For meget fokus på store virksomheder
Erhverv | Af Dan Bjerring |
En bekymrende tendens til at slå erhvervslivet sammen til én størrelse. Det er de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk økonomi, mener Håndværksrådets formand.
Formanden for Håndværksrådet, Niels Techen, konstaterede på rådets repræsentantskabsmøde blandt andet, at han er spændt på at se regeringens kommende udspil for de små og mellemstore virksomheder, og han erkendte da også, at Håndværksrådets interesser på en række områder adskiller sig fra de store virksomheders.
Ifølge Niels Techen er der i den offentlige debat ofte en bekymrende tendens til at slå erhvervslivet sammen til én størrelse:
... det at have en virksomhed med under 10 ansatte mere er reglen, end det er undtagelsen. Det er SMV'erne, der har bygget de huse, vi bor i.
Niels Techen
Håndværksrådet
- Det er de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk økonomi, sagde han blandt andet.
Mere regel end undtagelse
Han henviste til, at det først og fremmest er SMV'erne, der skaber de nye job i Danmark.:
- Politikerne må ikke glemme - og det er her jeg ser en faretruende tendens - at Danmark i langt overvejende grad består af små og mellemstore virksomheder, hvor det at have en virksomhed med under 10 ansatte mere er reglen, end det er undtagelsen. Det er SMV'erne, der har bygget de huse, vi bor i. Det er dem, som rykker ud, når tagstenene er blæst af, og træerne væltet i stormen, når frosten har sprunget vandrørene, når køkkenet skal monteres, skorstenen renses, gulvet slibes og væggene males, konstaterede Niels Techen.
Skattelettelser helst i bunden
I forbindelse med repræsentantskabsmødet slog han også fast, at de små og mellemstore virksomheder hellere ser skattelettelser i bunden end i toppen.
Han peger på, at set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt vil lettelser i bundskatten få flere væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet:
- Bundskattelettelser vil øge afstanden mellem at gå fra en passiv forsørgelse til at have et arbejde. Dertil kommer, at vi kan modvirke et lønpres i forhold til topskattelettelser, siger Niels Techen til Dagens Byggeri.
Glem ikke vore egne
En undersøgelse viser i øvrigt, at østeuropæiske arbejdere i større og større grad er parate til at tage lavtlønnede job i Danmark og dermed også bidrage til at holde lønningerne nede, men i den forbindelse finder Niels Techen det vigtigt, at vi ikke i vores iver efter at integrere østeuropæere og flygtninge glemmer de danskere, der er uden for arbejdsmarkedet:
- Topskattelettelser vil vi også gerne have, men man kan ikke få det hele, siger Niels Techen med henvisning til blandt andet faldende oliepriser og stigende velfærdsudfordringer fra flere og flere ældre.
Stil krav
Niels Techen viede også en stor del af sin tale på repræsentantskabsmødet til erhvervsuddannelserne og forklarede blandt andet, hvorfor Håndværksrådet har valgt at støtte regeringens krav om, at de unge skal have en karakter på 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet.
Han pegede blandt andet på, at der er områder i Danmark, hvor kun 10-15 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse, mens optaget på gymnasierne stiger og stiger, så landsgennemsnittet er oppe omkring 75 procent af en ungdomsårgang:
Han erkender, at det kan lyde lidt selvmodsigende at ville øge respekten for erhvervsuddannelserne, samtidig med højere krav til gymnasieuddannelserne, men siger til Dagens Byggeri:
Yde før nyde
- Det er på tide efter en årrække, hvor der har været enighed om, at vi alle skulle være lige, og der ikke skulle stilles krav, at konstatere, at det ikke er vejen frem til succes for at få et bedre uddannelsesniveau. Det er vigtigt at stille krav til hinanden, og det skal begynde allerede i folkeskolen. Ved at stille krav til gymnasierne og erhvervsuddannelserne, viser vi, at man ikke bare kan lalle sig igennem. Man må yde før man kan nyde. Der skal arbejdes for tingene. Det hele kommer ikke ud af ingenting. Alle hylder er åbne, men der skal stilles krav, uanset hvor man vender sig. Vi nødt til at gøre noget drastisk for at sikre, at flere dygtige unge søger erhvervsuddannelserne. Det er en af årsagerne til, at Håndværksrådet har besluttet at støtte et højere karakterkrav til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelserne. De højere krav til gymnasierne vil betyde, at flere unge vil skulle kigge mod erhvervsuddannelserne efter folkeskolen. Og det er det, vi har brug for, siger Niels Techen.
Fradrag giver overskud
Ikke uventet kom Niels Techen i sin tale ind på håndværkerfradraget, og her understregede han, at der nu er tal, der viser, at det er en overskudsforretning for staten:
- Det sorte arbejde er reduceret med cirka 20 procent fra 2010 til 2014 - og selv om der også er andre lovgivningsmæssige initiativer, der spiller ind, så er vi ikke i tvivl om, at håndværkerfradraget forklarer langt det største fald. Omregnet til kroner og ører svarer det til et fald i det sorte arbejde på to milliarder kroner. Da finansministeriet i samme periode vurderede, at håndværkerfradraget kostede statskassen omkring 1,2 milliarder kroner om året, behøver man altså ikke at være raketforsker for at regne ud, at staten har haft et ganske betydeligt overskud på at indføre fradraget. Dermed burde debatten om håndværkerfradragets berettigelse egentlig også forstumme, og for politikerne burde det være en smal sag at hæve fradraget til det svenske niveau for derved at tage endnu et stort indhug i det sorte arbejde. Så hvad venter vi på. Hæv håndværkerfradraget og bidrag til, at afskaffe det sorte arbejde. Det er sundt for økonomien. Det er sundt for væksten, fastslog han.