Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Noder og unoder i byggeriet

Renovering | Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen | 22. jan. 2016 KL. 09:03

Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen.
88156_1
  • 88156_1

Bygherrer, rådgivere, håndværkere og byggevareleverandører bygger komplekse byggerier uden at have et fælles grundsprog, som improvisationen og kreativiteten kan tage afsæt i. Det går nogenlunde, men nogen prangende produktivitet og kvalitet kommer der ikke ud af det.

Kan man forestille sig, at et symfoniorkester møder op til prøve, at alle musikerne kommer fra 20 forskellige og ikke nødvendigvis klassiske orkestre, at musikerne spiller efter gehør, og at både orkesterprøven og selve koncerten skal kunne gennemføres uden noder? Alene af den grund, at noderne ikke findes? Nej, vel?

Kan man på samme måde forstille sig en digital verden med programmer og systemer, der er skabt af 20 forskellige grupper af programmører, der anvender hver deres tal, tegn og begreber, der gør det umuligt at kommunikere på tværs af systemerne via Internettet? Alene af den grund, at universelle kodesprog ikke findes? Nej, vel?

Både i forskningsverdenen og det praktiske byggeri findes der en anerkendelse af, at byggeriet er komplekst. Det er reelt umuligt at planlægge et byggeri i detaljer, da der ofte opstår uforudseelige hændelser, og der må derfor accepteres en vis grad af kaos.

Tilvænning og erfaringer gør det muligt for de involverede at interagere og finde løsninger, der begrænser skadevirkningerne, når ikke alt forløber som forventet eller planlagt. Byggerierne når trods alt i mål - om end oftest forsinkede og fejlbehæftede.

Inden for byggeriet hersker der samtidigt en forventning om, at det må kunne gøres bedre. Selv om det hidtil ikke har været muligt at måle byggeriets produktivitet efter samme principper som mange andre brancher, er der en udbredt opfattelse af, at den er for lav og kan forbedres. Forskellige tiltag som digitalisering af byggeriet gennem BIM og VDC eller forsøg med implementering af Lean-principper har anskueliggjort behovet for ændringer i byggeriets værdikæde, men endnu ikke medført radikale forbedringer i produktiviteten og kvaliteten.

Hvor byggeriets parter i nogen grad formår at diskutere produktivitet på tværs, kæmpes der fortsat med fælles forståelse af andre begreber som fx logistik og kvalitet. Mens byggevirksomheder og leverandører kæmper med logistikken, står arkitekterne ret alene med forståelsen af arkitektonisk kvalitet.

Mange års kamp for at skabe fælles standarder for udbud og tilbud i regi af bips' beskrivelsesværktøjer og koblingen til nyt klassifikationssystem er indtil nu ikke kommet i mål, og heller ikke i forhold til den gryende bæredygtighedsdagsorden ser det ud til at byggeriet kan blive enige om fælles paradigmer og standarder, der kan styrke byggeriets konventioner.

Byggeriet mangler noder

Uanset om der er tale om design, byggeprocesser, produktivitet, logistik, ressourcer, kvalitet, værdiskabelse eller andre aktiviteter og begreber, der optræder i byggeriet, så mangler byggeriet et fælles grundsprog. På samme måde som noder er et fælles grundsprog for musikken. Alle musikere lærer at aflæse de samme toner, takter og hastigheder, og har grundlæggende en opfattelse af, at den smukkeste musik og musikalske oplevelse opnås, hvis man spiller sammen og ikke hver for sig. Nodeapparatet gør samspillet muligt, men forhindrer ikke, at talenterne kan udfolde sig under en kyndig dirigent.

For at det kan lade sig gøre at skabe det ultimative samspil i byggeriet, skal der sluges nogle kameler og ofres på metodefrihedens alter. Der må udvikles et grundlæggende begrebsapparat, som gerne tager udgangspunkt i brugbare elementer fra kendte enkeltstående metoder, men som samtidigt viser hensigtsmæssighederne i at alle involverede parter har samme opfattelse af de samme begreber, så de kan kommunikere på tværs og uden misforståelser, eller samskabe om man vil.

Et sted at starte kunne være at opnå en fælles grundforståelse af byggeri som en cirkulær proces, der er en forudsætning for at udvikle en grundforståelse for værdiskabelse, der igen er en forudsætning for grundforståelse af produktivitet og kvalitetens betydning.

Hvem kan komponere?

Det store spørgsmål er, hvem der kan udvikle byggeriets nodeapparat og dermed bygge grundlaget for byggeriets kommende kompositioner? Et oplagt sted at starte vil være i forskningen. Ved at udvikle et par ph.d.-projekter, der med musikalitet kan kortlægge de grundlæggende begreber, som kan føre til en ny forståelse af byggeriets værdikæde og skabe et tværgående vokabularium. Næste skridt vil være at opnå konsensus blandt byggeriets parter om at implementere det fælles begrebsapparat i byggeriets hverdag, og skabe en efterspørgsel efter ny- og efteruddannede, der har lært byggeriets nye nodesæt. Når efterspørgslen opstår, vil uddannelserne se fornuften i at lære de studerende at læse noderne, fordi det sætter nogle i stand til at komponere for flere instrumenter, og andre til at dygtiggøre sig med hver sit instrument for at kunne byde bedst muligt ind i et symfonisk samspil.

Tiden er inde til, at vi i byggeriet i mindre grad spiller efter gehør. Kun de få, der er født med totalgehør, er i stand til at blive sublime i deres musikalitet og udførelse. For alle andre stopper udviklingen ved graden af gehøret, og dirigenten og lytteren efterlades med en atonal oplevelse.

Se flere blogindlæg her.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Fakta

Om bloggen 'Renovering på dagsordenen'

Dagens Byggeri har indledt et samarbejde med de 12 partnere bag "Renovering På Dagsordenen". Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.

De 12 partnere er:

- GI Grundejernes Investeringsfond

- Bygherreforeningen

- Realdania

- Dansk Byggeri

- NCC

- MT Højgaard

- Danske Ark

- COWI

- Konstruktørforeningen

- FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører

- Ingeniørforeningen IDA

- Akademisk Arkitektforening

Lignende artikler

  • Mere forskning i byggestøj efterlyses
  • Cirkulært byggeri kræver ny forretningsmodel og tankegang
  • Driften som værdiskaber
  • Dokumenthåndtering som vigtigt fundament for bygherrer
  • Bygningskulturen har skabere og bærere
Se flere

Sponserede artikler

  • Uniplan støber 35.000 m2 hurtigt tørrende undergulve
  • Lette vådrumsplader sparer tid i badeværelset
  • Ambiente tænker arbejdspladsen indefra og ud
  • Urban barrier sætter en ny standard inden for segmentet af trafikværn til benyttelse i byområder
  • Asfalten er på vej mod en grønnere fremtid
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • Konkurser og opløsninger - uge 4
  • Svanemærket børnehus hædret med Årets Arne
  • Ny beton-direktør skal sætte skub i den grønne omstilling
  • Vakuum-dræner havbunden: Kolding vil undgå udskældt klapning
  • Seniorbofællesskab skyder op i Helsinge - i 2024 er det Jyllands tur
  • EU vil tvangsindlægge 1,2 mio. danske boliger til energirenovering
  • Kommune samler bygningsdriften - million-besparelse i udsigt
  • Danskerne vælger singlelivet og presser boligmarkedet
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook