Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Stadigt større projekter kalder på en BIM-strategi

Erhverv | Af Kristian Troelsen | 7. jun. 2016 KL. 15:17

Der var over 400 deltagere ved BIM Universe, hvor blandt andet MT Højgaard fortalte om BIM og VDC. Pressefoto.
90154_1
  • 90154_1

BIM Universe satte endnu engang deltagerrekord med mere end 400 deltagere. Årets tema var forandring.

Under overskriften 'change' samlede NTI CADcenter 400 arkitekter, ingeniører, konstruktører og entreprenører til de årlige BIM Universe-dage i København og Aarhus. Dagene igennem summede det af en blanding af erfaringsudveksling, faglige indspark og et indblik i, hvordan en lang række danske virksomheder arbejder med og udnytter BIM til at skabe kommercielle fordele. Det oplyser NTI CADcenter i en pressemeddelelse.

Årets BIM Universe blev skudt i gang af divisionschef Lars Kanneworff fra NTI CADcenter, der lagde vægt på hastigheden, hvormed alting forandrer sig lige nu. En hastighed, der stort set aldrig har været højere, og som gør, at man skal være meget omstillingsparat.

citat start

Vi ser også en del eksempler på, at ledelsen ikke går aktivt nok ind i arbejdet med BIM.

John Harrestrup

NTI CADcenter

citat slut

- Begreber som cloud computing, robotics, 3D-print og mobilitet åbner et væld af muligheder for dem, der kan se perspektiverne i det, og som ikke er bange for at være first movers. Hvis markedet griber teknologierne, vil vi formentlig se en lang række forandringer i den måde, byggebranchen tænker og arbejder på. Noget af det vil være så markant, at det vil overgå de seneste mange års nyskabelser, lød det fra Lars Kanneworff.

Nye muligheder

Som et eksempel på nogle af de nyeste tiltag i byggebranchen nævnte han brugen af droner, GPS-maskinstyring, 3D-scanning og udnyttelsen af big data.

- Det kan virke som om, maskinerne og teknologien er i gang med at overtage vores arbejde, men det handler blot om, at vi får muligheden for at udnytte de mange nye muligheder til at skabe mere rum og plads til kreativitet og innovation, sagde Lars Kanneworff.

Han berørte også begrebet 'nature of disruption', der kan vise sig at få stor indflydelse på de forskellige arbejdsprocesser, når man designer eller projekterer et byggeri. I begrebet ligger der en opdeling på production, demand og connectivity, hvor production har at gøre med eksempelvis samarbejde og big data. Demand handler om, at bygningsejerne i fremtiden vil stille endnu højere krav om at udnytte data, mens connectivity fokuserer på at få de mange nye højteknologiske og intelligente systemer, som overvåger bygningerne, til at tale sammen, så man derigennem kan geare udbyttet af teknologierne.

Strategi afgørende

- Det hele har at gøre med BIM, og i takt med at kompleksiteten og størrelsen af byggeriprojekterne fortsætter med at vokse, bliver det mere og mere afgørende at have en BIM-strategi. Ellers risikerer man at stå med en masse fine værktøjer uden at kunne udnytte deres fulde potentiale, lød anbefalingen fra Lars Kanneworff.

Én ting er imidlertid, hvordan arkitekter, ingeniører, konstruktører og entreprenører udnytter teknologierne og BIM-softwaren til at skabe unikke byggerier. Noget andet er, hvordan brugerne af en bygning ender med at bruge selvsamme byggerier. Derfor foreslog Palle Guldborg Hansen, der er formand for Dansk Nudging Network, at man i højere grad puffer brugerne i en bestemt retning.

