Fjernkøling: God forretning eller dyr fornøjelse

Resultatet af en investering i fjernkøling afhænger i høj grad af, hvordan etableringsprocessen håndteres. Nøglen er at kende sit kølebehov i detaljer og sikre sig, at bygningsinstallationerne lever op til forsyningens krav.

Fjernkøling er en relativ ny teknologi med stort potentiale. Ikke mindst når det gælder energieffektivitet og bæredygtighed.

Ved at vælge fjernkøling frem for traditionel køling skabes der mulighed for at opnå væsentlige el-besparelser og en betydelig reduktion af CO2-udledningen. Og så slipper kunderne desuden for at skulle etablere og drifte egne, lokale kølecentraler.

Det gælder om at fjerne risikomomentet for fjernkølekunden, men så er fjernkøling også en fremragende idé med store muligheder.

Kristoffer Bjerg Sørensen

Sweco

Strafafgifter kan vælte læsset

I de seneste år har fjernkøling da også, særligt i Hovedstadsområdet, vundet betydeligt indpas.

Men investeringen kan ende med at blive en dyr fornøjelse. Det skyldes blandt andet, at fjernkøleaftalen er baseret på nogle meget specifikke forudsætninger om kølebehovet hos kunden, samt temperaturen på det vand, der sendes retur til forsyningsselskabet. Afvigelser fra forudsætningerne kan koste kunden strafafgifter i millionklassen.

- Fjernkøling er så afgjort interessant for mange virksomheder og ejere af større bygninger, men den gode forretning hviler på en velovervejet etableringsproces, en gennemanalyseret leveringsaftale og i det hele taget en nøje planlægning af den efterfølgende drift af installationerne, forklarer Kristoffer Bjerg Sørensen fra ingeniørvirksomheden Sweco (tidligere Grontmij A/S red.) og fortsætter:

- Det er helt essentielt, at man som kunde på forhånd kender sit kølebehov, ved hvordan det behov teknisk og økonomisk imødekommes af forsyningen, og ikke mindst har fuldkommen tjek på, om man selv er i stand til at opfylde forsyningsselskabets krav til de såkaldte returtemperaturer.

Retvisende businesscase

Fjernkøling fungerer i princippet efter de samme principper som fjernvarme og bygger på en grundlæggende model, der baseres på, hvad den enkelte aftager leverer tilbage til forsyningsselskabets fjernkølecentral.

Med andre ord leverer forsyningsselskabet koldt vand, men stiller samtidig krav til, hvor meget køling man som aftager 'skal bruge' - eller rettere hvor meget vandet skal opvarmes, før det returneres til forsyningsselskabet igen.

Set fra kundens synsvinkel gælder det derfor i høj grad om at opstille en retvisende business case, der baseres på de rette forudsætninger. Tre elementer er særlig vigtige; en korrekt dimensionering af køleinstallationen, at vandfordelingen i kølesystemet er i balance og endelig at have en detaljeret viden om, hvordan man servicerer og vedligeholder sin køleinstallation mest hensigtsmæssigt fremadrettet.

Institut sparede 80%

En af de virksomheder, der har fået glæde af at overgå til fjernkøling, er Det Danske Filminstitut, som har til huse i Gothersgade i København.

Det Danske Filminstitut påbegyndte overvejelserne om overgang til fjernkøling for et par år siden, da de observerede driftsproblemer med husets gamle kølecentral.

- Vi havde dels et ønske om at slippe for at drifte vores egen kølecentral og dels, i vores egenskab af kulturinstitution, et fokus på at gøre vores bygning mere energieffektiv og grøn. Løsningen med fjernkøling virkede umiddelbart til at kunne honorere begge krav. Vi blev præsenteret for de tekniske og økonomiske estimater af forsyningsselskabet, men på grund af den tekniske kompleksitet besluttede vi os for, at inddrage Sweco som rådgiver. Herefter blev det helt klart, at vi blev nødt til at få styr på vores installationer, deres performance og vores faktiske kølebehov. Ellers kunne vi risikere at stå med nogle driftsomkostninger til køling, som vi slet ikke ville kunne styre, fortæller Flemming Andersson fra Det Danske Filminstitut.

Sammen med Sweco fik instituttet udarbejdet og gennemregnet en retvisende business case og dermed opstillet et troværdigt beslutningsgrundlag.

- Vi fik gennem kortlægning helt styr på installationerne og de driftsmæssige forudsætninger i vores bygning og undgik en række faldgruber, før vi underskrev forsyningsaftalen. Den øvelse sparede os for 80 procent af de årlige udgifter sammenlignet med konsekvenserne af de første estimater fra forsyningen. Så der er virkelig meget at hente ved at gøre forarbejdet ordentligt, inden en fjernkølekontrakt underskrives, bemærker Flemming Andersson.

Risikomomentet skal fjernes

Kristoffer Bjerg Sørensen fra Sweco anbefaler da også, at potentielle fjernkølekunder dels afsætter de fornødne ressourcer og dels involverer de rette faglige kompetencer til at sikre en optimal etablering og integrering af fjernkølingen med deres eget kølesystem.

- Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale af fjernkøling - både når det gælder drift og bæredygtighed - er det et must, at fjernkølekunden både opnår maksimal energibesparelse og samtidig realiserer størst mulige økonomiske gevinster ved en omlægning. Det gælder om at fjerne risikomomentet for fjernkølekunden, men så er fjernkøling også en fremragende idé med store muligheder, siger han.