Dagens Byggeri
https://www.dagensbyggeri.dk/
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
https://www.dagensbyggeri.dk/
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Medvind til parcelhusbyggeriet i 2016

Byggeri | Af Kim Ebbesen | 30. dec. 2015 KL. 09:26

Krisen i boligbyggeriet er overstået. 2016 vil byde på vækst for branchen, som også være præget af justeringer som følge af det nye bygningsreglement. Sådan lyder vurderingen fra Thomas Dahl, adm. direktør i Eurodan-huse. Foto: Eurodan-huse.
87818_1
  • 87818_1

Lav rente og mere tro på økonomien vil blæse husbyggeriet frem, lyder vurderingen fra Eurodan-huse.

Der er langt op til niveauet i 00'erne med 8.000 nye huse årligt. Men krisen har branchen nu endegyldigt lagt bag sig.

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Dahl, administrerende direktør for Eurodan-huse, der er Danmarks næststørste husbygger.

citat start

2015 har været alt andet end kedeligt. Vi så fremgang i byggeriet. Og den tegner til at fortsætte.

Thomas Dahl

adm. direktør i Eurodan-huse

citat slut

2015 gav fremgang i husbyggeriet på 10-15 procent. 2016 tegner til en yderligere vækst på 15 procent fra ca. 3.800 huse til 4.300-4.500. Hans forventning er, at byggeriet stille og roligt bevæger sig op på 5.500 huse, der betegnes som normalniveauet i Danmark.

- 2015 har været alt andet end kedeligt, siger Thomas Dahl og fortsætter:

- Vi så fremgang i byggeriet. Og den tegner til at fortsætte. Der bygges nyt. I nogle dele af landet mere end i andre dele. Væksten er i de østjyske kommuner, i Aalborg og Herning området og i Storkøbenhavn, navnlig kommunerne langs Køge Bugt og ud mod Roskilde. Her er væksten både 30 og 40 procent.

Historisk billigt

Han beskriver dette år i branchen som værende præget af en øget koncentration, hvor de store aktører har taget markedsandele, og en del mindre firmaer er bukket under. Men der dukkede også nye aktører op med ambitioner, så konkurrencen vil fortsat være skarp.

- Som helhed tror jeg, at regnskaberne for 2015 viser bedre tal på bundlinjen. Vi er blevet bedre til at styre byggerierne, så vi undgår at tabe på unødige omkostninger.

Han peger på, at det er historisk billigt at bygge nyt. Byggeomkostningerne stiger moderat, renten er lav, og for familien er det langt billigere at bo i et nyt energieffektivt hus. Varmeregningen kan være tæt på 0 kr., hvor et mindre godt isoleret 60'er hus kan koste 20-30.000 kroner årligt.

En af begrænsningerne er udbuddet af byggegrunde. I nogle kommuner er der kun få ledige grunde. I kriseårene har lysten til at udlægge nye områder og byggemodne været begrænset, og det kan mærkes nu. Eksempelvis i en kommune som Solrød syd for København, hvor parcelhusbyggeriet voksede kraftigt i 2015, men i 2016 er der næsten ikke flere grunde.

Riv ned og byg nyt vil derfor stå for en pæn andel af byggeriet i 2016. I de udbyggede kommuner kan det være eneste mulighed for at opføre et nyt, moderne hus.

10-15 nye hustyper i 2016

Ordrebøgerne fortæller dog, at der også i 2016 vil være en del nye boliger klar fra Eurodan-huses hånd.

- Hver uge i de nye år skal vi overrække husnøglerne til 10 familier. Det glæder jeg mig til, siger Thomas Dahl og tilføjer:

- 2016 bliver på alle måder et travlt og spændende år i Eurodan-huse. Hele husudvalget bliver fornyet i løbet af året.

Allerede i begyndelsen af februar vil firmaet præsentere de første af 10-15 nye hustyper. De nye hustyper vokser lidt i størrelse. Danskerne ønsker i dag lidt mere plads og ofrer lidt mere på materialer og indretning. Den højere forbrugertillid betyder, at familierne vil bruge lidt mere på at få deres drømmehus.