- Nudging får brugerne til at bruge bygningerne, som de var tiltænkt. Og kan man få brugerne til at opføre sig som i designfasen, skaber det en langt mere optimal brugeroplevelse, vedligeholdelse, økonomi og sikkerhed. Et nudge er således et aspekt af en adfærdsarkitektur, der ikke burde betyde noget i praksis, men som gør det alligevel, sagde Palle Guldborg Hansen og nævnte det klassiske eksempel med det grønne øre i en institution, der automatisk skifter til rødt, hvis børnenes støjniveau overstiger en bestemt grænse.

På samme måde har nudging reduceret mængden af henkastet affald i Københavns gader med 40 procent og halveret antallet af rygere i ikke-ryger-zonerne uden for Københavns Lufthavn. Ganske enkelt ved at skilte, så brugerne får at vide, hvad de skal - snarere end hvad de ikke må.

Skal forankres

Selvom BIM som udgangspunkt ikke foreskriver brugen af nudging er der ifølge Palle Guldborg Hansen al mulig grund til at indarbejde psykologien bag, da den optimerer udbyttet af en bygning. Inden da lyder opfordringen fra NTI CADcenter dog, at BIM til at begynde med forankres hos ledelsen, så det ikke kun er en BIM-ansvarlig, der står for indkøringen og den kulturændring, som BIM medfører i organisationen.

- Langt de fleste aktører i byggebranchen arbejder jo i en eller anden form med BIM. Men vi ser også en del eksempler på, at ledelsen ikke går aktivt nok ind i arbejdet med BIM. Derfor opfordrer vi vores kunder til at arbejde både strategisk, taktisk og operationelt med BIM, hvis det for alvor skal resultere i forretningsmæssige fordele, fortalte Johan Harrestrup fra NTI CADcenter.

Han anbefalede desuden, at man opstiller målsætninger for eksempelvis tid, økonomi, kvalitet og kvantitet, når det gælder arbejdet med BIM. Samtidig bør en BIM-strategi indeholde en analyse af alle de eksterne forhold, der kan påvirke en virksomheds arbejde med BIM. Det kan for eksempel være et spørgsmål om at se på alt lige fra de politiske forhold, der gør sig gældende på det marked, man opererer på, til en analyse af virksomhedens ledelsesstil, værdistyring, struktur, strategi og kompetencer. Det kan dernæst munde ud i en BIM-strategi med udviklingsmål, visioner, KPI'er og strategiske udviklingsmuligheder.

Bedre resultater

- Alt i alt sikrer en BIM-strategi og ikke mindst samarbejdet med en erfaren BIM-integrator, at man opnår en bedre koordination, information og kommunikation omkring alle relevante aspekter. Samtidig anbefaler vi alle, at man, inden man påbegynder et større BIM-projekt, afsætter den fornødne tid til at afprøve workflowet i hele projektgruppen. Det bliver ofte overset, men er ikke desto mindre en afgørende forudsætning for succes, lød det fra Johan Harrestrup.

En af de entreprenørvirksomheder herhjemme, der har arbejdet indgående med BIM-integrationen på tværs af hele organisationen, er MT Højgaard. Herfra fortalte divisionsdirektør for Virtual Design and Construction Niels Wingesø Falk om virksomhedens udbytte ved kombinationen af BIM og VDC.

- VDC er en meget nøjagtig simulering af et byggeri. Derfor vil vi meget gerne bygge virtuelt, før vi bygger i virkeligheden. Det er nemlig uhyre svært at gå fra model til faktisk byggeri, men VDC hjælper os med at nå i mål på en effektiv måde, så scope, schedule og cost går op i en højere enhed. Vores arbejde med VDC foreskriver blandt andet, at vi kører en række loops, hvor vi hele tiden forsøger at arbejde intuitivt og hele tiden deler, hvor langt vi er nået. Det afgørende er, at alle parter er ærlige om, hvor langt de er kommet, for ellers bliver de individuelle loops ikke retvisende, fortalte han.

