Bygningsstyrelsen sparer millioner på varmen

Staten sparer årligt 2,5 millioner kroner på varmeregningen i hovedstadsområdet, efter Bygningsstyrelsen har indført intelligent energistyring i de statslige kontorejendomme.

Bygningsstyrelsen har et stort fokus på at styre energiforbruget i statens ejendomme intelligent ved hjælp af it og ny overvågningsteknologi. Den moderne energistyring har blandt andet resulteret i, at det for tredje år i træk er lykkedes Staten at spare på varmeregningen i kontorbygningerne i hovedstadsområdet. Besparelsen beløber sig til 2,5 millioner kroner, hvilket svarer til en nedgang i det klimakorrigerede varmeforbrug på 13,5 procent over de sidste tre år. Det oplyser Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

I alt har indsatsen over de sidste tre år resulteret i energibesparelser på 4.500 MWh i 35 statslige kontorbygninger med et opvarmet areal på i alt 328.000 kvm. Bygningerne huser flere ministerier og statslige styrelser, og besparelsen svarer til opvarmningen af cirka 250 gennemsnits-parcelhuse.

Enkle tiltag

Besparelsen på varmeforbruget er primært opnået ved relativt enkle tiltag som f.eks. weekendsænkning, sommerluk, korrekt temperatur i varmtvandsbeholder samt ved at slukke for varmt brugsvandspumpen udenfor bygningernes normale åbningstid.

Gode data har også spillet en stor rolle. Bygningsstyrelsen har blandt andet sammen med brugerne lettere kunne fastsætte ambitiøse reduktionsmål og sætte skub i de effektfulde energibesparelser. Vel at mærke besparelser der ikke måtte gå ud over komforten i dagligdagen. For eksempel er det motiverende for alle hurtigt at kunne se konkrete resultater af en indsats. Timeaflæste data har også betydet, at Bygningsstyrelsen allerede den første uge i 2016 kunne opgøre varmeforbruget for 2015 i kontorbygningerne i hovedstadsområdet.

Uddannelse vigtig

En anden væsentlig forudsætning for få en markant lavere varmeregning er, at ejendomsteknikerne, som står for driften af varmeanlæggene, får en god efteruddannelse og opdaterer deres tekniske viden. Det har stor betydning for styringen af varmeanlæggene i praksis og for, hvordan energibesparelserne konkret føres ud i livet.

Da fjernaflæste data fra forsyningsselskabernes varmemålere er helt centrale for intelligent energistyring, er et godt samarbejde med forsyningsselskaberne vigtigt for Bygningsstyrelsen, som af samme grund ser frem til, at flere forsyningsselskaber, som for eksempel i Aarhus, udskifter deres varmemålere til målere med fjernaflæsning. Bygningsstyrelsen finder det også positivt, at forsyningsselskaberne er begyndt at udskifte vandmålere, så de også kan fjernaflæses og f.eks. afgive en alarm, hvis der sker et uheld eller opstår utætheder. Jo flere af statens bygninger, Bygningsstyrelsen får fjernaflæste energidata fra, jo bedre muligheder er der for at fastholde og gennemføre nye energibesparelser og dermed skabe økonomiske gevinster.