mellemstore virksomheder tager markant flere lærlinge end de store virksomheder. SMV-venlige udbud skal derfor blive en selvfølge i alle kommuner.

Forældre skal sikre sig, at deres børn kender mulighederne og indholdet i en uddannelse som faglært, inden de for eksempel vælger gymnasiet. Meget gerne hjulpet af skolernes UU-vejledere. Der er heldigvis rigelig inspiration til rådighed, se for eksempel kampagnen ditbarnsfremtid.dk, som Håndværksrådet er med i.

Virksomhedsejere har en hovedrolle

Naturligvis har vi som virksomhedsejere en hovedrolle i skabelsen af nye faglærte, og den tager langt de fleste SMV'er på sig. Vi tager således allerede mange lærlinge og nogen gange endda lidt flere, end ordrebøgerne egentlig kan bære.

Men vi må tænke nyt, som nogen af Håndværksrådets medlemsvirksomheder har gjort det.

Luk skoleelever ind på virksomheden. Enten som den gammelkendte erhvervspraktik eller som særlige praktikforløb, hvor en interesseret elev er i virksomheden en dag om ugen.

Kontakt skolerne og få en hel klasse på besøg til en rundvisning i din virksomhed - gerne med forældre.

Besøg skolerne og fortæl din egen historie. Det har flere medlemsvirksomheder gjort, og erfaringen er, at eleverne, ikke mindst drengene, på den måde får nogle meget vigtige aha-oplevelser.

Erfaringen blandt Håndværksrådets medlemmer er, at den slags åbenhed kan give både praktikplads-ansøgninger og nye kunder.

Vi ved allerede nu, hvordan fremtiden kommer til at ser ud, hvis vi bare lader stå til. Hvis vi ikke tænker nyt og handler nyt.

Derfor vil jeg opfordre til, at såvel politikere, forældre, skoler, kommuner og alle andre - ikke mindst virksomhederne - bruger 2017 til at tage livtag med den kæmpe udfordring, det er at skaffe faglært arbejdskraft.

Husk at forskellighed er med til at gøre en forskel, og mangfoldighed er vigtigt for et stærkt samfund.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Mangel på arbejdskraft dæmper opsving
  • Politikere åbner for social dumping
  • Stor tak til kommunerne
  • København har brug for flere små boliger nu
  • År 2018 står for tur - et spændende 2019 står på lur
Se flere

Sponserede artikler

  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
  • Badekabiner med lavt klimaaftryk til grønne byggerier fra DKbad
  • Vil gøre bæredygtighed transparent
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 26
  • A. Enggaard skal bygge Norlys' nye hovedsæde i Aalborg
  • Ny økonomichef skal bidrage til væksten i Palsgaard Spær
  • Ny salgsdirektør skal løfte Rockfon
  • Loop bygger fremtidens demensvenlige bolig-loop i Island
  • Roskilde-entreprenør vinder stor jordopgave i ny Hillerød-bydel
  • Tårnhøje byggesagsgebyrer - for mange kommuner leverer ikke varen!
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook