Undersøgelse: Danskere i tvivl om energirenovering

40 procent af danskerne svarer måske eller ved ikke, når de bliver spurgt, om de ønsker at bruge den grønne BoligJobordning til at energirenovere deres hus.

Det lader ikke til, den grønne Boligjobordning får danskerne til at kaste sig ud i energirenoveringer - i hvert fald ikke i første omgang. Således viser en ny undersøgelse, som A&B Analyse har gennemført for isoleringsproducenten Rockwool, at knap 40 procent af danskere, som bor i et hus bygget før 1980, er i tvivl om, hvorvidt de ønsker at bruge den grønne Boligjobordning til at energirenovere deres hus.

- Mange har heldigvis allerede benyttet ordningen til at energirenovere deres hus. Men alt for mange lever stadig med træk og unødvendig høje varmeregninger i ældre huse, fordi varmen siver ud af vægge, lofter, vinduer og yderdøre, siger Marina Mazin, som er civilingeniør og ansvarlig for Byggeteknisk afdeling hos Rockwool.

Alt for mange lever stadig med træk og unødvendig høje varmeregninger i ældre huse.

Marina Mazin
Civilingeniør hos Rockwool

Marina Mazin henviser til, at der er store gevinster at hente ved energirenovering, både økonomisk og på komfortkontoen.

Hentet hjem på få år

Efterisolering er typisk første skridt i energirenovering af ældre huse. Det er også her, mange husejere kan hente de første lavt-hængende frugter, når det gælder bedre komfort og lavere varmeregning. Særligt når den grønne Boligjobordning og andre tilskud er regnet med.

- Hvis man hulmursisolerer i et typisk dansk enfamiliehus betyder det en investering på cirka 11.000 kroner, som er hentet hjem på lidt under to år, takket være 6.000 kroner lavere varmeregning årligt, siger Marina Mazin.

Vælger man som husejer at få isoleret loftet, kræver det en investering på knap 14.000 danske kroner, som er betalt tilbage på under syv år.

Undersøgelsen siger ikke noget om årsagen til danskernes tøven over for energirenoveringer, på trods af udsigt til betydelig bedre komfort og besparelser på varmeregningen.