- Vi har et klart billede af, hvordan familierne tænker huskøb og produktudvikler efter det. Køberne bruger mere på køkken-alrummet som husets centrale rum og på lidt større værelser, hvor det anvendes som hjemmekontor. De bruger endvidere penge på energiprofilen. Som standard er et Eurodan-hus isoleret til at opfylde 2015-kravene. Men mange bruger 80-150.000 kroner ekstra på at forbedre klimadelen med jordvarme og solcelleanlæg. Prisen på solceller og varmepumper er faldet de senere år, så flere vil vælge alternativ energi. Der bruges således flere penge, men ikke til "bling-bling". Det er til sund fornuft, siger Thomas Dahl.

De nye hustyper er også en konsekvens af det nye bygningsreglement, BR15.

Trimmer byggeprocessen

I 2015 nåede Eurodan-huses salg op over 600 enfamiliehuse. Det er en fremgang på 90 procent fra 2014. Nu skal produktionen også op i gear uden, at det skal påvirke kvalitetsniveauet og kundetilfredsheden negativt.

- Det er en udfordring at øge produktionen så kraftigt. De seneste år har vi haft kraftigt fokus på at finjustere hele processen, optimere og forbedre alt fra dialogen med køberfamilien over materialer og håndværkerydelser til afleveringen. Der optimeres og fokuseres på de væsentlige mål, og vi fjerner det, som tager tid men ikke har værdi. Arbejdet med denne udvikling blev styrket i 2015 med ansættelsen af en processpecialist, som arbejder med de interne processer, siger direktøren.

Han forventer et gradvist mere industrialiseret parcelhusbyggeriet med mere forudsigelige processer.

- Det er for at få større sikkerhed i kvaliteten og styre omkostningerne, når vi øger produktionen så meget. Med en række materialeleverandører har vi indgået partnerskaber, blandt andet Rockwool, Nilan og Velfac, der leverer alle vinduer og døre til alle husene. Dialogen med leverandører handler således både om produktudvikling og byggeprocesser for at komme frem til et bedre slutresultat, uden det skal være dyrere for huskøberen. Det er en udvikling, alle materialeleverandører må forvente, mener han.

Fokus på kundetilfredshed

I slutningen af 2015 lancerede Eurodan-huse "Eurodan Rentefri", hvor husbyggerfirmaet tilbyder at finansiere renterne på huskøberens realkreditlån de første 12 måneder baseret på 80 procent af anskaffelsessummen. Huskøberen kan således bo gratis det første år uden at betale renter.

Samtidig lancerede Eurodan-huse et nyt samarbejde med Jyske Bank, der fremover skal sikre, at kunderne får hurtigt svar retur på låneansøgningen - faktisk inden for 24 timer.

- Det skal fjerne sten på vejen, som kan vælte et huskøb. Banker og realkreditinstitutioner kan være meget længe om at lånegodkende en køber og i sidste ende måske sige nej, lyder det fra Eurodan-huse, som praktiserer en meget indgående økonomirådgivning sammen med huskøberen, så der er klarhed over familiens økonomi, og hvad det nye hus koster at bo i. Alle tal og fakta er på bordet. Jyske Bank skal derfor ikke indhente det hele på ny, og dermed kan de hurtigt give tilsagn.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Nyt rekordår for Eurodan-huse
  • Eurodan-huse øger fokus på rækkehus-projekter
  • Højt til loftet i luksusboliger i historisk ramme
  • Nyt boligkoncept skal gøre det nemmere at realisere drømmehuse
  • Casa bygger 133 boliger i centrum af Aarhus
Se flere

Sponserede artikler

  • Nu kan solcelleanlæg hurtigt flyttes til byggepladsen
  • Trægulve tåler spildt væske i tre døgn
  • LAUFEN lancerer armatur sortiment
  • Dansk patent sikrer døre og vinduer i byggefasen
  • Facaden er certificeret til en bæredygtig fremtid
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og hold dig opdateret på bygge- og anlægssektoren samtfå gratis adgang til nyheder, analyser og brancherapporter.

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2210 5272
Adam.berg@byggefakta.dk
+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook