Lapperier på Storstrømsbroen koster millioner

I 2011 var Storstrømsbroen lukket i flere uger, fordi revner i broens bærende konstruktion gav risiko for, at broen styrtede sammen. Belastningen fra de mange tunge godstog slog igennem på broen, som ikke blev dimensioneret til at klare så store belastninger, da den blev bygget i 30'erne. Resultatet i 2011 var transportkaos og øgede omkostninger for samfund og erhvervsliv.

Beregninger på de bærende konstruktioner foretaget efter lukningen viste, at broen ikke lever op til de nugældende krav. På den baggrund er det ikke rettidig omhu, at politikerne fortsat tænker på at udskyde bygningen af en ny bro. Storstrømsbroen er fra 1937 og blev anlagt sammen med andre store offentlige anlægsarbejder for at modvirke krisen i 30'erne. Ingen havde på det tidspunkt tænkt, at broen ville blive udsat for de enorme belastninger, som det er tilfældet i dag, hvor al jernbanetrafik mellem Sjælland, Rødby Færge samt det øvrige Lolland-Falster skal over den gamle bro med flere hundrede meter lange godstog.

Det er politikerne nødt til at tage med i overvejelserne om udskiftningen af broen, for det vil være ganske alvorligt, hvis broen igen skal lukkes og næste gang måske for altid.

I Vejdirektoratet styrer man i øjeblikket et "kontrolleret forfald" i forventning om en ny bro. Forfaldet kan ifølge Vejdirektoratet holde broen i gang til 2024 ved at fastholde det nuværende budget til drift og vedligehold på 10-15 mio. kr. årligt.

Men det vil give alvorlige gener, hvis den gamle Storstrømsbro skal holdes kunstigt i gang uden udsigt til en afløser inden for overskuelig tid. Broens dårlige tilstand betyder, at der kommer restriktioner blandt andet for cyklisternes brug af broen, og det må vel være et tilstrækkeligt klart signal om at få gang i byggeriet af den nye bro. Alt andet er ikke rettidig omhu fra politikernes side.