Nu ryger kullene endegyldigt ud af København

Forsyningsselskabet HOFOR tager nu første spadestik til en ny kraftværksblok, der fra 2020 skal fyre med bæredygtig biomasse. Kul vil for altid være fortid i København.

Forsyningsselskabet HOFOR, der leverer fjernvarme til 600.000 københavnerne, sætter nu gang i byggeriet af en højeffektiv, flisfyret kraftværksblok, der skal erstatte Amagerværkets ældste, kulfyrede blok og være med til at sikre, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Omkring en million tons CO2, svarende til 500.000 personbiler, vil HOFOR således lette byen for. Den nye blok er tegnet af Gottlieb Paludan Architects med Moe A/S som rådgivende ingeniør.

- Med det nye byggeri sikrer vi københavnerne stabil fjernvarmeforsyning mange år frem i tiden og til en fornuftig pris. Samtidig leverer vi vores afgørende bidrag til Københavns grønne klimamål ved at basere det nye kraftvarmeværk på 100 procent bæredygtig bio-brændsel. Det bliver et moderne, flisfyret kraftvarmeværk, der med stor fleksibilitet og meget høj energieffektivitet er gearet til fremtiden. Når der er godt gang i vindmøllerne, kan vi fx frakoble el-turbinen og nøjes med at producere varme. Og er der brug for el, kan vi også producere det sammen med varmen. Det er den slags fleksibilitet, vi skal bruge til fremtidens energisystem. Det, vi bygger, er mere et varmeværk med tilhørende elproduktion, end et elværk med varme som biprodukt, som vi ellers typisk har været vant til at have i Danmark, forklarer administrerende direktør hos HOFOR, Lars Therkildsen, der vurderer, at dette værk formentlig bliver det sidste store kraftvarmeværk, der opføres i Danmark.

Kig ind i maskineriet

Det nye værk vil stå færdigt i 2020, og ud over at levere klimavenlig fjernvarme vil det tilbyde besøgende muligheder, der ikke er set andre steder i verden.

- Jeg er også glad for, at vi i HOFOR, selv med skarpt blik på økonomien, kan give noget mere end bæredygtig fjernvarme til byen. En del af projektet er også at lade værket åbne sig mod byen og give borgerne mulighed for på nærmeste hold at opleve, hvordan et klimavenligt energiproducerende anlæg fungerer. Her får vi - mig bekendt - det første kraftvarmeanlæg i verden, som inviterer byens borgere helt tæt på og både lader dem kigge ind i værkets maskineri og få et kig ud over København fra et 40 meter højt udsigtspunkt på toppet af værket, siger Lars Therkildsen.

Farvel til kullene

Københavns overborgmester, Frank Jensen, var med til at tage første spadestik til byggeriet:

- København har et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Dette byggeri giver os muligheden for én gang for alle at smide kullene ud af København. Det får den nyeste teknologi til effektiv udnyttelse af ressourcerne, og vil dermed være med til at cementere Københavns rolle som spydspids inden for grøn omstilling. Det er ikke mindst fjernvarmen, der er unik for København og gør det muligt for os at nå målet om CO2-neutralitet, siger overborgmesteren.

Morten Kabell, der både er teknik- og miljøborgmester i København og bestyrelsesformand for CTR-kommunerne, der aftager en stor del af varmen fra Amagerværket, ser det nye værk som en vigtig del af den grønne udvikling i hovedstadsområdet:

- Den nye kraftværksblok er først og fremmest en vigtig brik i arbejdet for at realisere målene i Københavns Kommunes klimaplan og hovedstadsområdets fjernvarmeselskabers målsætninger om at gøre fjernvarmen grøn. Jeg glæder mig over, at man på værket har lagt sig i selen for med skrappe krav til biomassens bæredygtighed at sikre, at varmen til københavnsområdet bliver så klimavenlig som mulig. Den nye kraftværksblok bliver en del af en meget væsentlig, grøn udvikling for hele hovedstadsområdet. Fremtiden kræver nemlig et energisystem gearet til megen vindkraft, hvor fjernvarmen kommer til at spille en vigtig rolle, og hvor der også vil være behov for yderligere fokus på solenergi, varmelagring og geotermi - i makkerskab med store varmepumper, siger Morten Kabell.