Ejendomsforeningen forstår ikke Dansk Byggeri

Dansk Byggeri tilslutter sig venstrefløjen i Folketinget i kritikken af, at den nye regering vil fjerne kommunernes mulighed for at stille krav om 25 procent alment byggeri på private byggegrunde. Det overrasker Ejendomsforeningen Danmark.

Regeringen vil fjerne kravet om 25 procent alment byggeri på private byggegrunde, men Dansk Byggeri ønsker det bibeholdt. Økonomisk konsulent hos Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen, har blandt andet sagt, at det er vigtigt for både arbejdsmarkedet og byen, at alle mennesker har råd til at bo der.

Det får administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen, til at undre sig, og han siger til Dagens Byggeri:

Dansk Byggeri plejer at være relativt liberale i deres tankegang, men her går de ind og støtter et planøkonomisk redskab, der minder om Østtyskland før murens fald.

Torben Christensen

Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark

- Meldingen overrasker mig. Dansk Byggeri plejer at være relativt liberale i deres tankegang, men her går de ind og støtter et planøkonomisk redskab, der minder om Østtyskland før murens fald.

Ikke spildt

Han giver heller ikke meget for Dansk Byggeris påstand om, at Dansk Byggeris virksomheder har brugt tid og energi på at ændre deres projekter, så de kan opfylde den nye lov - at det arbejde nu er spildt:

- Det er ikke rigtigt. Man har altid kunnet bygge en kombination af private udlejningsboliger og almene boliger på samme grund. Det skal man blive ved med at gøre, men problemet med loven er, at den tvinger en privat investor til at handle på en bestemt måde. Man tvinger en privat investor til at sælge til en bestemt bygherre. Det er der, kæden hopper af. Private investorer skal betale for de grunde, som de almene boligforeninger vil bygge på, siger Torben Christensen.

Indgreb i ejendomsretten

Han kalder den lovgivning, som blå blok nu fjerner, for et indgreb i den private ejendomsret og siger videre:

- Man tvinger private investorer til at sælge op mod en fjerdel af deres grunde til en reduceret pris. De private investorer får et tab, som vi alene i København har gjort op til cirka 1,1 milliarder kroner. For nye grunde kan man stille de betingelser, man har lyst til, men her påfører kommunen de enkelte investorer et stort tab, efter at kommunen selv har fået fuld pris for byggegrunden. Alternativet for investorerne er at lade 25 procent af byggegrunden ligge brak, men det gør jo tabet endnu større. Derfor er de "tvunget" til at sælge den sidste fjerdedel af grunden til et alment boligselskab, og det sker typisk til cirka halvdelen af markedsprisen, fordi lovgivningen har fastsat prisen for, hvad almene boligselskaber må give for en grund, slutter Torben Christensen.

Afviser kritikken

Hos Dansk Byggeri er Maria Schougaard Berntsen uenig i Torben Christensens udlægning af teksten.

- Det er netop ikke planøkonomisk, fordi der er en blandet by. Så giver det en mere stabil prisudvikling, hvor man undgår bobler. Det giver et bedre bymiljø, fordi forskellige boligtyper tiltrækker forskellige typer af mennesker, og det skaber tilgængelig arbejdskraft til alle typer af job. Det er samfundsøkonomisk det mest rentable.

Hun understreger dog, at Dansk Byggeri ikke mener, at kravet om de 25 procent almene boliger skal virke med tilbagevirkende kraft - hvad den nuværende lovgivning netop gør:

- Nogle har lavet frivillige aftaler med kommunen om 25 procent alment byggeri - man kan dog diskutere hvor frivillige aftaler, der er tale om, når kommunen har kunnet vifte med en lov, der giver dem mulighed for at forlange de 25 procent. Det skal være et fremadrettet krav, og så er det ikke så meget anderledes end anden regulering, siger hun til Dagens Byggeri.

Ekstra arbejde

Hun peger på, at når der for et halvt år siden er indført en lov, så agerer virksomhederne efter de nye rammevilkår:

- Det betyder, at nogle har lavet deres projekter om. Når loven så rulles tilbage, er ekstraarbejdet, de har lavet for at tilpasse sig den nye lov, i sagens natur spildt. Har der ikke ligget en lokalplan, men en kommunalplan, ligger der lidt usikkerhed i forhold til, hvordan det udmønter sig. Det er selvfølgelig uheldigt, hvis man har haft en forventning om en vis fortjeneste, men regulering ændrer sig, slutter Maria Schougaard Berntsen.