Cepos: Kommuner kunne spare 29,1 milliarder
Politik | Af Dan Bjerring |
Besparelsespotentialet i kommunerne er ifølge Cepos øget med 300 millioner kroner på et år. Det er nu på i alt 29,1 milliarder kroner.
Kommunerne klager over mangel på penge til velfærd, men ifølge Cepos ville der være masser af penge til velfærd, veje og vedligeholdelse af bygninger, hvis kommunerne blot effektiviserede i forhold til deres befolkningssammensætning, geografi m.v. på niveau med den mest udgiftseffektive kommune.
Cepos opgør årligt de 98 kommuners "kommunepotentiale", hvor man sammenholder hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet. Den mest udgiftseffektive kommune er den, som har de laveste udgifter i forhold til udgiftsbehovet. Lave udgifter kan ifølge Cepos skyldes højere produktivitet, lavere serviceniveau eller en kombination af de to.
For en del kommuners vedkommende er der givetvis tale om dybt strukturelle problemer, hvor kommuner med svag udvikling og befolkningsstagnation ikke har fundet veje til at tilpasse sig, Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos
Lavere skat
Kommunepotentialet udtrykker, hvor meget borgerne i en given kommune kunne spare årligt, hvis deres kommune blev indrettet som den mest udgiftseffektive kommune. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af kommunernes regnskabstal fra 2015.
Frederiksberg Kommune var i 2015 den mest udgiftseffektive, skarpt efterfulgt af Vejle, mens Langeland lå i bunden.
Blev Langeland Kommune drevet lige så udgiftseffektivt som Frederiksberg, kunne kommunen spare 170 millioner kroner om året og hver indbygger slippe 13.457 kroner billigere i skat om året.
For alle landets kommuner var det samlede besparelsespotentiale på 29,1 milliarder kroner, hvilket er over 300 millioner kroner mere end året før.
Bund top 10
- Opgørelsen viser, at besparelsespotentialet fortsætter med at stige. De effektive kommuner bliver ved med at øge afstanden til de ineffektive kommuner, som fortsat modsætter sig at lade sig inspirere af de mest udgiftseffektive kommuner, siger forskningschef i Cepos, Henrik Christoffersen.
Han mener, at den manglende evne til at implementere bedre og mere effektive løsninger ses tydeligt i oversigten over de 98 kommuner, hvor fem af de kommuner, der sidste år var at finde blandt de ti mindst udgiftseffektive, ikke har forbedret sig.
For to af kommunernes vedkommende har de endda øget deres udgifter i forhold til Indenrigsministeriets beregnede behov. I Langeland Kommune, der er gået fra at have næststært til størst potentiale, har man øget serviceniveauet fra 1,08 til 1,13, og besparelsespotentialet er således gået fra 139 millioner kroner til 170 millioner kroner.
Strukturelle problemer
Samme tendens gør sig gældende i kommunen med de næststørste potentiale - Odsherred - der sidste år havde det ottendestørste besparelsespotentiale. Serviceniveauet i kommunen er steget fra 1,06 til 1,08 i 2015, og besparelsespotentialet er samtidig steget fra 286 til 325 millioner kroner - altså med 39 millioner kroner, som kunne være brugt på at lette skatten med 9.940 kroner om året for hver indbygger.
- For en del kommuners vedkommende er der givetvis tale om dybt strukturelle problemer, hvor kommuner med svag udvikling og befolkningsstagnation ikke har fundet veje til at tilpasse sig til sådan en udvikling, slutter Henrik Christoffersen.
Læs her hvor meget din kommune kunne spare ved at udgiftseffektivisere.