Alternative løsninger skal i spil på vejfronten
Politik | Af En yndlingsbeskæftigelse for enhver transportminister er at klippe snore over - og helst så mange som muligt. Ikke så meget fordi de ønsker at komme i avisen, men fordi mange klippede snore vidner om et højt aktivitetsniveau og dermed meget ny infrastrukt |
Der skal ifølge transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt findes nogle modeller på vejfronten, hvor man laver tingene "på en lidt anden måde end den optimale".
Men de fornøjelser kommer transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt øjensynligt til at kigge langt efter de kommende år. Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har sat sig hårdt på låget af statskassen, og han er meget svær at flytte derfra.
- Der investeres meget de kommende år, men der er ikke plads til så mange nye investeringer. Det skyldes, at vi har ramt loftet på den samlede investeringsramme for både staten, regionerne og kommunerne, siger Hans Chr. Schmidt til Dagens Byggeri.
Vi har ramt loftet på den samlede investeringsramme for både staten, regionerne og kommunerne.
Hans Chr. Schmidt
Dagens Byggeri
Er budgetteret
Han understreger, at man de første år skal blive bedre til at få lidt mere for pengene, uden at løse opgaverne på den måde, man gerne vil på den lange bane.
Om udskydelsen af Storstrømsbroen siger Hans Chr. Schmidt:
- Pengene er budgetteret, og spørgsmålet er bare, hvornår den kan stå færdig. Selv om det er kompliceret, handler det bare om, hvornår i de enkelte år udgifterne kommer. Det skyldes, at vi skal leve op til EU's konvergenskrav. Ifølge Finansloven skal vi til foråret kigge på investeringsrammen, og der skal vi særligt være opmærksomme på Storstrømsbroen. Det kan godt betyde, at den bliver færdig i 2021, men det må vi se på, siger ministeren videre.
Sådan er det bare
Pengene til Storstrømsbroen er taget fra Storebæltsforbindelsen, der også tidligere har måttet bidrage med milliarder af kroner til Infrastrukturfonden. Det har fået mange til at anklage politikerne for at bruge Storebæltsforbindelsen som økonomisk malkeko.
- Storebæltsbroen vil altid have en økonomi i sig, så man skal betale for blandt andet vedligeholdelsen for at køre over. Dertil kommer nogle kontrakter, der betyder, at der skal være færgedrift både nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Alle regeringer har jo hentet penge fra Storebæltsbroen, siger Hans Chr. Schmidt, der også peger på, at man ved at udnytte midterrabatterne og nødspor på motorvejene i en periode kunne afhjælpe trængselsproblemerne over Fyn og på E45 i Østjylland.
- Vi må finde nogle modeller, hvor vi laver tingene på en lidt anden måde end den optimale. Og så skal vi også have fokus på Nordsjælland, hvor der er problemer på motorvejene både til Hillerød, Helsingør og Frederikssund, slutter transport- og bygningsministeren.
