Udbudsregler forhindrer udvikling

Netop nu er der en vigtig debat om den offentlige udbudsproces, der hverken understøtter udvikling bredt set eller den enkelte virksomheds forretningsmæssige ståsted. Et fortsat fokus, som også Danske Arkitektvirksomheder er med til at skabe, er helt afgørende for, at reglerne ikke overimplementeres.

Hos Juul Frost Arkitekter har vi gennem mere end tyve år arbejdet med innovationsmiljøer særligt inden for vores campus- og erhvervsudvikling. Erfaringen fortæller os entydigt, at innovation er en kontaktsport, som opstår i mødet med det fremmede - at det uforudsete opstår som kombinatorikker mellem fagligheder, erfaringer og interesser.

Udbudsprocessen er kompleks og kræver stor koncentration fra både udbyders og tilbudsgivers side. Resultatet er udbudsbeskrivelser, som i formulering og opbygning er så ugennemsigtige, at vi som rådgivere løbende er i tvivl om de faktuelle krav. Vi oplever det som et udtryk for en fastlåst og uproduktiv proces. Vi støder løbende på væsentlige udfordringer i udbudsprocessen: Der udvikles omfattende materiale til intet honorar, deltagere udvælges for ensartet, og der udvælges for mange rådgivere til at konkurrere om den samme opgave - hvilket kunne producere innovativt afkast, hvis udbyder udviste større dristighed i sin udvælgelse. Særligt én tilbagevendende udfordring spænder ben for netop innovation. En referenceramme på ofte helt ned til bare tre år resulterer i, at de offentlige udbud er med til at understøtte en overspecialisering af arkitektfaget. Det er tankevækkende, at man som udbyder handler i direkte modstrid med hele idéen med offentlige udbud - at sikre den bedste løsning til den bedste pris i et frit konkurrerende marked.

Et spørgsmålstegn

Vi oplever dermed, at udbudsgiver efterspørger referencer ud fra begrebssæt, der allerede er definerede og skabt genkendelighed omkring - vores erfaring siger bare, at den fremadpegende innovative løsning opstår helt anderledes.

Ved at søge rådgivere som traditionen er blevet i dag, er udbyder måske nok sikret en funktionel afprøvet løsning. Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvad denne procedure får af konsekvenser for udvikling af faget - og det enkelte projekt. En mere enkel og modig proces skaber den merværdi, som er samfundsmæssigt efterspurgt, og som netop arkitektstanden i de rette rammer kan indfri.