Får vi flere unge på erhvervsuddannelserne?

I denne uge skal unge over hele landet vælge hvilken ungdomsuddannelse, de vil ind på efter folkeskolen. Traditionen tro vil de flokkes om gymnasiet. Her er det nemlig lykkedes at give det indtryk, at en hvilken som helst god karriere starter her. At det er det ambitiøse valg.

Virkeligheden er bare en anden. Det ved folk med en tilknytning til industrien og byggeriet - dem der ved noget om produktionsdanmark. Den del af arbejdsmarkedet som vi også lever af som samfund. Her ved man, at en erhvervsuddannelse er starten på en karrierevej. At det også kan være et ambitiøst valg.

Skriger på arbejdskraft

Med en erhvervsuddannelse er der gode muligheder for beskæftigelse. Indenfor en lang række fag, skriger man på beskæftigelse i disse år. Det er mere end man kan sige om en lang række andre uddannelser. Derudover har man mulighed for at blive herre i eget hus - der er rigtig gode muligheder for at blive selvstændig.

Endelig kan man senere vælge at læse videre, og her er eksempelvis ingeniører med en håndværksmæssig baggrund i meget høj kurs på arbejdsmarkedet. Det ved jeg, at rigtig mange virksomheder kan skrive under på. Derudover lader det til, at det har en ganske modnende effekt på de unge at komme ud på det rigtige arbejdsmarked i en tidlig alder. I hvert fald har det vist sig, at unge der først er gået håndværksvejen, har et væsentligt lavere frafald på de videregående uddannelser end deres medstuderende fra gymnasiet.

Stor mangel om tre år

Ser man det i et større samfundsperspektiv, er det vigtigt for Danmark, at flere unge får øjnene op for den virkelighed. Mange virksomheder mangler allerede nu eksempelvis industriteknikere og smede i stor stil - og ser man i de tyndt befolkede områder, er det noget nær umuligt at opdrive kvalificeret arbejdskraft. Går vi bare tre år ud i fremtiden, kommer vi til at mangle 30.000 faglærte.

Danmark er faktisk et produktionsland - selvom der gennem det forrige årti herskede en sejlivet forestilling om, at vi kun skulle leve af kreative akademikere i fremtiden, og at produktion var noget, vi kunne lade udlandet om. Det var en stor fejl. For det viste sig, at rigtig megen udvikling og nyskabelser sker i en vekselvirkning mellem det praktiske og det teoretiske.

Politikerne har da også erkendt fejlen, og gør nu en indsats for at vende den udvikling og genoprette den respekt for håndværksfagene, som de fortjener. Det er heldigvis også ved at lykkedes. Hvor godt, vil vi se i den nærmeste tid, når tallene for optaget på ungdomsuddannelserne offentliggøres.