Ikke råd til ny Limfjordsforbindelse
Politik | Af Dan Bjerring |
Regeringen mener ikke, at den har råd til mere, når det gælder finansiering af den tredje Limfjordsforbindelse. Delvis brugerfinansiering kan komme på tale.
Den nye transportminister Ole Birk Olesen (LA) er hurtigt kastet for ulvene i Folketingets Transportudvalg, hvor han var kaldt i samråd omkring anlæg og finansiering af en ekstra Limfjordsforbindelse.
Rasmus Prehn (S) havde kaldt ministeren i samråd med henvisning til, at den eksisterende Limfjordstunnel i Aalborg allerede adskillige år før forudset har nået sit mætningspunkt med 80.000 bilister i døgnet.
Jeg vil til enhver tid indrømme, at jeg ikke har løst problemerne med trængsel over Limfjorden i løbet af de 16 dage.
Ole Birk Olesen
Transportminister
På den baggrund ville Rasmus Prehn vide, om ministeren vil fremskynde processen med en anlægslov og igangsættelse af en ny Limfjordsforbindelse. Desuden ville Rasmus Prehn vide, om ministeren har tænkt sig at etablere en betalingsring i form af brugerbetaling specifikt på den limfjordskrydsende trafik i Aalborg.
Intet skete
Ole Birk Olesen langede i sit svar ud efter den tidligere socialdemokratiske regering:
- Jeg har nu siddet som transport-, bygnings- og boligminister i 16 dage. Jeg vil til enhver tid indrømme, at jeg ikke har løst problemerne med trængsel over Limfjorden i løbet af de 16 dage. Men det er måske heller ikke helt uden grund. Spørgsmålet om en tredje Limfjordsforbindelse har jo været drøftet i mange år. Tilbage i 2009 indgik det i aftalen om en grøn transportpolitik, at VVM'en for den tredje Limfjordsforbindelse skulle laves færdig. Og VVM-undersøgelsen blev afsluttet og offentliggjort i 2011. I perioden fra 2011 til 2015 har vi som bekendt haft transportministre fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og så Socialdemokratiet igen. Og hvad skete der med sagen i disse fire år? Svaret på det spørgsmål er, at der ikke skete noget. Når der ikke skete noget, mens årene gik, så er det nok fordi det ikke er så nemt. Ikke mindst at det ikke er så nemt at finde finansieringen, lød det fra ministeren.
Ikke enig i prioritering
Han noterede, at Socialdemokraterne i stedet havde valgt blandt andet at prioritere penge til Togfonden - en prioritering han ikke er enig i:
- Konsekvensen er som bekendt, at de socialdemokratiske regeringer praktisk taget ikke efterlod en krone til udbygning på vejområdet, da magten skiftede i 2015. Det var vilkåret for den tidligere Venstre-regering, og det er også vilkåret for denne regering. Konsekvensen er kort sagt, at der ikke er flere penge i kassen, og at der derfor i de kommende år er meget begrænset plads til nye store transportinvesteringer, hvis ikke der bliver tilvejebragt flere midler til investeringer, sagde Ole Birk Olesen.
Værre trængsel i København
Han afdramatiserede også trængselssituationen ved Limfjordstunnelen, da han konstaterede, at udstrækningen af perioderne med høj trafikbelastning på E45 omkring Limfjordstunnelen er dog kortere, end hvad man ser på motorvejene eksempelvis i hovedstadsområdet:
- For selve Limfjordstunnelen drejer det sig om ca. 1,5 time mod syd om morgenen, og 1,5 time mod nord om eftermiddagen. Det er mindre, end hvad man eksempelvis ser på Motorring 3 ved København. Her varer myldretidsperioderne 2-3 timer både morgen og eftermiddag. Det er ikke for at forklejne problemet. Men der er altså tale om en mere generel landsdækkende trængselsproblematik, som kommer til udtryk i form af forsinkelser og kø mange steder i landet.
Workshop om levetid
Han erkender, at der er problemer i forhold til forbindelsens levetid:
- Tunnelen åbnede i 1969, og den er bygget til at kunne holde i 80 år. Den er bygget på et sted med vanskelige jordbundsforhold, og det er en kendt sag, at tunnelen siden indvielsen i 1969 har sat sig og fortsat sætter sig. Det er der altså som sådan ikke noget nyt i. Men vi er jo vant til at kunne få vores broer og tunneler til at holde langt ud over den oprindeligt designede levetid. Det kan vise sig mere vanskeligt med Limfjordstunnelen. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at hvis vi ikke udviser rettidig omhu, vil det være vanskeligt at opretholde tunnelens funktion i mere end 30-40 år endnu.
Derfor vil Vejdirektoratet i 2017 gennemføre en workshop og eventuelt en efterfølgende ingeniørkonkurrence med deltagelse af førende danske og udenlandske rådgivere og entreprenører. Formålet er at finde den rette langsigtede løsning, der sikrer at vi kan levetidsforlænge Limfjordstunnelens levetid. Resultatet af en sådan proces forventes at kunne foreligge i 2018, oplyste ministeren.
Staten har ikke pengene
Med hensyn til eventuel finansiering af en tredje Limfjordsforbindelse sagde Ole Birk Olesen, at regeringen er meget optaget af at undersøge mulighederne for hel eller delvis brugerbetaling af nye konkrete infrastrukturprojekter:
- Vi skal ikke til at have generel brugerbetaling på motorvejene i Danmark. Her bliver vejene stillet gratis til rådighed, og det skal de blive ved med. Bilisterne betaler i forvejen rigeligt i form af registreringsafgift, grøn ejerafgift, brændstofafgift og afgift på forsikring. Bilisterne betaler faktisk allerede langt mere, end vejene koster. Umiddelbart har jeg dog svært ved at forestille mig en ny tredje Limfjordsforbindelse kan finansieres via ren brugerfinansiering. Det er næppe realistisk, da folk vil søge mod de gratis alternativer, og lokalt er der heller ikke opbakning til en model med brugerfinansiering. Omvendt vurderes en tredje Limfjordsforbindelse at koste 6,7 milliarder kroner. Det er penge, som staten ikke har i øjeblikket, og jeg har svært ved at se for mig, at statskassen finansierer det beløb alene, konstaterede transportministeren.