Mange trin

MT Højgaard arbejder blandt andet i en række trin, hvor VDC er omdrejningspunktet. Det første er Urban VDC, der er det første 2D-indtryk af et byggeri i dets omgivelser. Dernæst arbejder MT Højgaard med en række first loop models, hvor de store linjer til et byggeri knækkes, og hvor parterne flytter rundt med "legoklodser" for at få alle interesser og byggeaktiviteter til at gå op i en højere enhed. Siden arbejder MT Højgaard med modelbaseret kalkulation, hvor arbejdet med mængdeudtræk gennemføres på baggrund af BIM-modellen i 3D. Integreres 3D-modellen med en tidsplan, har man pludselig en 4D-model, der viser produktionsdesignet som en entreprenørmodel. Beriges 4D-modellen med informationer om priser og omkostninger, opgraderes den til en 5D-model. Det giver tydelig transparens og en meget mere præcis prissætning. Endelig når man frem til en 6D-model, der også indeholder information om anvendelse, drift og vedligehold.

- 6D-modellen er vores total cost of ownership. Her kan modellen for eksempel regne på alternativer, så man også ser den økonomiske konsekvens af de designmæssige beslutninger, når det gælder renholdelse, anskaffelse, drift og vedligehold. For eksempel er det ikke uvæsentligt, hvad der sker med holdbarheden, hvis man vælger billige vinduer, idet de typisk skal vedligeholdes tidligere. Det er en ekstremt værdifuld indsigt, fortalte Niels Wingesø Falk.

Tilfredse arkitekter

Dagen igennem vekslede indlæggene mellem teknik og erfaringer, og at dømme efter deltagernes udbytte var der al mulig grund til at deltage.

- For os som en lille arkitektvirksomhed er det fascinerende at høre om, hvordan de noget større organisationer arbejder med BIM. For eksempel har det været fantastisk at se, hvordan 3XN udnytter modelleringsteknologierne. BIM kan jo vitterligt åbne nogle designmæssige muligheder, som vi arkitekter ikke har haft adgang til før, og på den måde kan det være med til at profilere os som virksomheder. Det er selvfølgelig ikke det hele, vi har ressourcer til at prøve af, men vi suger det væsentlige til os, lød det fra Steen Paarup Hansen fra R Arkitekter i Esbjerg.

Også arkitektkollegaen Peter Foght-Sørensen fra Mangor & Nagel tog noget med fra dagen.

- Det er rigtig godt at se, hvordan andre arbejder. Vi er i en lidt konservativ branche, og derfor giver det os en hel masse inspiration, når vi kan se, at der er så mange, der har mod til at udfordre grænserne. Vi bliver mere og mere bevidste om, hvad man kan med BIM-værktøjerne, og derfor er det helt klart med til at udvikle os som virksomhed, sagde han efter konferencen.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Digitale byggeprocesser i fokus på NAU
  • Byggebranchen kan disrupte sig selv
  • MT Højgaard vil samle byggeprocessen omkring VDC
  • Praktisk guide til BIM
  • VDC er ikke til at komme uden om
Se flere

Sponserede artikler

  • Søger du en ultraresistent, bæredygtig facadebeklædning?
  • Brandgodkendt, holdbar og fremtidssikret bolig med Thermomur
  • Succes-armaturer flytter til køkkenet
  • GROHE hjælper med livscyklusvurderingerne
  • Først i Danmark: Belægningssten sparer over 50 procent CO2
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Dorte Mandrups nye adm. direktør kigger mod udlandet
  • Trods krise-snak fastslår region: Der er råstoffer nok
  • Her skal nye lokalplaner sikre over 120 boliger i Syddanmark
  • Solcelle-ø skal sikre lokal energi til landsby
  • Forsker-hjælp til de almene boligmiljøer på Sjælland
  • Aalborg Portland-aftale: Sender 400.000 tons CO2 til lagring
  • Tennisstjerner tog turen hjem for at indvie tilbygning
  • Tunge kraner løfter BMS' årsregnskab
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook