Kun få vil flytte efter praktikplads

Forældre er skræmte ved tanken om, at deres børn, som efterhånden er oppe i tyverne, skal flytte fra København til Jylland for at få en praktikplads.

Igen og igen lyder der meldinger i medierne og fra visse politikere om mangel på praktikpladser for erhvervsskoleelever, men ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev AGENDA er der ikke mangel på ledige pladser. Problemet er snarere, at de praktikplads-søgende ikke er aktive nok og søger ikke bredt nok. Det viser en undersøgelse blandt lederne af erhvervsskolerne.

Det er Rambøll, der har lavet undersøgelsen for Dansk Arbejdsgiverforening, og chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm siger til Dagens Byggeri, at der er elever, som er aktive, men ikke kan finde en praktikplads - men mange andre elever søger ikke praktikpladser uden for det område, hvor de bor eller søger ikke praktikpladser på beslægtede uddannelser.

Vi kan ikke garantere praktikpladser i hele landet, men er man parat til at flytte, er der ledige pladser.

Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

DA

Mangler struktørelever

Simon Neergaard-Holm fortæller, at problemet først og fremmest er gældende i industri- og servicesektoren, men også inden for byggeriet, hvor mange eksempelvis søger uddannelsen som tømrer, mens der er ledige pladser som struktør:

- Byggesektoren er blandt de meget populære erhvervsuddannelser. Når de unge ikke søger bredere, viser undersøgelsen dels, at incitamenterne til at søge bredt ikke er gode nok. Men et andet problem er, at der er forældre, som nærmest er skræmte ved tanken om, at deres børn, som efterhånden er oppe i tyverne, skal flytte fra København til Jylland for at få en praktikplads. Vi kan ikke garantere praktikpladser i hele landet, men er man parat til at flytte, er der ledige pladser. Det er ikke lønnen, der er afgørende for, om man kan flytte fra København til Jylland for at få en læreplads, forklarer DA's chefkonsulent videre.

Skolehjem

Han peger på, at man godt kan klare sig for en lærlingeløn, der er 'ganske fornuftig' og vokser år for år under læretiden. Den er næsten på niveau med en faglært, når man slutter uddannelsen. Dertil kommer muligheden for at komme på skolehjemsophold, hvis man flytter efter uddannelsespladserne.

Måske mere overraskende er det nok, at gennemsnitsalderen for elever på erhvervsskolerne, der starter på et hovedforløb, i dag er cirka 26 år:

- Vi har gennem mange år kunnet se, at erhvervsuddannelserne ikke er en ren ungdomsuddannelse for dem, der afslutter 9. og 10. klasse. Mange elever har typisk en anden uddannelsesbaggrund og har erhvervserfaring, når de starter. Men havde vi ikke alle de 'gamle unge', var vi på den med hensyn til at skaffe arbejdskraft, siger Simon Neergaard-Holm.

Nye krav en succes

Han kan i øvrigt oplyse, at meget tyder på, at de nye krav for optagelse på erhvervsskolerne med hensyn til kundskaber i dansk og matematik er en succes:

- Det har været et problem, at erhvervsuddannelserne hos mange virksomheder har haft et dårligt omdønne med for mange dårlige og umotiverede elever, der også manglede grundlæggende kompetencer. Det har vi lavet om, så de elever, der er startet på erhvervsskolerne efter sommerferien, er betydeligt skrappere og bedre motiverede, end hvad man har været vant til de sidste 15 år. Lærerne på erhvervsskoler fortæller os, at alle er mødt frem efter sommerferien, og at eleverne er betydeligt mere motiverede. Derfor forventer vi også, at virksomheder vil åbne dørene mere, slutter Simon Neergaard-Holm.