Trepartsaftale: Glæde hos Dansk Håndværk

Formanden for Dansk Håndværk mener, at det kun er rimeligt, at virksomheder uden lærlinge betaler mere, mens virksomheder med lærlinge belønnes.

Det er en udbredt opfattelse, at det især er de mindre virksomheder i dansk erhvervsliv, der påtager sig uddannelsesforpligtelsen, mens de større virksomheder høster frugten af arbejdet, når de unge har færdiggjort uddannelsen.

Indtil nu har det imidlertid været svært at få Dansk Arbejdsgiverforening med på en frivillig aftale om, at virksomheder, der ikke bidrager med uddannelser, skal bidrage mere økonomisk til uddannelsesfonden og dermed at de virksomheder, der uddanner de unge, kan få en bedre finansiering af uddannelsesindsatsen.

DI bestemmer

DI, der reelt bestemmer i Dansk Arbejdsgiverforening, har tidligere vendt tommelen ned for ethvert forsøg på at få især store virksomheder til at "betale" de små for at uddanne de lærlinge, som de store virksomheder har glæde af.

Den nye trepartsaftale glæder formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen, der over for Dagens Byggeri henviser til en rapport fra Håndværksrådet, der viser, at lærlingeindtaget er størst blandt de små virksomheder:

- Det er ikke mindst byggeriet, der står for en meget stor del af lærlingene, og når de er færdige med uddannelsen, søger de ofte andre steder hen - også ofte over i industrien. Derfor skal der ske en omfordeling af midlerne, hvis vi skal øge lærlingeindtaget. Man er nødt til at belønne dem, der er deres ansvar bevidst og tager lærlinge. Der skal være et større incitament i form af økonomisk tilskud. Det er den eneste måde at løse det problem på, siger Niels Techen.

Han peger på, at alle arbejdsgivere skal betale mere til fælleskassen, mens de, der så påtager sig uddannelsen, skal have mere for det.

Skal ske noget drastisk

Niels Techen noterer, at der eksempelvis skal betales mere til arbejdsgiverne, når deres lærlinge er på skoleophold:

- Man må konstatere, at det ikke er lykkedes med at skaffe flere praktikpladser - tværtimod. Mange kan ikke få en praktikplads. Derfor skal der ske noget drastisk, og økonomien er det eneste, der kan skrues på. Konkurrencen på byggemarkedet er benhård. Viljen er der til at tage flere lærlinge, hvis pengene er der. Systemet skal laves på en sådan måde, at spekulation i ordningen elimineres, så ordningen bliver mere langsigtet, slutter Niels Techen.