Nu tager C.F. Møller til genmæle i sagen om Akuthuset

C.F. Møller mener, at ledelsen ved Bispebjerg Hospital ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen om Akuthuset, og at professionelle bedømmelser blev tilsidesat.

C.F. Møller tager nu til genmæle over for den kritik, der er blevet rejst af tegnestuens projekt i konkurrencen om et nyt Akuthus til Bispebjerg Hospital. Tidligere på ugen kritiserede vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler C.F. Møllers projekttegninger for at være udformet på en måde, der blandt andet fik gangene til at se bredere ud, og derudover slog han også fast, at projektet ikke kunne bygges, fordi det bevægede sig for langt væk fra lokalplanen. I Jyllands-Posten har stadsarkitekt Tina Saaby forholdt sig til sagen og er blandt andet citeret for, at alle tre projekter i konkurrencen ville kræve dispensation, og tidligere på ugen slog Claes Brylle Hallqvist fast, at C.F. Møllers projekt i fase 2 havde bevæget sig længere væk fra lokalplanen, hvorimod det vindende projekt var meget tæt på lokalplanen. Men den udlægning er C.F. Møller ikke enig i.

- Den kritik, Bispebjerg Hospital udtaler af vores projekt i forhold til lokalplanforhold, er til stadighed svær at forstå henset til stadsarkitektens udtalelser om, at C.F. Møller-projektet, af alle projekter, var det, der krævede den mindste dispensation fra lokalplanen, også efter 2. fase, udtaler partner i C.F. Møller Julian Weyer i en pressemeddelese.

Det relevante er fokus på en proces, hvor ledende medarbejdere ved Bispebjerg Hospital efter vores oplysninger meget tidligt i processen ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen.

Julian Weyer

Partner, C.F. Møller

Uenige rådgivere

Konkurrencen om Akuthuset blev vundet af et konsortium med KHR Arkitekter i spidsen, og efterfølgende har C.F. Møller anlagt en klage ved Klagenævnet for Udbud, fordi virksomheden oplevede, at udbudsprocessen stillede spørgsmålstegn ved upartiskheden i tilbudsbedømmelsen. Blandt andet har tre af projektets fire rådgivere taget afstand fra den numeriske evaluering, der lå til grund for, at KHR-konsortiet vandt konkurrencen, selv om samtlige rådgivere tidligere i processen ellers pegede på C.F. Møllers forslag som det bedste.

C.F. Møller slår fast at det er første gang, tegnestuen har indledt en klagesag i anledning af en tabt projektkonkurrence, og at sagen for tegnestuens vedkommende handler om selve processen omkring udbuddet og ikke om, hvem der havde det bedste projekt.

- Når vi sammen med vores samarbejdspartnere Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører vælger at klage i denne sag, er det fordi, vi anser det som yderst væsentligt at sikre, at udbudsprocesserne, som vi som ingeniører og arkitekter deltager og investerer betydelige ressourcer i, følger de spilleregler, lovgivningen og de relevante konkurrenceprogrammer fastlægger. Det skylder vi selvfølgelig os selv, men vi føler også, at vi skylder vores branche at reagere på de oplysninger, vi fik om en proces, der fremstod som værende langt fra sædvanlig, og som stillede væsentlige spørgsmålstegn ved upartiskheden i tilbudsbedømmelsen, som vi indtil da havde næret en udpræget tillid til. Vi kan i øvrigt konstatere, at også det andet team i konkurrencens afsluttende fase har indgivet en klage, siger Julian Weyer.

Anonym kuvert

C.F. Møller oplyser, at sagen tager sin begyndelse, da tegnestuen efter at sygehusets ledelse og det tyske rådgiverteam har afsluttet den tredje - eller måske fjerde - bedømmelse af Bispebjergprojektet, bliver gjort opmærksom på - ifølge Jyllands-Posten gennem papirer afsendt anonymt til tegnesteuen - at Bispebjergprojektets øvrige eksterne rådgivere og flere af projektets medarbejdere ikke alene er meget uenige i den sidste bedømmelse, som de ikke kan stå inde for, men også har opfattet processen frem mod afgørelsen som værende særdeles problematisk.

- Hvor stolte vi end er af vores projekt, som samtidig var 14,5 millioner kroner billigere målt på rådgiverhonorar end det vindende projekt, så ønsker vi at fastholde, at det relevante her ikke er, hvilket projekt, der måtte være bedst. Det relevante er fokus på en proces, hvor ledende medarbejdere ved Bispebjerg Hospital efter vores oplysninger meget tidligt i processen ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen, hvor professionelle og faglige bedømmelser blev tilsidesat og vendt på hovedet, hvor medarbejderes faglige vurderinger blev undertrykt og tilsidesat. En proces, der så langt fra opfylder udbudslovgivningens krav om ligebehandling og gennemsigtighed. I en klagesag vurderes det som udgangspunkt ikke, om det bedste projekt har vundet. Relevant i en klagesag er det primært, om processen, der har ført til valget af et givent projekt, har fulgt spillereglerne, så samtlige bydende har fået en fair bedømmelse. Det følte vi, at vi var nødt til at reagere på, siger Julian Weyer.

C.F. Møller oplyser til Dagens Byggeri, at tegnestuen står fuldt inde for kvaliteten og lødigheden i sit konkurrenceprojekt og mener, at diskussioner om eksempelvis gangbredder bortleder opmærksomheden fra sagens egentlige indhold.