Læger fravælger nordjyske sundhedshuse

Region Nordjylland har opført fire sundhedshuse, der både skal fastholde og tiltrække nye læger til de yderste egne af regionen. Lægerne fravælger dog i stor stil husene.

I Brønderslev, Hurup, Pandrup og Sæby i Nordjylland er der de seneste år opført fire moderne sundhedshuse. Alle er de opført med det hovedformål at fastholde og tiltrække praktiserende læger, som er en mangelvare i et udkantsdanmark, der kæmper mod affolkning og tab af arbejdspladser. Alle er enige om, at sundhedshusene er lækre og bygget i høj kvalitet, men alligevel kniber det med at få lægerne til at flytte ind i husene. Af de potentielt 35 praktiserende læger, der er plads til i de fire huse, har kun fire valgt at etablere sig med en klinik - en i Sæby og tre i Hurup. I Brønderslev og Pandrup er der altså slet ingen praktiserende læger at finde i sundhedshusene - dog er der i Pandrup og Hurup etableret almene praksis-klinikker efter udbud, hvilket er en løsning, der anvendes, hvis ikke der findes praktiserende læger, der vil varetage opgaven via overenskomsten på området. Noget tyder altså på, at de fire velbyggede sundhedshuse har svært ved at tiltrække de læger - unge som gamle - som de er bygget til at appellere til.

Regionen er bygherre

Det er Region Nordjylland, der har opført husene og varetaget bygherrerollen. Dermed er det også Regionen, der har ansvaret for, at husene lykkes med at tiltrække lægerne, men allerede tidligt i planlægningen opstod der problemer i samarbejdet mellem de praktiserende læger i Nordjylland (PLO-Nordjylland) og Regionen. De praktiserende lægers tidligere lokalformand, Kaj Bernth, førte an i en kritik af byggerierne, der efter hans opfattelse var for dyre, hvorfor lægerne hellere ville etablere deres egne klinikker. Hans efterfølger på posten, Annemette Alstrup, har fastholdt lægernes kritik af sundhedshusene:

Det er forudsigeligt, at en virksomhedsflytning uden inddragelse af virksomheden er vanskelig.

Annemette Alstrup

Formand, PLO-Nordjylland

- Man har ikke haft de praktiserende læger med tidligt i forløbet, og derfor har lægerne heller ikke haft indflydelse på indretning, arealstørrelse og pris pr. kvm. Det er forudsigeligt, at en virksomhedsflytning uden inddragelse af virksomheden er vanskelig, siger Annemette Alstrup, der er formand for PLO-Nordjylland og selv er praktiserende læge i Støvring.

Hun slår samtidig fast, at sundhedshuse generelt godt kan blive en succes, hvis de praktiserende læger er en aktiv part i hele processen og er med lige fra idé-planet.

Sikrer lægedækningen

I starten af 2013 slog regionsrådsformand Ulla Astman (S) fast, at Regionen havde en stærk tro på, at husene nok skulle lykkes med at tiltrække og fastholde praktiserende læger.

- Vi tror på, at husene vil appellere til både etablerede og kommende praktiserende læger. Vi ved fra undersøgelser blandt praktiserende læger, at langt de fleste læger i dag ønsker praksis-fællesskaber med mulighed for at dele personale, udstyr og lokaliteter, og den mulighed giver vi dem i samarbejde med kommunerne, så vi kan være med til at sikre fremtidens lægedækning i Nordjylland, lød det fra Ulla Astman.

Samtidig slog hun fast, at hvis ikke lægerne var interesseret i at leje sig ind i husene, så ville Regionen forsøge at leje arealerne ud til andre sundhedsprofessionelle. Det har vist sig at holde stik, da flere øjen- og øre-næse-hals-læger i dag er flyttet ind i husene.

Ikke den ønskede start

Hos Region Nordjylland erkender man, at sundhedshusene ikke har fået den start, man havde håbet. Man mener dog, at lægerne er blevet inddraget i processen, men selv har valgt at trække sig fra den.

- Region Nordjylland har løbende indbudt de lokale læger til at tage del i etableringsprocessen, således at de havde mulighed for at påvirke form og indhold af de enkelte sundhedshuse. Der har blandt andet været udtrykt utilfredshed med huslejeniveauet og størrelsen på fællesarealerne. Men deltagelsen fra de indbudte læger var varierende fra hus til hus, og visse steder var interessen begrænset, siger Niels Sloth, der er kontorchef i Region Nordjylland.

Han forklarer, at lægerne var indbudt til at tage del i projekteringen, indtil byggeriet gik i gang. PLO-Nordjylland fik i den forbindelse plads i både den politiske følgegruppe og den administrative styregruppe, men valgte i marts 2013 at træde ud af grupperne. Det er Region Nordjyllands vurdering, at de på det tidspunkt udfordrende overenskomstforhandlinger mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn havde en negativ indvirken på den lokale dialog vedrørende etableringen af sundhedshusene.

Fremtidens huse

- I det omfang, der har været eksisterende praktiserende læger eller speciallæger, der har vist interesse for at deltage i etableringsprocessen, er deres inputs forsøgt integreret i videst muligt omfang. Regionen har ligeledes søgt sparring hos yngre læger og i et vist omfang integreret inputs fra disse ud fra en betragtning om, at de fire sundhedshuse i høj grad skal være huse til fremtidens praktiserende læger, siger Niels Sloth.

Han slår yderligere fast, at det er regionens erfaring, at det er individuelt fra læge til læge, hvad der betragtes som hensigtsmæssig indretning. Holdningerne og erfaringerne er meget forskellige, og dermed har det hele tiden været i Region Nordjyllands interesse at indrette sundhedshusene, så de blev så fleksible som muligt.

- Husene er dimensioneret efter en faglig vurdering af, hvor mange læger der også fremadrettet vil være behov for i de enkelte områder, rettere end kun at kunne rumme de lokale læger, der fandtes i lokalområdet på det tidspunkt, hvor husene blev dimensioneret. Erfaringer fra andre sundhedshuse i regionen er, at det er væsentligt, at man ikke bygger for småt til at starte med - som eksempelvis Dokken i Thisted, der i dag er fyldt til bristepunktet, siger Niels Sloth.