Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

BIG skal stå for udvidelsen af Sct. Thomas Kirke i København

Arkitektur | Af Kristian Troelsen | 7. apr. 2016 KL. 15:12

BIG skal tegne et 350 kvm stort sognehus til Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg. Illustration: BIG.
89253_1
Facaden af den eksisterende kirke fra 1800-tallet bliver en indvendig væg i den moderne tilbygning. Illustration: BIG.
89253_2
  • 89253_1
  • 89253_2

Bjarke Ingels Group løfter sløret for et 350 kvm stort sognehus til Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg.

Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg skal have en ny udvidelse i forlængelse af den eksisterende kirkebygning på 490 kvm. Kirken, der er tegnet i 1897 af arkitekt Carl Lendorf i nygotisk stil, kigger ud til en af Frederiksbergs mest aktive gader, og udvidelsen skal huse events, møder, kirkelige aktiviteter, koncerter og udstillinger for lokale borgere i området og resten af København. Projektet, der skal tegnes af BIG, skal i høring hen over sommeren og den endelige godkendelse planlægges at finde sted i slutningen af 2016, hvorefter byggeriet kan gå i gang.

BIG foreslår en tilbygning, som tager udgangspunkt i den eksisterende kirkes arkitektur. Sognehuset skabes som en forlængelse af en af kirkens fire vinger, hvor de nye funktioner placeres i stueplan. Tagformen dannes som en unik skulpturel geometri ved at sammensmelte grundplanet fra tilbygningen med den eksisterende kirkes tag. Tilbygningen trækkes en smule fri fra kirken og lader på den måde dagslys strømme ind. Ved en række små modificeringer af formen skabes et inviterende og transparent indgangsparti samt på bagsiden dagslys til supportfunktionerne.

citat start

Da vi havde besluttet at vi skulle bygge nyt, ville vi ikke stile lavt. Vi har ikke et stort areal, så vi skulle tænke kreativt og anderledes.

Vibeke Døssing

Præst, Sct. Thomas Kirke

citat slut

På vrangen

- Vores forslag til Sct. Thomas kirke vender den historiske kirkebygning på vrangen: Facaden af den eksisterende kirke fra 1800-tallet bliver en indvendig væg i den moderne tilbygning. Som et kæmpe artefakt bliver væggen et fragment af fortiden i det nye miljø, mens tilbygningen låner den rene geometri fra traditionelt kirkebyggeri. Den historiske kirkebygning får nyt liv i de abstrakte og moderne rammer, siger Bjarke Ingels om projektet.

Indvendigt skaber geometrien et højtideligt rum, der er anvendeligt til en bred vifte af aktiviteter. Den eksisterende kirkes facade bliver iscenesat som bagvæggen i det store rum. Den patinerede facade skaber et modspil til den nye arkitektur som et bagtæppe for husets aktiviteter, så kirken altid er synlig i fællesrummet. Rummet over supportfunktionerne udnyttes til øverum for organist og kor samt to kontorer.

Anderledes tænkning

- Vi har i mange år drømt om at få et nyt sognehus ved kirken. Da vi havde besluttet at vi skulle bygge nyt, ville vi ikke stile lavt. Vi har ikke et stort areal, så vi skulle tænke kreativt og anderledes. Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group sagde ja til opgaven, og jeg er imponeret over deres måde at gå til opgaven på, siger Vibeke Døssing, der er præst i Sct. Thomas Kirke.

Tilbygningens design er skabt ud fra en række bæredygtige principper. Det er et hus med en stor soliditet og høj grad af isolerede flader, således at der vil være et minimalt behov for opvarmning. Husets materialer er lokalt produceret og velegnet til det lokale klima. Der arbejdes med naturlig ventilation i hele huset, og fællesrummet har med sin store loftshøjde et indeklima velegnet til forsamlinger og et minimalt ventilationsbehov. I det nye byrumsdesign omkring huset plantes ekstra træer, samt forberedes for øget regnvandshåndtering ved at maksimere de grønne arealer.

Realiseringen af projektet kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan, som ventes endeligt vedtaget i begyndelsen af oktober 2016.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Stikkende arkitektur gør ondt på Esbjerg
  • BIG skal tegne prototypen på fremtidens by
  • Milliardprojekt på vej i København
  • Skabelsen af den mangfoldige by kræver ressourcer
  • Københavns største træbyggeri står klar i efteråret
Se flere

Sponserede artikler

  • Nyt badeværelse sparer vand med Mars-teknologi
  • Nyt på markedet: Mere sikre og effektive byggepladser
  • Ny sort tagrende til moderne byggeri
  • Badekabiner med lavt klimaaftryk til grønne byggerier fra DKbad
  • Vil gøre bæredygtighed transparent
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 26
  • A. Enggaard skal bygge Norlys' nye hovedsæde i Aalborg
  • Ny økonomichef skal bidrage til væksten i Palsgaard Spær
  • Ny salgsdirektør skal løfte Rockfon
  • Loop bygger fremtidens demensvenlige bolig-loop i Island
  • Roskilde-entreprenør vinder stor jordopgave i ny Hillerød-bydel
  • Tårnhøje byggesagsgebyrer - for mange kommuner leverer ikke varen!
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook