Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Chefanalytiker: Vi har ikke råd til at undvære Kattegatbro

Politik | Af Dan Bjerring | 2. apr. 2016 KL. 10:51

Finn Bo Frandsen (tv) sammen med sin tidligere kollega direktør Mogens Hansen.
89172_1
Hør interviewet med Finn Bo Frandsen
audioBackdrop
  • 89172_1
  • Play
    audioBackdrop

Der er for meget "cigarkasse tankegang" i dansk politik. Det mener den nu afgåede chefanalytiker i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

At sikre kontinuiteten i en organisation eller virksomhed er vigtig. Man lærer af fortidens "synder" og succeser, og derfor kan ældre medarbejdere være guld værd.

Og da "man ikke smider guld på gaden", har den 65-årige chefanalytiker Finn Bo Frandsen repræsenteret kontinuiteten i Dansk Byggeri, siden han for første gang for snart 37 år siden som nyuddannet cand.polit. trådte ind ad døren i Entreprenørforeningen. Den var dengang under ledelse af navnkundige Erik Ross Pedersen. Og forleden valgte Finn Bo Frandsen så selv at stoppe for at hellige sig en pensionisttilværelse, der så absolut ikke bliver kedelig.

Blandt andet har han og hustruen besluttet, at de om en måneds tid vil cykle til Spanien og tilbage igen - en tur der er planlagt til at vare tre måneder.

Den anden oliekrise

Men tilbage til begyndelsen. Det var under "den anden oliekrise" i 1979, at den unge økonom blev ansat i Entreprenørforeningen, og han fortæller selv:

- Først blev olieprisen, der betales i dollars, fordoblet, og derefter blev prisen på dollars fordoblet, og det var med til at skabe Danmarks meget store betalingsbalanceunderskud, fordi vi importerede al olien. Når vi skulle refinansiere vores udlandsgæld, steg renten, der i sommeren 1982 nåede op omkring 22 procent. Det førte til Anker Jørgens afgang fra Statsministeriet, der blev overtaget af Poul Schlüter og dermed en fastkurspolitik, som blev afgørende for, at inflationstakten faldt, fortæller Finn Bo Frandsen til Dagens Byggeri.

Den største oplevelse

Han lægger ikke mindst skjul på, at byggeriet af Storebæltsforbindelsen er det største, han rent fagligt har oplevet gennem de mange år i byggesektorens tjeneste:

- Jeg kommer fra Kolding og sejlede gennem mange år over Storebælt, når jeg skulle til København for at passe mine studier. Den faste forbindelse er ikke alene et teknologisk tigerspring, men også et samfundsøkonomisk tigerspring. Tidligere overvejede man, om man skulle overnatte, når Storebælt blev passeret. Det gør man jo ikke i dag, hvor man snildt kan nå frem og tilbage samme dag, hvis man skal til møde i Jylland eller København. Dertil kommer etableringen af motorvejsnettet. I gamle dage var der kun motorvej lige inden Knudshoved og lige efter Halskov. I dag har vi det store motorvejs-H med Helsingør-Rødby, København-Esbjerg og Frederikshavn-Kruså. Det har gjort det danske samfund meget rigere, fordi både varer og vi selv kan transporteres hurtigere over store afstande. Tid er penge, og det gør varetransporten billigere, siger Finn Bo Frandsen.

Her og nu

Han er ikke et sekund i tvivl om, hvad han ville ønske for Danmark her og nu i infrastrukturens tjeneste:

- Man skal se på, hvor trængslen er størst, og der er ingen tvivl om, at der er brug for en havnetunnel i København, der kan forbinde Lyngbyvej med Amager og dermed Sydmotorvejen. Der er man godt i gang med Nordhavnsvej, men vi mangler tunnelen til Refshaleøen. Vi skal også have Frederikssundsmotorvejen gjort færdig og en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Det er i hovedstadsområdet, der er størst behov for at afhjælpe pendlingen. Det kan vi ikke komme uden om. Men i Jylland viste oversvømmelserne på motorvejen nordøst for Kolding, at der skal gøres noget for at sikre vores motorveje mod voldsomme regnskyl. I det hele taget skal hele E45 fra Kolding til Randers udbygges med et ekstra spor. Der ligger mange store vejarbejder i Jylland og venter. Og når der er behov for det, kommer Hærvejsmotorvejen, så vi også får forbundet Billund og Herning, forklarer Finn Bo Frandsen.

Kom så med den Kattegatbro

Når det kommer til de mere visionære "infrastrukturbriller", stiger pulsen tydeligt hos Finn Bo Frandsen, der brænder for en fast forbindelse over Kattegat:

- Det er ganske vist en stor investering, men de dynamiske virkninger - den samfundsøkonomiske virkning - er meget stor. En trafikøkonom har beregnet, at de dynamiske virkninger vil være så store, at en fast forbindelse over Kattegat har tjent sig selv hjem over nogle få år. Men politikerne kigger desværre meget på "cigarkasser", som vi også oplever det med Togfonden. "Cigarkasser" var noget, man havde i gamle dage i de små kommunekasser. Men er investeringer fornuftige med et højt samfundsøkonomisk afkast, har vi ikke råd til at lade være, slutter Finn Bo Frandsen, der ud over at have ambitiøse planer om at cykle til Spanien også er modeltogsentusiast, hvor han er i gang med at bygge sit eget modeltog.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Bispeengbuen: Regner på om en halv nedrivning giver en god løsning
  • Den gamle Lillebæltsbro får en kærlig hånd
  • Bred politisk opbakning til en Hærvejsmotorvej
  • MT Højgaard vandt den sidste store broentreprise
  • Træbeklædt bro skal binde Silkeborg bedre sammen
Se flere

Sponserede artikler

  • Sprøjter undergulv på i 110 meters højde
  • Projektstyringsværktøj skaber rød tråd mellem projekt og økonomi
  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
  • Jackon Thermomur® giver stærke ydervægge og stor designfrihed
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Storentreprenør: Værsgo medarbejdere, I har fortjent det!
  • NCC pakker nordsjællandsk hospital ind i træ
  • 13 kommuner vil slække på reglerne for byggesager
  • Herning snupper to nye struktøruddannelser
  • Kommune får Realdania-støtte til et bedre indeklima
  • Klimaklar limproducent arbejder sig grønnere
  • Nyt midtjysk medlem i Bravida-familien
  • Klar til storskalaproduktion af papbaserede konstruktionsplader
  • Kommuner og Metroen vil sikre mindre røg, støj og CO2 på byggepladserne
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook