Høringsfristerne er kriminelt korte

Halvdelen af de danske ministerier har en gennemsnitlig høringsfrist på under 20 dage, selv om man har lovet fire uger.

En gennemgang af 763 sager, hvor særligt høringer om EU-lovgivning har korte frister med helt ned til to dage, viser, at de anbefalinger af høringsfrister, som politikerne selv har vedtaget, ikke regnes for det papir, som de er skrevet på, værd.

Blot seks arbejdsdage - det var eksempelvis, hvad Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet gav organisationer, virksomheder, kommuner og andre interessenter til at sætte sig ind i og kommentere en ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald i november sidste år.

Det er mangel på respekt for vores indsats. Embedsmændene må sætte sig ind i, at der foregår en anden hverdag uden for Slotsholmen og Christiansborg.

Lars Storr-Hansen

Direktør, Dansk Byggeri

- Hvis vi skal give et brugbart høringssvar, kræver det dels, at en fagmedarbejder tygger sig igennem paragrafferne i bekendtgørelsen, og dels at det gennemgås af de virksomheder, loven er relevant for. Set i det lys er seks arbejdsdage urimelig kort tid, og desværre oplever vi lidt for ofte, at svarfristerne er "kriminelt" korte, siger administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

Under halvdelen

En gennemgang af høringsfristerne viser, at under halvdelen af høringerne overholder fristen på fire uger, som ministerierne skal stræbe efter ifølge 'Håndbog for Folketingsarbejdet':

Fem ministerier overholder end ikke 20 dage som et gennemsnit for høringer:

- Helt galt er det med høringer om EU-lovgivning, som ofte har fornærmende korte svarfriste,r til trods for at det er svært stof, som kræver tid at sætte sig ind i og vurdere konsekvenserne af, siger Lars Storr-Hansen med henvisning til, at den gennemsnitlige høringsfrist for EU-sager i perioden 2014-2016 var 12 dage.

Lars Storr-Hansen kalder over for Dagens Byggeri situationen for yderst utilfredsstillende:

- Det er også skadeligt med en dårligere lovgivning til følge for både virksomheder og samfundet. Det er en ommer, siger Lars Storr-Hansen.

Sjusket lovarbejde

I januar 2015 modtog Dansk Byggeri i løbet af én dag en høring fra Beskæftigelsesministeriet og tre høringer fra det daværende Klima-, Energi- og Bygningsministerium. Alle fire med en svarfrist på kun seks dage. To dage senere sender det tidligere Miljøministerium en høring fra EU-specialeudvalget vedrørende sikkerhedsdatablade om den nye kemikalielov REACH med en svarfrist på fire arbejdsdage.

- Vi oplever en del høringsfrister på omkring en uge, men også frister ned til to dage. Det er helt urimeligt. Det handler jo om kvaliteten af lovgivningen, og korte frister kan medvirke til sjusket lovarbejde, siger Dansk Byggeris administrerende direktør og fortsætter:

- I sidste ende rammer det demokratiet, og embedsmændene burde lægge sig i selen for i det mindste i 90 procent af tilfældene at leve op til den frist på fire uger, som Folketinget har fastsat. Det handler også om koordinering og bedre planlægning i ministerierne.

Har andet at lave

Lars Storr-Hansen peger på, at virksomhederne jo har andet at lave end at sidde og vente på, at der skal laves høringssvar til ministerierne.

- Det er mangel på respekt for vores indsats. Virksomhederne skal skabe et overskud i hverdagen, og embedsmændene må sætte sig ind i, at der foregår en anden hverdag uden for Slotsholmen og Christiansborg. Hver gang, der kommer ny regering, lover de bod og bedring, men kort tid efter falder de ind i samme trummerum. Det er formentlig embedsværket, der styrer det, og ministrene i de skiftende regeringer er ikke i stand til at sætte sig igennem. Måske skulle Folketinget sætte sig igennem med krav om, at visse høringsfrister skal være overholdt, hvis et lovforslag skal kunne behandles, slutter Lars Storr-Hansen, som håber, at nogle på et tidspunkt tager situationen alvorligt.