Regeringen sejler blandt farlige skær
Politik | Af Dan Bjerring |
KOMMENTAR: Dagens Byggeris journalist på Christiansborg opridser den parlamentariske situation på Christiansborg. Han ser en vis sandsynlighed for, at Lars Løkke Rasmussen tvinges til at udskrive folketingsvalg til efteråret.
Folketinget lukker og slukker for folketingsåret fredag, men traditionen tro var det onsdag tid til den årlige afslutningsdebat om rigets stilling. Det vil være synd at sige, at det nu afsluttende folketingsår for byggesektorens vedkommende har været et positivt år, og når man ser på offentlige bygge- anlægsaktiviteter er udsigterne ikke ligefrem prangende.
Regeringen holder rigidt fast i anlægsloftet, og selv om der er en lang række af projekter, som samfundsøkonomisk ville give et positivt afkast, er de lagt i den politiske syltekrukke.
På familieudflugt
Regeringen er i disse dage i gang med hårde forhandlinger med landets kommuner om næste års kommunale økonomi, og heller ikke fra den front ser det ud til, at der kan skabes grobund for øget bygge- anlægsaktivitet.
Dertil kommer, at når kommunerne presses på økonomien, er vedligeholdelse af veje og bygninger samt nybygninger de første ofre.
Der er ingen tvivl om, at den politiske sommerferie kommer på et velkomment tidspunkt for regeringen. Ganske vist mangler politikerne fortsat Folkemødet på Bornholm, som Dagens Byggeri i øvrigt dækker intenst, men det har mere status af familieudflugt, hvor politikerne ud over de mange debatter og andre arrangementer hygger sig sammen.
Uforløste ender
Ser man tilbage på det forgangne folketingsår, slår det igennem, at der er mange uforløste ender. Lars Løkke Rasmussen har skubbet problemerne ud til efteråret, og der tegner sig et både travlt og spændende politisk efterår, hvor statsministeren i høj sø skal forsøge at styre regeringsskibet forbi mange undersøiske skær med risiko for, at skibet forliser.
Odds på folketingsvalg må med tanke på de mange udfordringer for regeringen være meget lave. Arbejdsmarkedsreformer, skattereform, integration, flygtningestop, uddannelse og andre uafklarede sager nærmest hober sig op til efteråret.
Bastant DF-melding
Flere politiske iagttagere på Christiansborg mere end antyder, at Lars Løkke Rasmussen trækker tiden for at sidde så længe som statsminister som muligt - med deraf følgende høj indkomst - fordi han har erkendt, at det bliver nærmest umuligt at skabe flertal for de reformer, han har bebudet.
Senest kom Dansk Folkepartis bastante melding om ikke at ville stemme for regeringens planer for at erstatte PSO-afgiften med en forhøjelse af bundskatten og lavere lønmodtagerfradrag - en finansiering, som også regeringens to andre støttepartier, Liberal Alliance og De Konservative, har undsagt.
Panikken breder sig i V
Parti for parti er det meget forskelligt, hvordan den politiske stemning udmønter sig. I regeringspartiet Venstre begynder panikken så småt at brede sig under overfladen. Udadtil står man sammen, men reaktionerne blandt vælgerne på regeringens bebudede 2025-plan bliver afgørende for, hvor lang line såvel folketingsmedlemmerne som det kommunale bagland giver Lars Løkke Rasmussen. Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke meningsmålingerne begynder at vende i løbet af sommeren og det tidlige efterår, står mange folketingsmedlemmer og ikke mindst borgmestre rundt om i landet til vælgerlussinger ved næste års kommunalvalg.
Det kan fremkalde et nyt oprør mod Lars Løkke Rasmussen, og det er meget usikkert, om han endnu en gang vil kunne modstå presset.
S leder efter flertal
Socialdemokraterne er gået i venteposition i sikker forventning om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de igen kan trække i ministerdresset.
Spørgsmålet er bare i stigende grad, hvor Socialdemokraterne vil finde deres flertal. Ikke mindst på flygtningepolitikken har der åbnet sig en afgrundsdyb slugt i forhold til De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet. Så afgrundsdyb at flere og flere socialdemokrater mener, det er realistisk med en socialdemokratisk regering med støtte fra Dansk Folkeparti eller måske ligefrem regeringsdeltagelse af DF.
DF tager det roligt
Dansk Folkeparti er fortsat en historie i sig selv. De tager det helt roligt, at partiet siden valget har mistet nogle få mandater i meningsmålingerne. Al erfaring viser nemlig, at når det først går løs i valgkampen, strømmer vælgerne mod DF, og på valgdagen får de så fremgang.
