Dagens Byggeri
Dagens Byggeri
    • Håndværk
    • Kontakt
    • Om Dagens Byggeri
    • Nyhedsbrev arkiv
    • Medieguide
    • Sponseret
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
Dagens Byggeri
  • Byggeri & Arkitektur
  • Energi & Renovering
  • Erhverv & politik
  • Anlæg
  • Håndværk
  • Kontakt
  • Om Dagens Byggeri
  • Nyhedsbrev arkiv
  • Medieguide
  • Annoncørbetalt indhold
  • Sponseret

Send dit tip til redaktionen!

Felter markeret med * er påkrævede felter.

Antennelaboratorium i verdensklasse opføres i Aalborg

Arkitektur | Af Kristian Troelsen | 9. okt. 2015 KL. 10:43

Gravearbejdet er gået i gang til antennelaboratoriet, der koster et større tocifret millionbeløb. Pressefoto.
86670_1
KPF Arkitekter har tegnet den nye bygning, som får et loft og en væg, der kan åbnes og lukkes i løbet af kort tid, så det dyre tekniske udstyr er sikret mod regn. Pressefoto.
86670_2
  • 86670_1
  • 86670_2

Måling af trådløse signaler fra mobiltelefoner, satellitter og droner får optimale betingelser i en usædvanlig ny bygning i Aalborg, der er tegnet af KPF Arkitekter.

Amerikanske Intel har allerede 250 ingeniører i Aalborg, og de får fremover adgang til et af verdens mest avancerede testlaboratorier for fremtidens antenner. Bygningen er tegnet af KPF Arkitekter, og selve bygningen bliver på mange måder enestående - blandt andet får den et 140 kvadratmeter stort tag, der kan skubbes helt til side, og en 154 kvadratmeter stor væg, der kan køres ned, så der bliver fuldstændig åbent ud til det fri. Det er noget af det, der gør opførelsen af den kommende antennebygning til en krævende opgave.

Til gengæld opfylder planerne til fulde de ønsker, professor og forskningsleder Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer gennem flere år har kæmpet for at få opfyldt.

citat start

Byggeriet er rent teknisk en meget stor udfordring.

Jesper Jespersen

Adm. direktør, Novi Forskerpark

citat slut

- Vi mangler faciliteterne, og det har været et problem for os, at det har trukket ud så længe. Men den her løsning er meget bedre end det, vi ellers har haft på tapetet. Så den har været værd at vente på, siger Gert Frølund Pedersen, der er ekspert i antenner, mobildækning og smartphone-design.

Lukkes på 60 sekunder

Muligheden for at åbne det nye laboratorium ud mod det fri er afgørende for uforstyrrede kvalitetsmålinger af trådløs teknologi. Det indebærer også, at bygningen kommer til at mangle nogle normalt bærende elementer, så den i stedet skal konstrueres med ekstremt kraftige stålbjælker fra kælder til loft for at være stabil i al slags vejr. Desuden skal de flytbare bygningsdele kunne rulles på plads igen i en fart af hensyn til det dyre laboratorieudstyr, hvis det fx begynder at regne. Målsætningen er, at bygningen skal kunne lukkes på blot 60 sekunder, og det er slet ikke standard for eksisterende dørløsninger i den størrelse. Men i det hele taget er der ikke meget standard over planerne.

- Byggeriet er rent teknisk en meget stor udfordring, men vi har ønsket at skabe endnu bedre rammer omkring samarbejdet mellem Intel og Aalborg Universitet. Antenneforskning er i forvejen et af universitetets specialer, og laboratoriet skaber grobund for et væld af underleverandører og nye studerende til byen. Derfor har det ikke været svært for os at sige ja til projektet, siger administrerende direktør Jesper Jespersen, Novi Forskerpark, der står bag det knap 5.000 kvm store byggeri.

