Byggeriet kan høste på gymnasiereform

Dansk Byggeri ytrer tilfredshed med øgede karakterkrav for at komme i gymnasiet.

Regeringen har spillet ud med den ventede gymnasiereform, og hos Dansk Byggeri glæder man sig over, at karakterkrav bliver et centralt element. Det bør ifølge Dansk Byggeri også bidrage til at hæve niveauet på erhvervsuddannelserne

Det mest iøjnefaldende ved den fremlagte gymnasiereform er, at regeringen spiller ud med et karakterkrav om mindst 4 i dansk og matematik, hvis man vil på gymnasiet. Regeringens plan skal indfases over tre år, så et 2-tal i folkeskolen i matematik og dansk er tilstrækkeligt for at komme ind i 2017 og 2018. Først fra 2019 vil kravet om et 4-tal bliver gældende.

Det er naturligt at stille karakterkrav til gymnasiet, som netop er adgangsvej til fx de videregående uddannelser. I den sammenhæng kan man tilmed spørge, om et 4-tal i dansk og matematik i virkeligheden er ambitiøst nok.

Louise Pihl

underdirektør i Dansk Byggeri

Hos Dansk Byggeri har de set frem til udspillet, og selvom bygge- og anlægssektoren først og fremmest har fokus på at hæve niveauet for de traditionelle erhvervsuddannelser, er man i branchen ganske bevidst om, at der skal gøres noget for at begrænse adgangen til gymnasiet og dermed føre flere unge i retning af de faglige uddannelser.

Naturligt at stille krav

- Alt for mange vælger uden større refleksion gymnasiet. Det er en uheldig udvikling, som vi har set i mange år, og som der derfor også har været et stigende behov for at imødegå. Ikke mindst fordi vi har så mange andre ungdomsuddannelser, som efterspørger unge og har gode fremtidsudsigter at tilbyde dem. Det kan karakterkrav til gymnasiet forhåbentlig medvirke til at ændre en smule på, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Det er naturligt at stille karakterkrav til gymnasiet, som netop er adgangsvej til fx de videregående uddannelser. I den sammenhæng kan man tilmed spørge, om et 4-tal i dansk og matematik i virkeligheden er ambitiøst nok.

I byggeriet er der forventninger om, at mange flere unge nu vil rette blikket mod andre uddannelser. Det betyder, at der, som en konsekvens af karakterkravene til gymnasiet, vil være flere unge, som forhåbentligt søger mod erhvervsuddannelserne. Det forventes, at cirka ni procent af de unge fremover vil blive afvist på gymnasiet.

- Vi skal i denne sammenhæng se på, at et løft af niveauet i gymnasiet medfører et løft på andre ungdomsuddannelser og til de videregående. Det er ingen hemmelighed, at også bygge- og anlægssektoren har været bekymret over niveauet blandt de unge på erhvervsuddannelser - ikke mindst matematik. Alt andet lige, så forventer vi, at der fremover også registreres et løft i niveauet på erhvervsuddannelserne, siger Louise Pihl.