Fokus: Bofællesskabet Fjordbo
Arkitektur | Af Torben Jastram |
Danske Diakonhjem planlægger opførelse af bofællesskab i Gråsten.
UGENS PROJEKT - Projektet omfatter et bofællesskab for 16 udviklingshæmmede unge. Boligdelen er på 1.260 kvadratmeter mens serviceareal er på 256 kvadratmeter samt udhuse. Bygningen skal pælefunderes og opføres i en etage, med selvbærende terrændæk, lette facader og sadeltage.
KPf Arkitekter er bygherrerådgiver. Byggearbejdet udføres som totalentreprise af Sønderborg Ingeniør- og Byggeforretning som også varetager arkitektrådgivningen og ingeniørrådgivning for el og ventilation, mens Rambøll varetager ingeniørrådgivningen for konstruktioner og vvs.
Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.