Årets mest læste på Dagensbyggeri.dk
Erhverv | Af Torben Jastram |
Fjernelse af byggesagsgebyret i flere kommuner, opfindelsen af en murerrobot samt omtaler er diverse nybyggerier har været de mest læste artikler på dagensbyggeri.dk i 2015.
Skal man tro listen over de mest læste historier på vores hjemmeside for 2015, er læserne blandt andet optaget af omtaler af kommende byggeprojekter.
På årets top fem finder man tre artikler om kommende byggerier. Top fem ser således ud:
1: "36 nye rækkehuse i Søborg". Fra 17. marts. Reka Gruppen og KPC opfører nyt boligprojekt på en grund, der tidligere husede en kommuneskole.
2: "Byggesagsbehandling fjernes fra kommuner". Fra 29. april. Statsministeren løftede på Dansk Byggeris Årsdag sløret for regeringens planer om at lade private virksomheder tage sig af byggesagsbehandling.
3: "Robot udfordrer murerfaget". Fra 4. august. Australsk opfinder har udviklet en murer-robot, der lægger 1000 sten i timen.
4: "BIG Shopping godt på vej". Fra 23. juli. Shoppingcentret på den gamle Disagrund i Herlev åbner til efteråret.
5: "Moe og Cobe bag Teglholmens bro". Fra 1. december. Den kombinerede vej- og stibro giver Sydhavnens kanalkvarter en ny trafikåre og et svævende byrum med havnens længste bænk.
I 2016 bliver der mange flere artikler om samme emner, for det ser heldigvis ud til at byggeriet nu for alvor har rejst sig fra kriseruinerne. Dagens Byggeri ønsker rigtigt godt nytår.