100 meter høj bue

Hele antenneforskningsgruppen med 40 forskere flytter til Aalborg Universitets del af den nye bygning. I den anden ende rykker Intels danske udviklingsafdeling for antenneteknologi ind. Afdelingen ligger i øjeblikket i Nørresundby, men med flytningen kommer medarbejderne tæt på kollegerne fra Intel Mobile Communications Denmark i Novi Forskerpark.

Universitetet og virksomheden får hver sin del af bygningen med egne laboratorier, men indretningen giver plads til at udbygge samarbejdet mellem parterne. Samtidig ser professor Gert Frølund Pedersen den nye bygning som et vigtigt skridt på vejen mod at få etableret den 100 meter høje bue til tekniske målinger, som forskerne har ønsket sig og lagt planer for de seneste år.

- Buen er ikke med i projektet i første omgang, men den er tænkt ind i det. Fx skal vi kunne åbne hele laboratorierummet op, hvis vi skal kunne bruge buen, og det får vi nu mulighed for. Det vil dog kræve en ændring af lokalplanen at sætte buen op, og finansieringen af den er heller ikke med i den her omgang, siger Gert Frølund Pedersen.

Opførelsen af det nye antennelaboratorium oplyses at koste et større tocifret millionbeløb.

Gravearbejdet til den nye bygning er begyndt, og det er planen, at Intel kan rykke ind næste forår. Aalborg Universitets del ventes klar til brug i efteråret 2016.

Del artiklen:

  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Send til en ven
  • Udskriv

Tip os, hvis du har en god historie

Klik her
Klik her

Lignende artikler

  • Ny fakultetsbygning til Aalborg Universitet set fra luften
  • Velkommen til Build
  • Statens bygherre vil bygge på tillid, lønsomhed og sund fornuft
  • Forskere: Altaner forandrer blikket på hovedstaden
  • Stort potentiale for CO2-besparelse ved træbyggeri
Se flere

Sponserede artikler

  • Æstetisk glasovenlys med komfort egenskaber og brandventilation
Se flere

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Dagens mest læste

  • BIG vinder koncerthus for næsen af internationalt anerkendte tegnestuer
  • Ny kurs: JFP jagter overskud med mindre projekter
  • Største bid af ny Aalborg-bydel solgt
  • Aalborg: Sætter alment byggeri for 140 mio på pause
  • Ny asbestaftale: Strammer op for at beskytte håndværkere
  • Henning Larsen lader propperne springe i franske Reims
  • Ny jernbane: Fra Odense til Aarhus på én time
  • Rambøll igen valgt til energiøerne - og forudser eksportsucces
  • Realdania til hele branchen: Vi har brug for jeres bedste klima-løsninger
Læs alle artikler

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores aktuelle branche­nyheder i din indbakke fem gange om ugen - mandag til fredag

Annoncér i nyhedsbrevet

Til toppen

Dagens byggeri sikrer den bredeste dækning af den samlede bygge- og anlægssektor

Dagens Byggeri

Kontakt

Dagens Byggeri
- en del af Byggefakta A/S
Stationsparken 25, 2. sal
2600 Glostrup
ISSN: 2445-5016
CVR: 30697812
+45 4445 6000

Redaktion

Kontakt os endelig
hvis du har en god historie,
nyhed eller pressemeddelelse.


+45 4445 6000
redaktion@dagensbyggeri.dk

Annoncering

Du kan læse mere om
annoncering i Dagens Byggeri
i Medieguiden.


+45 2380 8501
mikkel.saabye@byggefakta.dk

Support

Man-torsdag9:00 - 16:30
Fredag9:00 - 15:00
Har du problemer med sitet
eller brug for anden hjælp?

+45 4445 6000
dagensbyggeri@byggefakta.dk

Copyright © 2013-2021 Dagens byggeri - en del af Byggefakta A/S.
Læs vores behandling af personoplysninger og vilkår for brug.

Få nyhederne først

Vær på forkant med de mest aktuelle nyheder alle ugens dage. Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag en nyhedsoversigt fem gange om ugen - mandag til fredag - ganske gratis.


  • Facebook