FRI: Brug omprioriteringsbidraget til at løfte veje
Politik | Af Niels Johan Juel Jensen |
Global Competitiveness Report for 2015-16 placerer det danske vejnet på en 16. plads, og derfor kræver FRI, at vedligeholdet prioriteres højere.
Foreningen af Rådgivende Ingeniørers, FRI, har tidligere slået på tromme for, at det danske vejnet er i en forfatning, som er præget af mange års lappeløsninger - eller ingen vedligehold i det hele taget. Det er der nu kommet yderligere dokumentation for i en ny international rapport
Der er tale om "Global Competitiveness Report" for 2015-16, der er udgivet af World Economic Forum, og rapporten placerer Danmarks vejnet på en 16. plads - fem pladser dårligere end Spanien, der har været i økonomisk krise siden 2008. Det oplyser FRI i en pressemeddelelse.
Svækker væksten
- 95 procent af det danske vejnet er kommunalt. Derfor er det grundlæggende en kommunal opgave at sikre lokal infrastruktur i en tilstrækkelig kvalitet. Men de økonomiske rammer, der fastlægges på Christiansborg, har afgørende betydning for de faktiske muligheder i kommunerne. Anlægsloftet er en af de typiske udfordringer. Omprioriteringsbidraget risikerer at blive et nyt rammekrav, der svækker investeringerne i de kommunale veje. Men ud over at dårlige veje går ud over trafiksikkerheden og efterlader Danmark med en utilstrækkelig robusthed af den samlede vejinfrastruktur, så svækker det også væksten, som også World Economic Forum slår fast i deres rapport, siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.
Positivt incitament
Han foreslår i stedet, at det politisk gøres attraktivt for kommunerne at bruge omprioriteringsbidraget til at løfte tilstanden af de kommunale veje og bygninger.
- Hvis man åbnede op for, at kommunerne kan anvende deres eget omprioriteringsbidrag til investeringer i vedligehold og renovering af bygninger, veje og broer, ud over de grænser, der sættes af anlægsloftet, så vil det skabe et positivt incitament til at indhente efterslæbet og dermed gøre op med den kultur, der i dag hersker med at tage politiske kviklån i infrastrukturen. På den lange bane vil det give kommunerne råd til flere varme hænder, fordi det er billigere med løbende vedligehold af de kommunale bygninger, veje og broer, end det er at lade stå til og derefter kaste sig ud i dyre reparationer og genoprettelsesprojekter, siger Henrik Garver.
