Fokus: Club Danmark hallen
Byggeri | Af Torben Jastram |
UGENS PROJEKT - Københavns Kommune planlægger at ombygge Club Danmark Hallen.
Projektet omfatter etablering af cirka 8.500 kvadratmeter idrætsfaciliteter, der udføres som kombineret renovering/nybyggeri. Eksisterende byggeri er opført i 1998, hvor sydlig apsis er styrtet sammen tilbage i december 2010.
Den eksisterende bygning benyttes ikke i dag, men var oprindeligt opført til brug for fodboldspil og atletik. Denne nedrives delvist og vind- og vandtætnes efterfølgende. Tagkonstruktionen udført med bærende trapezplader i stål, tagkassetter og bjælkelag forstærkes.
Under hovedtaget opføres opvarmede bygninger, der rummer møde- og omklædningsfaciliteter, fitnessrum, multihal, minifodboldbaner, sandområde til beachvolley samt diverse teknik- og depotrum.
Christensen & Co. Arkitekter A/S varetager Totalrådgivningen i samarbejde med Rambøll Danmark A/S. C.C. Contractor A/S udfører byggearbejdet som hovedentreprenør.
Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.
Se mere om Byggefakta A/S