Dansk højhus udfordrer internationale normer

Danmark har tradition for at bygge lavt, men i disse år skyder flere højhuse op, og teknikken bag dem kan også udlandet lære noget af.

Skyskrabere tegner skylinen i verdens metropoler, mens der i Skandinavien har været tradition for at bygge lavt. Men det mønster er nu ved at ændre sig. I København, Aarhus og de øvrige store nordiske byer lægges stadig flere højhusprojekter nemlig i støbeskeen. Udviklingen skyldes for det første, at flere og flere mennesker ønsker at bosætte sig i de mest centrale dele af byerne, men også, at nye byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker sætter helt nye standarder for, hvordan og hvor højt vi kan bygge i fremtiden. Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse.

Selv om vi i Danmark er meget langt fra de internationale kapløb om, hvem der kan bygge højest og vildest, så har dansk højhusbyggeri alligevel noget at byde ind med på den internationale arena.

Med Bohrs tårn er vi ude over alle gængse internationale håndregler for størrelsen på den stabiliserende kerne.

Kåre Sørensen

Senior projektchef, Rambøll

Stærk kerne

I Carlsberg Byen er Bohrs Tårn et godt eksempel på, hvordan dansk højhusbyggeri udfordrer internationale gængse normer - i dette tilfælde normerne for størrelsen på den stabiliserende kerne. For selv om tårnets højde på 100 meter er forholdsvist beskeden set med internationale briller, så er Bohrs Tårn alligevel ganske opsigtsvækkende. Årsagen er, at hele bygningens belastning stabiliseres omkring et forholdsvist lille areal på en 8x8 meter stor armeret kerne, som er in situ-støbt i kraftig beton. Det giver tårnet et let ydre og et meget stærkt indre.

- Med Bohrs tårn er vi ude over alle gængse internationale håndregler for størrelsen på den stabiliserende kerne. Som en tommelfingerregel siger man, at den værdi, man får, hvis man dividerer kernens sidelængde op i højden på huset, helst ikke må være mere end 10 for rene kernebygninger. For de fleste byggerier er værdien 8, men i Bohrs Tårn ligger den på en 12-13 stykker, siger Kåre Sørensen, senior projektchef i Rambøll, der som underrådgiver har udført de statiske beregninger på Bohrs Tårn.

To faktorer

Det er to helt afgørende faktorer, der gør det muligt for holdet bag Bohrs Tårn at skubbe til de internationale grænser for stabilitet. For det første skærmer de omkringliggende bygninger og terrænet tårnet for vinden. For det andet har der været et meget stort fokus på kvalitet i både projekteringen og udførelsen. Samtidig er alle de bærende søjler langs husets periferi blevet betragtet som nøgleelementer, der er vitale for bygningens robusthed, og det betyder, at de bliver underlagt ekstra kontrol.

- Fordi søjlerne har status som nøgleelementer, har vi haft et meget stort fokus på samlingerne - både dem der sidder mellem søjlerne, mellem søjlerne og bjælkerne og mellem søjlerne og etagedæk. For eksempel har vi sørget for at gøre de nederste centimeter af søjlerne pyramideformede, sådan at der er en spids mellem søjlen og bunden. Det forhindrer, at luft kan blive fanget under støbningen. Det er lidt specielt, men det hænger sammen med, at der i et højhus er store laster i søjlerne. Faktisk er der 1500 ton tryk i bunden af søjlerne, siger Kåre Sørensen.

Rubow Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter har sammen med Rambøll forestået hovedprojekteringen som underrådgivere til totalentreprenøren NCC, mens Carlsberg Byen A/S er bygherre på projektet.