Flere unge i Solrød skal erhvervsuddannes

Solrød Kommune og Dansk Byggeri har underskrevet en partnerskabsaftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Til gengæld bruger Solrød Kommune ikke sociale klausuler ved udbud.

Det var ikke helt tilfældigt, at underskrivelsen af partnerskabsaftalen mellem Dansk Byggeri og Solrød Kommune var henlagt til Vielseskontoret på Solrød Rådhus, for der er reelt tale om et 'fornuftsægteskab' mellem den største arbejdsgiverorganisation på byggeområdet og kommunen.

For kommunen er formålet med aftalen først og fremmest at skaffe flere praktikpladser, hvorfor også UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske skole og EUC Sjælland var med til underskrivelsen.

De unge og deres forældre ved ikke, at man på en håndværkeruddannelse både får løn under uddannelsen og efterfølgende er masser af muligheder.

Borgmester Niels Hörup

Solrød Kommune

For Dansk Byggeri er formålet at undgå sociale klausuler og arbejdsklausuler, der dels stiller krav om brug af lærlinge på opgaver for kommunen og dels krav om danske løn- og arbejdsforhold.

Usikkerhed hos forældre

Borgmester Niels Hörup siger til Dagens Byggeri, at det for kommunen er vigtigt at sikre, at de lokale håndværkervirksomheder har kvalificerede medarbejdere, og i en situation, hvor andelen af unge i Solrød Kommune, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er lavere end landsgennemsnittet, skal partnerskabsaftalen bidrage til at rette op på den situation:

- Det er vigtigt at få muligheden for erhvervsuddannelse bragt ind i billedet allerede i folkeskolen. Der er ofte en vis usikkerhed hos forældrene i forhold til, hvad en erhvervsuddannelse indebærer, og derfor vælger de unge det velkendte - en gymnasieuddannelse. Det betyder, at der er unge, som står tilbage med en studentereksamen, de egentlig ikke kan bruge til noget på grund af lave karakterer. De unge og deres forældre ved ikke, at man på en håndværkeruddannelse både får løn under uddannelsen og efterfølgende er masser af muligheder. I dag kan man på erhvervsuddannelserne supplere med EUX, hvor der er studentereksamensfag i blandt andet dansk engelsk og matematik, så man bagefter kan læse videre til eksempelvis ingeniør eller bygningskonstruktør. Det er vigtigt for Danmark i fremtiden at have dygtige håndværkere, siger Niels Hörup.

Intet problem

Han erkender, at kommunen med aftalen fraskriver sig muligheden for at anvende sociale klausuler, men afviser, at det er et problem:

- Vi kan ud af vores praksis i mange år se, at vores udbud af kommunale opgaver foregår som totalentrepriser. Det betyder, at de løses af større virksomheder, og de er typisk enten medlemmer af Dansk Byggeri eller Håndværksrådet. De har derfor tegnet overenskomster og uddanner lærlinge. Nu vil vi give det et ekstra boost. Samtidig har man nogle steder oplevet, at virksomheder pludselig får travlt med at ansætte elever, når de er omfattet af sociale klausuler. Når så opgaven er løst, ophæves lærlingeaftalen igen. Mens de virksomheder, der i mange år har haft tradition for at uddanne lærlinge står tilbage og får ikke opgaverne, siger borgmesteren.

Syv lærlinge

Niels Moestrup, der er formand for Dansk Byggeri Sjælland og lokal entreprenør fra Tune, siger til Dagens Byggeri, at han gerne ser flere unge mennesker søge ind på erhvervsuddannelserne:

- Vi får brug for ekstra meget arbejdskraft de kommende år, og derfor er det vigtigt at få flere til at søge ind til erhvervsuddannelserne. Jeg har selv syv lærlinge i min virksomhed, og vi forsøger at uddanne dem i et tempo, så vi kan beholde dem, når de er færdiguddannede. De små og mellemstore virksomheder er bedre til at uddanne end de store virksomheder, men de store er begyndt at tage flere elever. Det er vigtigt for os at fortælle, at der er en fremtid i håndværksfaget. Lige nu er der mangel på lærlinge i nogle bygge- og anlægsfag, mens andre fag oplever, at der er kamp om få lærepladser. Det er årsagen til, at vi har underskrevet partnerskabsaftalen, siger Niels Moestrup til Dagens Byggeri.