Noder og unoder i byggeriet

Bygherrer, rådgivere, håndværkere og byggevareleverandører bygger komplekse byggerier uden at have et fælles grundsprog, som improvisationen og kreativiteten kan tage afsæt i. Det går nogenlunde, men nogen prangende produktivitet og kvalitet kommer der ikke ud af det.

Kan man forestille sig, at et symfoniorkester møder op til prøve, at alle musikerne kommer fra 20 forskellige og ikke nødvendigvis klassiske orkestre, at musikerne spiller efter gehør, og at både orkesterprøven og selve koncerten skal kunne gennemføres uden noder? Alene af den grund, at noderne ikke findes? Nej, vel?

Kan man på samme måde forstille sig en digital verden med programmer og systemer, der er skabt af 20 forskellige grupper af programmører, der anvender hver deres tal, tegn og begreber, der gør det umuligt at kommunikere på tværs af systemerne via Internettet? Alene af den grund, at universelle kodesprog ikke findes? Nej, vel?

Både i forskningsverdenen og det praktiske byggeri findes der en anerkendelse af, at byggeriet er komplekst. Det er reelt umuligt at planlægge et byggeri i detaljer, da der ofte opstår uforudseelige hændelser, og der må derfor accepteres en vis grad af kaos.

Tilvænning og erfaringer gør det muligt for de involverede at interagere og finde løsninger, der begrænser skadevirkningerne, når ikke alt forløber som forventet eller planlagt. Byggerierne når trods alt i mål - om end oftest forsinkede og fejlbehæftede.

Inden for byggeriet hersker der samtidigt en forventning om, at det må kunne gøres bedre. Selv om det hidtil ikke har været muligt at måle byggeriets produktivitet efter samme principper som mange andre brancher, er der en udbredt opfattelse af, at den er for lav og kan forbedres. Forskellige tiltag som digitalisering af byggeriet gennem BIM og VDC eller forsøg med implementering af Lean-principper har anskueliggjort behovet for ændringer i byggeriets værdikæde, men endnu ikke medført radikale forbedringer i produktiviteten og kvaliteten.

Hvor byggeriets parter i nogen grad formår at diskutere produktivitet på tværs, kæmpes der fortsat med fælles forståelse af andre begreber som fx logistik og kvalitet. Mens byggevirksomheder og leverandører kæmper med logistikken, står arkitekterne ret alene med forståelsen af arkitektonisk kvalitet.

Mange års kamp for at skabe fælles standarder for udbud og tilbud i regi af bips' beskrivelsesværktøjer og koblingen til nyt klassifikationssystem er indtil nu ikke kommet i mål, og heller ikke i forhold til den gryende bæredygtighedsdagsorden ser det ud til at byggeriet kan blive enige om fælles paradigmer og standarder, der kan styrke byggeriets konventioner.

Byggeriet mangler noder

Uanset om der er tale om design, byggeprocesser, produktivitet, logistik, ressourcer, kvalitet, værdiskabelse eller andre aktiviteter og begreber, der optræder i byggeriet, så mangler byggeriet et fælles grundsprog. På samme måde som noder er et fælles grundsprog for musikken. Alle musikere lærer at aflæse de samme toner, takter og hastigheder, og har grundlæggende en opfattelse af, at den smukkeste musik og musikalske oplevelse opnås, hvis man spiller sammen og ikke hver for sig. Nodeapparatet gør samspillet muligt, men forhindrer ikke, at talenterne kan udfolde sig under en kyndig dirigent.

For at det kan lade sig gøre at skabe det ultimative samspil i byggeriet, skal der sluges nogle kameler og ofres på metodefrihedens alter. Der må udvikles et grundlæggende begrebsapparat, som gerne tager udgangspunkt i brugbare elementer fra kendte enkeltstående metoder, men som samtidigt viser hensigtsmæssighederne i at alle involverede parter har samme opfattelse af de samme begreber, så de kan kommunikere på tværs og uden misforståelser, eller samskabe om man vil.

Et sted at starte kunne være at opnå en fælles grundforståelse af byggeri som en cirkulær proces, der er en forudsætning for at udvikle en grundforståelse for værdiskabelse, der igen er en forudsætning for grundforståelse af produktivitet og kvalitetens betydning.

Hvem kan komponere?

Det store spørgsmål er, hvem der kan udvikle byggeriets nodeapparat og dermed bygge grundlaget for byggeriets kommende kompositioner? Et oplagt sted at starte vil være i forskningen. Ved at udvikle et par ph.d.-projekter, der med musikalitet kan kortlægge de grundlæggende begreber, som kan føre til en ny forståelse af byggeriets værdikæde og skabe et tværgående vokabularium. Næste skridt vil være at opnå konsensus blandt byggeriets parter om at implementere det fælles begrebsapparat i byggeriets hverdag, og skabe en efterspørgsel efter ny- og efteruddannede, der har lært byggeriets nye nodesæt. Når efterspørgslen opstår, vil uddannelserne se fornuften i at lære de studerende at læse noderne, fordi det sætter nogle i stand til at komponere for flere instrumenter, og andre til at dygtiggøre sig med hver sit instrument for at kunne byde bedst muligt ind i et symfonisk samspil.

Tiden er inde til, at vi i byggeriet i mindre grad spiller efter gehør. Kun de få, der er født med totalgehør, er i stand til at blive sublime i deres musikalitet og udførelse. For alle andre stopper udviklingen ved graden af gehøret, og dirigenten og lytteren efterlades med en atonal oplevelse.

Se flere blogindlæg her.