Renoveringer skal give mere livskvalitet

Nyt eksperiment med energirenovering skal kaste lys over, hvad det betyder for beboernes livskvalitet, når deres boliger bliver "grønne".

Aarhus Universitet skal stå i spidsen for et nyt forsknings- og udviklingsprojekt og bidrage med ny viden om, hvad der sker med de sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af livskvalitet hos mennesker, når man energirenoverer deres boliger. Det fortæller universitetet i en pressemeddelelse.

I projektet skal to aarhusianske boligområder med forskellige beboersammensætninger gennemgå omfatttende renovering og fungere som fuldskala-laboratorium for forskerne.

- Vi er vant til at vurdere byggeprojekters værdi ud fra nogle veldokumenterede, objektive standarder som for eksempel isoleringsevne, varmetab, luftfugtighed, temperatur, luftkvalitet og lysindfald. Nu går vi skridtet videre og ser, om vi kan udvikle en vurderingsmodel, der også omfatter menneskers subjektive oplevelser af at leve med bygningsfornyelserne, siger Søren Wandahl, ingeniørdocent, Institut for Ingenørvidenskab, Aarhus Universitet.

Aarhus Kommune hilser det store projekt velkommen.

- I energirenoveringer er det normalt økonomien for byggeriet og klimaet, vi har for øje. Vi bør have fokus på, hvordan vi samtidig kan forbedre livskvaliteten for beboerne i de boliger, som renoveres, og det kan dette eksperiment være med til at sikre, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz.

Hvordan beregnes værdien?

Målet er, at boligerne i projektet sænker energiforbruget med mindst 50 procent. Det involverer blandt andet nye facader, vinduer og tage, og renoveringsarbejdet kommer dermed til at ændre væsentligt på både indeklimaet i bygningerne og på områdernes arkitektoniske udtryk - altsammen forandringer, som forskerne ønsker at værdifastlægge.

- Når vi energirenoverer, laver vi som regel altid en transformation af det bebyggede miljø, og vi vil gerne blive bedre til at vurdere værdien af dette. I dag ved vi meget lidt om, hvordan forandringerne påvirker beboernes oplevede komfort indendørs eller hvilken betydning, det har for områdets beboelseskvalitet i øvrigt, siger Søren Wandahl.

Med et omfattende mix af blandt andet sensorbaseret energiovervågning, antropologiske feltstudier, fysiologiske tests og indeklimavurderinger skal forskerne i løbet af projektet finde en løsning på, hvordan man kan beregne værdien af energirenovering, når også livskvalitet indgår i regnestykket.

De specifikke måleparametre udvælger forskerne i projektets første fase.

Gode beslutninger

Det forventede udbytte af projektet er ifølge Aarhus Universitet et intelligent modelleringsværktøj til renovering, som i princippet kan fungere som et værdindeks allerede i byggeriets planlægningsfase.

- Vi bygger en model op med masser af data, og tanken er, at vi efterfølgende kan finde relationer mellem de tekniske, sociale og kulturelle aspekter af energirenovering. I praksis betyder det, at ethvert energirenoveringsprojekt kan indekseres, så man kan se værdien af det på en skala fra 1-100, siger Søren Wandahl.

En bygherre vil med modelleringsværktøjet kunne teste forskellige prioriteringer i et renoveringsdesign og derved finde den renoveringsløsning, der passer bedst til det enkelte boligområde og giver mest værdi for pengene.

- Vi vil gøre det nemt og overskueligt at finde signifikante sammenhænge, så bygherren kan skrue op og ned for prioriteringerne. Hvad sker der, når han ændrer på facadens isoleringsevne eller bygningens lysindfald? Hvordan påvirker det beboernes komfort eller prisen på den samlede renovering? For eksempel vil han kunne se, at godt nok får han et lidt større varmetab, hvis han vælger en bestemt type vinduespartier mod øst, men til gengæld får han meget stor positiv effekt på beboernes oplevelse af tryghed, når de færdes ude, siger Søren Wandahl.