For Dansk Folkeparti er det fortsat flygtningepolitikken, der står i højsædet, og det ventes, at hvis bare "betalingen" på det område er høj nok i form af lukkede grænser, vil partiet også - trods ellers bombastiske udtalelser om det modsatte - eventuelt støtte en skattereform, hvis der er størst lettelser i bunden og mindst i toppen.
De forenede dødsboer
Mange tror fejlagtigt, at Enhedslisten står og falder med Johanne Schmidt-Nielsen. Men den holder ikke. Pernille Skipper er en dygtig politisk håndværker, der er hjemme i sit stof og velforberedt i de politiske debatter. Hun kan sagtens løfte arven efter den populære Johanne Schmidt-Nielsen.
Det røde parti har tilsyneladende bidt sig fast i venstrefløjen, og det er lykkedes at holde en ellers meget blandet flok af venstrefløjspartier samlet under den fælles politiske platform, som tidligere folketingsmedlem og komiker Jacob Haugaard kaldte "de forenede dødsboer". De rører dog fortsat på sig, og det bliver de såmænd nok ved med i mange år fremover.
Løkkes eget ansvar
Liberal Alliance er hårdt presset af Venstres famlende kurs. Indtil videre har partiet vist sig som en trofast støtte for Lars Løkke Rasmussen, men kan statsministeren ikke til efteråret levere de lovede skattelettelser i toppen af skatteskalaen, er der stærke kræfter i LA, der vil trække stikket ud for regeringen og måske ligefrem stemme for en mistillidsdagsorden.
I LA har man den holdning, at det er Lars Løkke Rasmussens eget ansvar at levere den lovede vare, og kan han ikke samle det nødvendige flertal bag en skattereform med lettelser i topskatten, er det hans egen skyld.
Vingeskudte R
De Radikale flakser rundt som en vingeskudt fugl, der har svært ved at finde et sted at slå sig ned. Partiet har udsendt meldinger, der vil gøre det næsten umuligt for de tidligere regeringspartnere i Socialdemokratiet at tage dem med i en ny regering. Det står i hvert fald klart, at Socialdemokraterne ikke endnu en gang lader De Radikale sætte politiske håndjern på og binde hænderne til at føre blå økonomisk politik.
Stadig efterveer hos SF
SF vånder sig fortsat ovenpå efterveerne af regeringsdeltagelsen, og der er en venstrefløj i partiet, som har meget svært ved at se SF i en ny S-ledet regering.
Partiet er simpelthen kommet i en tredobbelt politisk klemme mellem Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. SF's vælgere har for mange andre steder at gå hen, uanset hvilken rød/grøn holdning de måtte befinde sig i.
Alternative blomsterbørn
Alternativet, Folketingets nye "blomsterbørn", befinder sig politisk sig i en drømmeverden. Reportagen fra partiets landsmøde kunne godt af nogle opfattes som en repremiere på Woodstock-festivalen i slutningen af 1960'erne.
Indtil videre er de sluppet godt fra det, fordi hverken medierne eller de politiske modstandere har taget dem alvorligt. Men den tid er ved at være forbi. Senest da Uffe Elbæk blev ristet af Clement Kjærsgaard for åben skærm. Det så ikke godt ud - hverken for Uffe Elbæk eller studieværten.
Når partilederne i en kommende valgkamp når frem til målstregen, bliver fløjlshandskerne kastet, og så vil Alternativets politikere få kamp til stregen.
Værre end SF
Og lad os slutte med De Konservative, der står i samme situation - måske endda lidt værre - som SF. Formandsskiftet har ikke givet den ønskede fremgang ved valget eller i meningsmålingerne, og lykkes det de nykonservative i Nye Borgerlige at samle tilstrækkeligt med stillere til deltagelse i folketingsvalget, kan det meget let være Det Konservative Folkepartis svanesang. Ligesom det kan fremkalde et kolossalt stemmespild på den borgerlige fløj.
Den politiske kat
Der er altså lagt op til et begivenhedsrigt politisk efterår, der har større sandsynlighed for at ende ud i et folketingsvalg - senest ved finanslovsdebatten - end at Lars Løkke Rasmussen kan holde endnu en nytårstale. Men måske viser statsministeren sig - ligesom katten med de ni liv - at have endnu et politisk liv.
Foreløbig går turen til Allinge på Bornholm til årets politiske kræmmermarked, hvor alt, hvad der kan krybe og gå fra det politiske Danmark, igen i år vil vise sig på gader og stræder for at møde vælgerne i ansigtshøjde.